Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Hvad kan Windows Mobile 6?

Hvad kan Windows Mobile 6?

Microsoft har netop lanceret den nyeste version af deres Windows Mobile. Vi ser her på nogle af de forbedringer vi kan forvente.

Windows mobile 6 blev i går præsenteret på et pressemøde med microsoft. Ifølge dem er der fokus på tre specifikke elementer. Det skal vœre simpelt, produktivt og personligt. Med det I baghhovedet vil vi nu forsøge at beskrive hvilke detaljer der er forbedret I forhold til windows mobile 5.0.

Windows Mobile Live

For det første introduceres windows live til windows mobile. Dette består blandt andet af en live search, en live messenger og en live mail. Live messenger kendes jo sådan set godt fra pc'en men nu vil vi også se denne udgave på mobile enheder.
Live search og live mail giver også sig selv, det er en søgemaskine og en mail klient. Dette bliver en direkte konkurrent til Google som jo også tilbyder lignende tjenester.

Indtil videre er det jo ikke noget nyt, men det smarte er at man får direkte adgang til alle sine live applikationer direkte fra start siden på sin windows mobile enhed, med blot et par klik kan man søge på nettet eller se om man har nogle mails. Dette betyder ganske enkelt at man kan tilgå informationer meget hurtigere end man er vant til.

Forbedret søgning

En anden vœsentlig forbedring er den måde hvorpå man kan søge i sine kontakter. De folk som har prøvet windows mobile, kender til søge metoden. Enheden finder ikke blot de kontakter som indeholder den alfabetiske kombination af det indtastede, den finder også de kontakter som indeholder den numeriske kombination.
Man kan altså også finde sine kontakter ved kun at taste en del af telefonnummeret.

Microsoft har nu udvidet søgemulighederne yderligere og tillader at søgningen simultant kan ske blandt windows live kontakterne - altså også dem der er på messenger kontaktlisten. Dette er en lœkker feature fordi man ikke behøver bekymre sig om hvor ens kontakter er for at man kan finde dem. Det betyder med andre ord ikke noget om de ligger på din messenger liste, på sim kortet eller andre steder.

Bedre kalender

Også kalenderen har fået et lille løft. Hvis man for eksempel benytter månedsvisvisning, så kan man ikke specifikt se hvilke aftaler man har, det fremgår blot med et ikon at der er en (eller flere) aftaler.
Som noget nyt behøver man nu ikke at klikke ind på selve dagen for at se hvad man skal foretage sig, man behøver blot at køre markøren over dagen hvorefter der nederst på skærmen vises en lille boks med de aftaler man har.
Igen er det måske ikke noget helt revolutionerende, men det er bestemt tidsbesparende ikke at skulle klikke ind på dagene for at finde ud af hvilke afatler man har.

Der var også andre fordele på tale til pressemødet, men de er nok mest af alt henvendt til business kunder. De kræver nemlig man har en Exchange Server 2007 kørende.
Såfremt man har det, vil man kunne læse sine mails sådan som afsenderen oprindeligt havde ønsket det: billeder, tabeller, formattering og så videre forbliver som det blev skrevet.

Yderligere har Microsoft forbedret søgemulighederne i sine mails ret betydeligt. Det er muligt at søge i sine mails efter specifikke ord, såfremt der ikke findes nogle mails, kan den automatisk søge på Exchange Serveren.
Denne søgemulighed gør det væsentlig nemmere at finde udvalgte mails - både på telefonen og på¨serveren.

Konklusion

Windows Mobile 5.0 er blevet udsat for nogle ganske udemærkede ændringer, dog er det ikke så mange som slutbrugeren direkte kan finde anvendelige. Der er også sket en del på udviklingssiden så det bliver nemmere at udvikle 3. parts programmer til enhederne, desuden har operatørene også fået nemmere ved at teste nye applikationer på enhederne.

Set fra en almen forbrugers synspunkt er der ikke sket så frygtelig meget, her vil jeg nok mest af alt betegne det som en mindre opdatering af Windows Mobile 5.0. Men det skal jo så også nævnes at der er kommet ændringer som gavner slutbrugeren selv om det ikke direkte er tydeligt.

Den første model med Windows Mobile 6 bliver sandsynligvis den nyligt lancerede HTC S710 (læs her)

Video: Første indtryk lige efter pressemødet

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies