Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   LG's luksuriøse ur får dansk pris og salgsdato

LG's luksuriøse ur får dansk pris og salgsdato

Det eksklusive smartwatch, LG Watch Urbane, får snart sit indtog i de danske butikker, men uret bliver ikke billigt.

Under første dag på årets Mobile World Congress afslører LG det eksklusive smartwatch, der udmærker sig ved at være fremstillet i metal og have fokus på flot design.

LG overraskede alt og alle, da den sydkoreanske elektronikgigant for to uger siden løftede lidt af sløret for det smarte og flotte Android Wear-drevne ur. Men nu viser LG uret frem for fulde gardiner til verdens største mobilmesse.

Læs også: LGs luksuriøse smartwatch præsenteret i ny video

Kommer snart til Danmark

I den forbindelse har LG Electronics Nordic udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at det luksuriøse metalur forventes at lande i de danske butikshylder i løbet af april måned.

Hvad er prisen så på LG Watch Urbane? Du kan godt begynde holde på hat og briller, for i forhold til konkurrenterne bliver uret ikke billigt. Det kommer på det danske marked til en vejledende pris på 2.690 kroner.

Prisen ligger altså noget højere end Motorolas Moto 360 og LG's eget G Watch R til 2.290, som det nye eksklusive ur også er baseret på.

Læs også: Huawei klar med luksuøst Android Wear-ur

Urbane-uret adskiller sig fra mange andre smartwatches ved at henvende sig til den sostifikerede og urbane bruger - mænd såvel som kvinder. Urets helt runde skærm, metaldesign og læderrem giver et særligt klassisk udtryk, som de tidligere smartwatches ikke har opnået i samme grad.

LG har dermed en portefølje af smartwatches, der både appellerer til den aktive og stilbevidste forbruger.

De tekniske specifikationer

Processor: 1.2 GHz Qualcomm Snapdragon 400
Operativsystem: Android Wear
Skærm: 1,3” P-OLED-skærm (320 x 320 pixels, 245ppi)
Størrelse: 45,5 x 52,2 x 10.9 mm
Hukommelse: 4 GB hukommelse og 512 MB RAM
Batteri: 410 mAh
Sensorer: Ni akser (gyro/accelerometer/kompas)/barometer/PPG (pulsmåler)
Farver: Sølv
Andet: Støv og vandtæt (IP67-certificeret)

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Trentors 03-03-2015 10:27:55

Luksus? Det har ikke safirglass som selv ure fra Casio, Garmin Suunto og alle de store "rigtige" luksus-mærker har. Om jeg fatter de kan finde på at lave et ur uden i disse dage til high end markedet.

1 1
Shawn 03-03-2015 06:29:22

Wow... Se det er sgu et smart ur ;)

2 1
Dan Molberg 03-03-2015 10:18:14

Det "sølv" farvet ja, men det der "guld" farvet er vist nok noget af det grimmeste jeg længe har set, ligner noget fra et marked i New Delhi.

2 1

Om brug af cookies