Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   MWC: MusicStation Max - Ubegrænset musik på telefonen

MWC: MusicStation Max - Ubegrænset musik på telefonen

Download ubegrænsede mængder musik til din telefon til en fast pris. Det kan blive realiteten hvis Omnifones nye koncept MusicStation Max bliver en succes.

Selskabet Omnifone annoncerede i går deres MusicStation Max. Visionen er at give mobilbrugere mulighed for, at hente uanede mængder af musik, direkte til deres telefoner, som selvfølgelig indeholder MusicStation Max.


Ideen lader til at være udmærket, der er dog en række samarbejdsaftaler der skal være på plads. Først skal Omnifone arbejde sammen med mobilproducenterne, om at udvikle MusicStation Max kompatible enheder. Endvidere skal netværksoperatørerne også være med og sælge MusicStation Max tillægsabonnementer sammen med et flat-rate data abonnement.


Betalingen er der dog ikke nævnt noget om, og dette kan meget muligt være systemets akilleshæl. Betalingen er ikke helt fastlagt endnu, enten skal brugeren betale et fast månedligt beløb for at få adgang til musikken, ellers skal alle pengene betales til operatøren og så kan man hente musik indtil aftalen ophører eller forlænges.


Men den indledende pris for en telefon med MusicStation Max bliver unægtelig højere end en telefon uden. Desuden skal operatøren også opkræve penge for et flat-rate data abonnement.
Til gengæld vil man få adgang til ubegrænset musik fra blandt andet Sony og Universal.

LG er først med MusicStation Max

MusicStation Max vil blive lanceret i samarbejde med LG i første halvår i år. Telefonerne er selvfølgelig 3G og HSDPA kompatible, så brugeren hurtigt kan hente sine yndlingssange.

I første omgang får vi nok ikke dette koncept at se i lille Danmark, men hvis det skulle gå hen og blive populært, er det bestemt interessant at se, om vi ville tage imod konceptet. Selv om det lanceres som ubegrænset gratis download af musik, bliver der jo en omkostning for slutbrugeren.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies