Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   HTC The All New One's kamera-system fremvist på MWC

HTC The All New One's kamera-system fremvist på MWC

De lækkede billeder af den formodentlige HTC M8 viser 2 kameraer på bagsiden, og her kommer forklaringen på hvorfor.

Da vi i starten af februar bragte nyheden HTC M8: Første billede, kunne vi på det lækkede fotografi se, at der tilsyneladende er 2 kameraer at finde på bagsiden af flagskibsmobilen fra techgiganten. 

HTC “The All New One” er navnet på One’s afløser

Der har endnu været spekulationer om hvad gevinsten er ved systemet, men det kan virksomhederne bag Qualcomm og Corephotonics fortælle mere om. De er nemlig også med på Mobile World Congress-messen i Barcalona, for at vise teknologien, og hvad det betyder for den kommende flagskibsmobil fra HTC. Det skriver Pocket-lint via TalkAndroid.

HTC glemmer detaljerne i drillerierne mod Samsung

Ifølge Corephotonics, så vil det nye system give bedre zoom muligheder for brugeren, og bidrage til fremragende billeder. Derudover vil systemet sikre, at man kan justere skarphed i felter, selv efter at billede er taget.

Corephotonics fremviser på messen hvordan denne såkaldte “Computational Photography Zoom” kan forbedre zoom-egenskaberne. Systemet sørger for, at kameraerne kan opnå en 15x optisk zoom. Dette gøres ved hjælp af en 2MP og 4MP kamera sensor, hvor den ene fungerer som en standard bred linse og den anden som en telelinse. Softwaren syr så herefter billederne sammen til et samlet fotografi.

Dermed ikke sagt, at det er samme linser, som vi får at se på HTC "The All New One", når den præsenteres om knap en måned. Vi må altså væbne os med tålmodighed. 

Kilde: Pocket-lint via TalkAndroid

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies