Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Doro på vej med nye mobiler

Doro på vej med nye mobiler

MWC: Den svenske mobilproducent Doro er på vej med nye ældrevenlige mobiltelefoner.

Mobilproducenten Doro, der er kendt for sine ekstremt overskuelige og simple mobiler, der henvender sig til både ældre og handikappede, har under Mobile World Congress præsenteret fire nye mobiler.

Gældende for alle Doros nye telefoner er, at der er stor og letlæselig skrift i displayet, hvor der samtidig også er mulighed for at justere skriftstørrelsen. Lyden i de nye produkter er klar og ekstra høj, så alle bør kunne høre, hvad der bliver sagt i den anden ende af telefonen. Der er integreret teleslynge, som er kompatibel med høreapparater (HAC M3/T4).

De tre modeller har også taster, der er tydeligt adskilt og med forhøjede kanter, som gør mobilen mere brugervenlig. Doro har også sørget for, at der er en genvejstast, som gør det let at sende en SMS.

Doro PhoneEasy er den første ældremobil med inbygget kamera.
Doro PhoneEasy er den første ældremobil med inbygget kamera.

Doro PhoneEasy 615

PhoneEasy 615 er som den første ældrevenlige mobil udstyret med et 3,2 megapixel kamera med blitz, så der er nu er mulighed for at tage hurtige billeder af børnebørnene.

Telefonen er desuden udstyret med en alarm-tast i tilfælde af en nødsituation. PhoneEasy 615 fås i farverne rød og sort, og kommer i handlen fra juli måned til en vejledende pris på 1.750 kr.

Doro PhoneEasy har blandt andet en genvejstast til SMS.
Doro PhoneEasy har blandt andet en genvejstast til SMS.

Doro PhoneEasy 610

PhoneEast 610 er efterfølgeren til testvinderen Doro PhoneEast 410. Den har blandt andet fået genvejstast til SMS-beskeder, så det nu bliver endnu nemmere for brugeren at skrive beskeder.

Den er udstyret med en alarm-tast i tilfælde af en nødsituation. Den har også integreret teleslynge, og er kompatibel med høreapparater (HAC M3/T4).

Mobilen fås i farverne sort, hvid, sølv og rød og er i handlen i juni måned til en vejledende pris på 1.500 kr.

Forskellen på Doro PhoneEasy 680 og 682 er, at der med 682 medfølger en seperat alarmtast.
Forskellen på Doro PhoneEasy 680 og 682 er, at der med 682 medfølger en seperat alarmtast.

Doro PhoneEasy 680 og Doro PhoneEasy 682

Doro PhoneEasy 680 og PhoneEasy 682 er begge udstyret med en speciel GPS-funktion, der gør det muligt, at brugeren kan lokaliseres efter et enkelt tryk på en alarm, hvis hun eller han falder og ikke selv kan komme op igen.

Begge modeller har desuden også en funktion, der reducerer baggrundsstøjen og dermed gør samtalen nemmere at høre.

Til modellen Doro PhoneEasy 682 medfølger der en separat alarmtast.

De to modeller kommer i handlen i september måned, fås i farven sort, hvor den vejledende pris på Doro PhoneEasy 680 er 2.100 kr.

Prisen på Doro PhoneEasy 682 er endnu ikke fastsat.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies