Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Lenovo lancerer Tab 4 - 4 flotte tablets til lav pris

Lenovo lancerer Tab 4 - 4 flotte tablets til lav pris

Lenovo udvider tablet-familien med to gange to nye Android-medlemmer: Tab 4 og Tab 4 Plus

Foto: Lenovo

I kølvandet på de prisvenlige Moto G5-mobiler lancerer Lenovo nye tablets der også forener stilfuldt ydre med skarp pris.

Tab 4 familien består af fire medlemmer - de enkelte Tab 4 i 8 eller 10 tommer” med en veludført plastkonstruktion eller de stilfulde Plus-modeller i enten 8 eller 10 tommer der består af et aluminiumschassis med for og bagside i glas.

Hele familien er udstyret med Full HD displays der akkompagneres af to Dolby Atmos højtalere der serverer veldoseret stereolyd.

Se også:  Lenovo Moto G5 og G5 Plus: Stærk pris, batteri og kamera

Lenovo Tab 4 Plus i otte og ti tommers varianter
Lenovo Tab 4 Plus i otte og ti tommers varianter
Foto: Mobilsiden.dk

Tab 4 Plus er mindst, men stærkest

Plus familien er, trods navnet, ikke Plus-size men dimensioner på henholdsvis 210 x 123 x 7 mm for 8” samt 247 x 173 x 7 mm for 10”. Vægtmæssigt lander de på henholdsvis 300 og 475 gram. Begge byder på fingeraftrykslæsere.

I motorrummet er Plus-serien derimod stærkest med sin Snapdragon 625 octa-core processor på 2,0 GHz parret op med op til 4GB RAM og 64GB lagerplads samt plads til udvidelse. Her må Tab 4 nøjes med en Snapdragon 425 quad-core på 1,4GHz samt op til maksimalt 2GB RAM og 32GB lager.

Alle tablets kommer med Android 7.0 ombord og batterier der holder i op til 12 timer. Dertil komemr muligheden for at udstyre tabletten med den såkaldte ’Productivity pack’ der kan forvandle tabletterne til små laptops.

Kameramæssigt er der 5MP+2MP kamera til basismodellen, mens Plus får 8MP+5MP at arbejde med.

Læs også:  Lenovo Phab 2 Pro - En ’ud-af-mobilen’ oplevelse [TEST]

Lav pris

Lenovo Tab 4 bliver tilgængelig fra slutningen maj til følgende vejledende debutpriser:

  • Tab 4 8” – 169€ ~1.200 kroner
  • Tab 4 10” – 179€ ~1.250 kroner
  • Tab 4 Plus 8” – 269€ ~1.950 kroner
  • Tab 4 Plus 10” – 299€ ~2.250 kroner

Lenovo Tab 4 Plus får en særlig finish i glas og metal
Lenovo Tab 4 Plus får en særlig finish i glas og metal
Foto: Mobilsiden.dk
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies