Lumigon håber på hurtige Android opdateringer
MWC: Lumigon laver ikke mange tilpasninger af de nye Android-versioner, og håber derfor hurtigt at kunne få de nye opdateringer ud til brugerne.
Opdateringer er blevet noget, som mobilkøberne snakker om, og da danske Lumigon kun laver få tilpasninger på Android, håber de at kunne tilbyde hurtige opdateringer.
Lumigon T1 kommer på markedet med Android 2.3, og da Lumigon ikke laver samme slags tilpasning, som HTC for eksempel gør med HTC Sense, fortæller Lumigon, at de forventer at kunne opdatere hurtigere til kommende Android-versioner end konkurrenterne.
Lumigon fortæller også, at når der kommer opdateringer til deres telefoner vil disse være OTA opdateringer, altså sendt til telefonen Over The Air.
Ved OTA-opdateringer slipper brugerne for at tilslutte til computer eller lignende. Hvilket dermed gør der nemmere for brugeren altid at have den nyeste opdatering.
Læs også:
- Status på sidste års MWC - Hvad blev der af Lumigon?
- Lumigon T1 yderligere forsinket
- Lumigon vil sælge 500.000 eksemplarer det første år

Modtag nyhedsbrev

(5)




