Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Lenovo S860 præsenteret: Ny Android med kæmpe batteri

Lenovo S860 præsenteret: Ny Android med kæmpe batteri

Kinesiske Lenovo er klar med tre nye mobiler på MWC. Denne holder strøm hele dagen, og sikkert også til hele dagen imorgen.

Vi ved, at Lenovo har opkøbt Motorola fra søgegiganten Google, og nu for alvor er klar, til at indtage en nøgleposition på det globale smartphone og tabletmarked. 

Den kinesiske techgigant er naturligvis også med på Mobile World Congress-messen i Barcalona, for at præsentere nyt grej. De har netop præsenteret tre nye smartphones og den ene hedder S860. 

Lenovo lancerer DOit mobile apps 

Ved første øjekast ligner Lenovo S860 en "Asus The New Padfone" til forveksling. Særligt fordi, at denne model også tilbyder metal design med børstet finnish. 

Det er dog ikke udseendet, der har afgørende betydning som salgsargument for denne smartphone. Det er istedet batteriet, som lyder på svimlende 4000 mAh, hvilket skulle være rigeligt til dages brug med Lenovo S860.

Microsoft: LG og Lenovo skal også bygge Windows Phones

Specifikationer er rimelige, men ikke helt på højde med topmobiler fra de ledende konkurrenter. Lenovo S860 kommer med en 5.3” IPS skærm med opløsning på 720 x 1280 pixels. Kameraet på bagsiden lyder på 8 MP. 

Under hjelmen er der monteret en 1.3GHz quad-core MediaTek chip. Der er desuden 16GB intern hukommelse på enheden. 

Som på den netop præsentede S850, så byder Lenovo S860 også på dual SIM og Android 4.2 Jelly Bean. 

Prisen lyder på $349, hvilket svarer til knap 2000 kr. Lenovo oplyser dog til Mobilsiden, at ingen af de fremviste smartphones på MWC kommer til Europa.

Kilde: phoneArena

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

CottageCheese 24-02-2014 19:48:42

"Tilgængelighed ved vi endnu ikke noget om"
I dk ?

0 0

Om brug af cookies