Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Lenovo lancerer Yoga 710, 510 og Miix 310 med lækre detaljer

Lenovo lancerer Yoga 710, 510 og Miix 310 med lækre detaljer

MWC2016: Tre nye mellemklasse laptops fra Lenovo byder på lækre detaljer og skarpe priser.

Lenovo Yoga 710.
Lenovo Yoga 710.
Foto: lenovo

Lenovo nyeste serie af prisfornuftige Windows-hybrider, Yoga 710, Yoga 510 og Miix 310 byder på flere gode idéer, touch-skærme og mange tabletfunktioner.

Mest avanceret bliver Yoga 710 serien som byder på to skærmstørrelser, 11” og 14”, lækker metalkonstruktion med smalle kanter samt de nyeste Intel Core processor. Derefter følger Yoga 510, med et mere budgetpræget bud i enten 14” eller 15” og en lang driftstid på op til 8½ time. Serien afrundes af den lille Miix 310, som er en 10 tommers tablet med et skræddersyet tastatur og mulighed for 4G.

Lenovo Yoga 710

Det kinesiske selskab har givetvis skellet til Dells lækre XPS 13 og dens barberbladstynde kanter når Yoga 710 blev til. Begge modeller har nemlig samme yderst tynde kanter omkring Full HD displayet.

Yoga 710 14” er størst og byder på op til fuld Core i7-kræfter med op til 8GB RAM, 256 GB SSD samt en next-gen Nvidia Geforce grafik. Batteriet rækker til 8 timers brug og bærbaren vejer i alt 1,65 kg.

Skal det være let at have under armen er 11 tommer varianten en fjervægter der vejer bare 1,04 kg. Processoren er fra Intels Core M serie og giver samme 8 timer lange driftstid.
Begge modeller vil debutere i maj, med priser startende ved henholdsvis 4.999 kroner og 6.999 kroner.

Lenovo Yoga 510.
Lenovo Yoga 510.
Foto: lenovo

Lenovo Yoga 510

Med Yoga 510 tager Lenovo deres hybridcomputer og forbedrer batterilevetiden markant – nu lever Yoga 510 halvanden gange længere på en optankning.

Skærmen er på enten 14 eller 15 tommer, mens vægten er på henholdsvis 1,75 og 2,08 kg. Begge har nyeste Core i-processorer fra Intel og 15 tommer udgaven kan ekviperes med Radeon-grafik.

Prisen starter ved 4.999 kroner for 14 tommer, mens 15 tommer starter ved 5.999 kroner omkring april-maj måned.

Lenovo Ideapad Miix 310.
Lenovo Ideapad Miix 310.
Foto: lenovo

Lenovo Miix 310

Mindst og mest mobil er Miix 300 som er en 10 tommer tablet med Full HD IPS-display. Med det medfølgende cover kan den lille tablet forvandles til en mini-bærbar med fuld Windows 10.

Tabletdelen vejer 580 gram og kan klare sig i op til 10 timer på en enkel opladning. Kræfterne leveres af Intels seneste Atom-processorer og 4GB RAM. Lagerpladsen er på op til 64 GB.
Ideapad Miix 310 vil lanceres i juni til vejledende 1.999 kroner.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies