Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Macbook Pro får udfordrer fra Porsche Design

Macbook Pro får udfordrer fra Porsche Design

Porsche Design springer ud som high-end hybridlaptop-producent

Porsche Design One er en stærk hybridlaptop
Porsche Design One er en stærk hybridlaptop
Foto: Porsche Design

Et samarbejde mellem Porsche Design, Microsoft og PC-producenten Quanta er endt i et stykke veldrejet elektronik: hybrid-laptopen ’Porsche Design One’.

Designmæssigt er det Porsche Design der står bag den metalklædte ydre, mens Microsoft og Quanta har været inde over de tekniske aspekter.

I form og brug minder Porsche Design One en del om Microsofts egen Surface Book, med hængsler der kan bevæge sig 360 grader rundt og en aftagelig top, der gør, at One kan bruges som en tablet.

Lighederne stopper ved touch-displayet, som i Porsche Design One byder på 13,3 tommer med 3200 x 1800 pixels.

Se også:  Huawei lancerer Mate 9 og Mate 9 Porsche design

Porsche Design One er bygget efter samme koncept som Microsoft SurfaceBook
Porsche Design One er bygget efter samme koncept som Microsoft SurfaceBook
Foto: Porsche Design

Topprocessor - og pris

Porsche-navnet forpligter, derfor kan One udelukkende udstyres med Intels øverste Core i7-serie. Den er godt nok fra den strømbesparende ULV-familie, men er parret op med 16BG RAM ssamt 512 GB SSS-lager.

Maskinen kører Windows 10 og understøtter Hello-identifikation via sit 5 megapixel stærke frontkamera.

Skal du bestille noget på farten, er etteren godt udstyret med porte. Her finder du 2 gange USB-C, heraf en Thunderbolt-port, samt to klassiske USB 3.1-porte og en micro-SD kortlæser.

Læs også:  Macbook Pro 13” Touch Bar: Imponerende men kostbar [TEST]

Eventuelle køber må til gengældt dybt til lommerne for at få adgang til herligheden. Første Europæiske pris lyder på i alt 2.399 britiske pund, eller hvad der svarer til små 21.000 kroner herhjemme.

Porsche Design får salgsdebut i maj måned.

Læs også:  Microsoft Surface Book kommer til landet

Porsche Design One får rigeligt med porte
Porsche Design One får rigeligt med porte
Foto: Porsche Design
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies