Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Batteritest af Samsung Galaxy S7: To dage på én opladning (opdateret)

Batteritest af Samsung Galaxy S7: To dage på én opladning (opdateret)

Nogle af de første screenshots fra Samsung Galaxy S7 afslører, at den byder på en ganske fornuftig batteritid på præcist to dage.

Opdateret kl. 21:20: Eldar Murtazin har i et efterfølgende tweet præciseret, at der er tale om den nye Samsung Galaxy A7 og A5 og ikke Galaxy S7, som formuleringen "Samsungs nye generation" i det oprindelige tweet fejlagtigt kunne give indtryk af.


Samsung Galaxy S7 får en batteritid, der ser ud til at være ganske fornuftig. Screenshots fra den kommende Samsung-topmodel er lækket, hvor de første oplysninger om batteritiden er dukket op.

Læs også: Knivskarpe pressefotos af Galaxy S7 og S7 edge lækket

Det er den russiske analytiker, Eldar Murtazin, der er kommet i besiddelse af to screenshots fra en variant af Galaxy S7 med 3 GB RAM og dual-SIM-kort. Om det er varianten med Samsungs egen Exynos 8890- eller Qualcomms Snapdragon 820-processor, der er blevet testet, vides endnu ikke.

Foto: Twitter.com

Det kan i hvert fald blot konstateres, at batteritiden tegner til at blive fornuftig. Det ene screenshot viser nemlig, at Galaxy S7 har kørt i 2 dage og 20 minutter med 3 % strøm tilbage. Med andre ord ville den have holdt i 2 dage, 1 time og 49 minutter ved at køre batteriet helt fladt - ikke dårligt.

Læs også: Samsung Galaxy S7 bliver præsenteret om 3 uger

Af det andet billede fremgår det også, at skærmen har været tændt i 4 timer og 32 minutter i perioden ved 75 % lysstyrke, og det må dermed siges alt i alt at være godkendt. Samsung fik en del kritik for sidse år at have skruet ned for batteriets kapacitet for at skære ekstra millimeter af tykkelsen. I år ser ud til at have lyttet til forbrugerne, for kapaciteten ventes at ryge op fra 2.550 mAh til 3.000 - og det afspejler sig nu i resultatet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies