Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   MWC: Garmin-Asus præsenterer Nüvifone G60 - igen

MWC: Garmin-Asus præsenterer Nüvifone G60 - igen

Alt om Nüvifone G60 er nu klart, men vi mangler stadig leveringstid og pris.

Koalitionen imellem Garmin og Asus har på Mobile World Congress i Barcelona præsenteret deres nye topmodel - Nüvifone G60.

På mange områder minder den utrolig meget om broderen Nüvifone M20, men en meget markant forskel, er at styresystemet er ændret til Linux i stedet for Windows Mobile.

Alle lokationsbestemte services er bibeholdt, man kan altså geo-tagge alt lige fra sms'er og emails til billeder taget med det indbyggede tre-megapixel kamera.

Til bilen medfølger en holder og du kan modtage en lang række oplysninger såsom vejr, benzinpriser og trafikmeldinger når du er på farten.

Navigationssystemet er selvfølgelig leveret af Garmin, så hvis du har kendskab til deres produkter, så vil der ikke være mange overraskelser. Når du forlader bilen og skal finde rundt i fremmede byer, kan enheden sættes i fodgænger tilstand og ser derfor bort fra ensrettede veje og lignende.

Enheden har desuden fået en større skærm, der er ingen taster på enheden, alt foregår via den 3,55 tommer store skærm. Displayet kører desuden med WQVGA-opløsning (272x480).

Der er sørget for at du ikke skal mangle noget når du er på farten, med Wi-Fi tilslutning og understøttelse af 3G, så kan du altid få adgang til internettet og finde de oplysninger du har behov for.

Garmin-Asus Nüvifone G60 er identisk med den første Nüvifone, som Garmin allerede præsenterede sidste år til Mobile World Congress. Det er altså først nu er der er kommet styr på telefonen, selvom leveringstid og pris stadig ikke er sikker.

Specifikationer

Størrelse: 112 x 58.1 x 14.6 mm
Vægt: 137 gram
Skærm: 3,55", WQVGA 272x480, 65k, touchscreen
Kamera: 3 megapixels , autofokus
Hukommelse: 4 GB, 128 MB RAM, microSD
Styresystem: Linux
Forbindelser: WLAN, Bluetooth, GPS
Netværk: GSM, GPRS, EDGE, 3G, Turbo 3G
Standbytid: TBA
Taletid: TBA

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies