Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   LG lancerer ny serie skræddersyet til selfie-sticken

LG lancerer ny serie skræddersyet til selfie-sticken

4 nye telefoner fra LG ude. Bag navne som LG Magna, Spirit, Leon og Joy gemmer sig nogle mobiltelefoner skræddersyet til selfie-fotograferne.

Hvis der skulle herske nogen tvivl om selfien og selfie-stangens betydning i Asien, visker LG’s seneste mobil-serie enhver tvivl af vejen. De nye mobiler, døbt LG Magna, Spirit og Leon er skabt til selvportrætter i armslængde - eller selfie-stanglængde.

Fælles for de fire nye mobiler er specifikationer der placerer dem i nedre ende af mellemklassen. Skærmenes opløsning veksler mellem HD og FWVGA, mens skærmens størrelse befinder sig mellem 4,5 og 5 tommer.

I maskinrummet vil en quad-core på 1,2 til 1,3 GHz og 1GB RAM drive Googles seneste Android 5.0 Lollipop frem. Batterierne byder på mellem 2540 og 1900 mAh, mens lagerpladsen vil være 8GB og kan udbygges via micro-SD. Mobilerne vil udkomme i både 3G og 4G-versioner.

Læs også: LG G4 præsenteres først til april

Kameraet byder på 8 megapixels, men hovedattraktionen til selfie-entusiasterne bliver det frontvendte 5 megapixel kamera som understøtter LG’s bevægelseskommandoer. Et vink, efterfulgt af en knyttet hånd aktiverer kameraet som dermed kan fjerntyres, selv når mobilen hænger på selfie-stangen.

LG’s lancerer til sidst begyndermodellen LG Joy, som placerer sig i budgetsegmentet med sin 4 tommer WVGA skærm, 1,2 GHz quad/dual-core (alt efter marked) og 8/4GB lager.

Meldinger om priser og lancering i Danmark er endnu ikke offentliggjort, men mobilsiden.dk vil følge op på de selfievenlige telefoner ved præsentationen på Mobile World Congress næste uge.

Se også: LG G Flex 2 - Dansk pris og tilgængelighed ude

Specifikationer

LG Magna

  • 5-inch HD skærm, 294 PPI
  • 1.2GHz / 1.3GHz quad-core processor 1GB RAM
  • Android 5.0 Lollipop
  • 8 megapixel kamera, 5 megapixel frontkamera
  • 8GB lager
  • 2.540mAh batteri
  • Volumen/power-knapper bagpå

LG Spirit
  • 4,7-inch HD skærm, 312 PPI
  • 1.2GHz / 1.3GHz quad-core processor 1GB RAM
  • Android 5.0 Lollipop
  • 8 megapixel kamera, 5 megapixel frontkamera
  • 8GB lager
  • 2.100mAh batteri
  • Volumen/power-knapper bagpå
LG Leon
  • 4,5-inch FWVGA skærm, 220 PPI
  • 1.2GHz / 1.3GHz quad-core processor 1GB RAM
  • Android 5.0 Lollipop
  • 8 megapixel kamera, 5 megapixel frontkamera
  • 8GB lager
  • 1.900mAh batteri
  • Volumen/power-knapper bagpå
LG Joy
  • 4,0-inch WVGA skærm, 233 PPI
  • 1.2GHz quad-core/dual-core processor ½/1GB RAM
  • Android 4.4 KitKat 
  • 5 megapixel kamera, 0,3 megapixel frontkamera
  • 4/8GB lager
  • 1.900mAh batteri

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies