Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   3GSM: MOTOKRZR K3

3GSM: MOTOKRZR K3

Blandt de tre telefoner, der i dag blev præsenteret af Motorola på 3GSM-messen, finder vi MOTOKRZR K3, som har 3G.

MOTOKRZR K3, som er efterfølgeren til K1, har udover det berømte design to integrerede kameraer i form af et VGA-kamera og et 2 megapixel-kamera, der har 8x zoom. Ved hjælp af VGA-kameraet kan der føres videosamtaler af en forholdsvis god kvalitet, hvorimod 2megapixel-kameraet gør det muligt at tage still-billeder i topkvalitet.

K3 har i form af sin HSDPA-forbindelse adgang til turbo-3G. Via denne forbindelse, har brugerne igennem displayet tilmed direkte adgang til nyheder, sport og musik. Via HSDPA forbindelsen kan du på kort tid downloade det seneste sladder, som du bare må have fat i. Du kan også i løbet af kort tid downloade diverse videoer og musikfiler.

K3 har musikafspiller, bluetooth og USB 2,0-forbindelse. Den interne hukommelse på 50 gigabyte kan udvides med et ekstra 64 megabyte micro SD kort. På den interne hukommelse, kan der gemmes op til flere hundredevis forskellige filer.

Selve materialet er af førsteklasses metal og glas, og det siges, at den kan holde til en masse eventyr. Den kommer i farverne mørk perlegrå og en varm skinnende stengrå. K3 forventes at komme på markedet her i første kvartal af 2007, hvilket vil sige i løbet af halvanden måneds tid.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies