Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   LG G5: Specifikationer og pris

LG G5: Specifikationer og pris

Mobile World Congress er over os, og derfor også et nyt flagskib fra LG.

LG G5
LG G5

For at følge trit med konkurrenterne og den teknologiske udvikling, må man sørge for at forny sin tankegang og produkter - dette lader LG til at have gjort.

Læs også: LG G5 - her er den

Med LG G5 som netop er præsenteret ved Mobile World Congress i Barcelona, får du her en supertelefon der brister sig at topspecifikationer og et modulært design med udskifteligt bundstykke, alt sammen pakket i et aluminiumskabinet.

Specifikationer

  • Mål: 149,4 x 73,9 x 8,2 mm
  • Skærm: 5,3” WQHD (1.440 x 2.560 pixels)
  • Processor: 64-bit Snapdragon 820 (4 x 2,2 GHz)
  • Grafikchip: Adreno 530
  • RAM: 4 GB LPDDR4 RAM
  • Lagerplads: 32 UFS GB + udvidelse med microSD-kort
  • Frontkamera: f/1.8 16 megapixel + 8 megapixel + pulsmåler + laserautofokus
  • Frontkamera: 8 megapixel
  • Software: Android 6.0 Marshmallow 
  • Sensorer: Trykfølsom sensor, infrarød sensor, fingeraftrykslæser
  • Batteri: 2.800 mAh
  • Andet: Udskifteligt batteri via bunden, USB Type C, Quick Charge

LG G5
LG G5

Ren G-kraft

Forrige generation, LG G4, anråbte sig opmærksomhed ved at have kurvede former, samt det særlige lædercover – dette er nu udskiftet til fordel for det kølige aluminium.

LG holder fortsat den høje mængde pixels fortil, og for at spare dig at skulle tænde for den pixelpakkede skærm, har du nu muligheden for en ”Always On”-skærm, der oplyser om notifikationer når den ligger på spisebordet.

Læs også: Her er de største events ved Mobile World Congress 2016

Ligeledes har LG implementeret en såkaldt ”Daylight mode”, der anskuer dine omgivelser, og på høje solskinsdage vil lysstyrken skrues helt op til 850 nits, som er det dobbelte output af forrige generations lyspræstation.

2015 var året hvor alle topmobiler fik Snapdragon 810-chipsettet – dette var dog ikke nødvendigvis en god ting, da forbrugere var plaget af overophedede og strømslugende telefoner.

LG G5 kommer med den nyeste processor, netop en Snapdragon 820 med 30 til 35% bedre ydelse end 810’erens præstationer. Ligeledes akkompagneres dette af den nyeste grafikchip, Adreno 530, og af kapable antenner – alt i alt er LG G5 armeret med et stærkt arsenal fra top til tå.

Udover at have den ultrahurtige form for RAM, LPDDR4, der skal hjælpe dig ved multitasking og generel navigering, er G5 også ekviperet med 32GB hukommelse til apps, videoer og film, af typen UFS, som er væsentlig hurtigere end forrige generationer af flagskibe der benytter sig af eMMC.

Læs også: Oppo lover teknologisk gennembrug ved årets MWC

Er du en medieglad smartphone-forbruger, kan du glæde dig over muligheden for at isætte et SD-kort og udvide hukommelsen.

Som den nyligt introducerede LG V10 der kunne briste sig af to kameraer på frontpanelet, har LG G5 lånt lidt herfra og gjort det bagvendt. Bagtil sidder nemlig både et 16 MP og 8MP kamera, hvor sidstnævnte har en ekstrabred linse der kan indfange hele 135 grader i sit synsfelt.

Da LG i deres pressekonference ikke nævnte noget om pris og tilgængelighed, er det stadig uvist hvad det nye metalflagskib vil koste. LG G5 vil formodentligt placere sig i den dyre ende med andre kommende flagskibe for 2016, i omegnen af 5495,- kroner, og være tilgængelig i april.

Ifølge en pris, der dukkede op i Dubai, vil LG G5 lande på en pris, der svarer i omegnen af 4.500 kroner før moms og tilæg.

LG G5 vil kunne erhverves i farverne Silver, Titan, Gold og Pink.



Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies