Garmin: Vores GPS-mobil slår iPhone
MWC: Når Garmin omtaler deres navigations-mobil Nüvifone A50 sker det med store armbevægelser. "Vi er bedre end iPhone", lyder det.
Garmin-Asus Nüvifone A50 slår iPhone, var udmeldingen fra Garmins Public Relations Manager Anthony Chmarny, da Mobilsiden.dk ved Mobile World Congress i Barcelona fik en demonstration af den nye mobiltelefon.
På navigations-delen mener Garmin også, at de har forspring foran konkurrenterne. Her lægges vægt på, at alt kortmaterialet ligger direkte på mobilen, og at enheden udover at være en mobiltelefon også er en fuldblods GPS.
Nüvifone A50 kører på Googles mobilsystem Android, og giver blandt andet også adgang til Gmail, kontakter, kalender og programbutikken Android Market.
Det er endnu uvist om A50 kommer til Danmark, men den skulle nå Europa i første halvdel af 2010. Heller ikke prisen er kendt.
Læs også:
- Ny Garmin-GPS er også en mobiltelefon
- Garmin-Asus klar med Windows Mobile GPS-mobil
- GPS navigation til bus og tog

Modtag nyhedsbrev

(1)




