Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   MWC: Nokia 6210 Navigator & 6220 Classic

MWC: Nokia 6210 Navigator & 6220 Classic

En efterfølger til 6110 Navigator og en ny model i Classic serien. Begge enheder kommer med det nye Nokia Maps 2.0 og en lækker skærm.

En ny navigations mobil samt en klassisk model som Nokia selv betegner den. Det mest klassiske ved 6220 er dog designet som er et gængs candybar design.

6210 Navigator - efterfølger til 6110

Denne model er Nokias første med indbygget kompas til fodgænger vejledning. Endvidere kommer Nokia 6210 navigator med Nokia Maps 2.0 som også lige er blevet annonceret i Barcelona. Dette giver forbedringer både for billisten og fodgængere lover Nokia.

Ud over indbygget GPS modtager understøtter 6210 også a-gps som sikrer at den fanger satellitterne hurtigt og uden gener for brugeren.

Ved køb kan den benyttes direkte fra pakken - også selvom man ikke har modtaget sit sim kort ved købet. Lokale kort er præinstalleret på et 1 GB hukommelskort.

Af andre features kan nævnes et 3,2 MP kamera, mp3 musikafspiller og FM-radio.

Nokia 6210 Navigator skulle komme i 3. kvartal af 2008 til en estimeret pris på 300 euro (2300 kroner) før skat.

Specifikationer:

- GSM/HSDPA
- Skærm: 2,2" QVGA, 16 millioner farver
- Kamera: 5 MP med blitz og autofokus
- FM radio, mp3 afspiller, Nokia Maps 2.0
- Vægt: 90g
- Dimensioner: 108x47x15mm

6220 Classic - nu med 5 megapixel

Nokias Classic serie har fået sig en ny storebror.

Deres klassiske candybar serie er blevet udstyret med et 5 MP kamera med a-gps funktion og man kan geo-tagge sine billeder. Billederne kan uploades via HSDPA forbindelse, ses på et tv via TV-out forbindelsen eller sendes til andre enheder via bluetooth.

Kameraet er selvfølgelig tillader jeg mig at sige udstyret med autofokus og blitz.

Også denne model er udstyret med Nokia Maps 2.0 således at brugeren kan finde vej til restauranter, hoteller og lignende.

I modsætning til 6210 Navigator er denne enhed ikke lige så vel udstyret til navigation, dog nævnes det at der er mulighed for at opgradere modellen til fuld navigation.

Nokia 6220 skulle komme i 3. kvartal 2008 til en forventet pris på 325 euro (cirka 2500 kroner) før skat.

Specifikationer:
- GSM/HSDPA
- Skærm: 2,2" QVGA, 16 millioner farver
- Kamera: 5 MP med blitz og autofokus
- FM radio, MP3 afspiller, Nokia Maps 2.0
- Dimensioner: 108x47x15 mm
- Vægt: 90g

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Anders Jessen 29-04-2008 14:45:32

Deres klassiske candybar serie er blevet udstyret med et 5 MP kamera med a-gpd funktion så man kan geo-tagge sine billeder.


Det er vel A-GPS der skal stå.?

//
Anders

0 0

Om brug af cookies