Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Første pris på LG G5 er sluppet ud

Første pris på LG G5 er sluppet ud

En uofficiel pris på LG’s G5-flagskib er sluppet ud i en af Dubais netbutikker.

Afløseren til LG G4 vil placere sig i toppen af mobilmarkedet
Afløseren til LG G4 vil placere sig i toppen af mobilmarkedet

En lækket pris fra det Dubai-baserede netbutik Dubizzle på 2.500 Dirhams, eller omkring 4.800 kroner før told og afgifter, placerer telefonen side om side med forrige toplanceringer fra blandt andre Samsung, Sony og HTC.

Gårsdagen lækkede foto fra selvsamme e-butik, bekræfter også high-end ambitionerne. Her kunne man se en telefon udført i børstet metal, med avancerede features som en dobbeltkamera og en fingeraftrykslæser på bagsiden.

Se også: Tre nye billeder af LG G5: Store designændringer på vej

G5 vil droppe en af G-seriens kendetegn med de særlige volumen og powerknapper på bagsiden - i stedet vil disse placeres på siden - ligesom i markedets øvrige smartphones.

LG G5 vil dog få et andet særligt kendetegn i form af en særlig skuffe nederst på telefonen, der giver adgang til telefonens batteri - en sjælden detalje i metalmobiler.

Hvor meget LG’s nye topmobil vil koste, og hvilke features den vil få, vil vi få endegyldigt svar på den kommende søndag kl 14.00, hvor LG’s G5-event går i luften. Følg med, her på mobilsiden.dk, hvor vi vil dække søndagens event.

Se også: LG G5 får også en "konstant tændt skærm"-funktion

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies