Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   3GSM: MOTORIZR Z8 en realitet

3GSM: MOTORIZR Z8 en realitet

3GSM-messen er netop skudt i gang. Og vi kan nu konstatere, at Motorola benytter lejligheden til at lancere MOTORIZR Z8.

MOTORIZR Z8 er en realitet. Her ses modellen ovenpå MOTOKRZR K3.
MOTORIZR Z8 er en realitet. Her ses modellen ovenpå MOTOKRZR K3.

Som flere medier, herunder Mobilsiden.dk, havde forudset, benytter Motorola 3GSM-messen i Barcelona til at lancere den spændende nye mobil MOTORIZR Z8.

Den nye RIZR-model er med HSDPA. Styresystemet hedder Symbian, og der er lagt et ekstra brugergrænsefladelag ovenpå kaldet UIQ, som tilbyder ekstra features.

Ligesom sin lillebror Z3 har den nye Z8 et super lækkert design med en såkaldt ”kick-slider” – altså en sliderfunktion, der på det nærmeste springer åben, når man skubber til den med tommelfingeren.

På funktionssiden ved vi nu, at MOTORIZR har to kameraer hver med to megapixel. Desuden er der plads til et microSD hukommelseskort, så der skulle være rig mulighed for udvide hukommelsen, så der bliver plads til alle billederne.

De informationer, vi har om MOTORIZR Z8 er indtil videre sparsomme, fordi de kommer fra Symbian. Men Mobilsiden.dk har folk på messen og vender tilbage med flere oplysninger, når Motorola selv lancerer modellen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies