Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   MWC: Nokia N86 - med otte megapixels

MWC: Nokia N86 - med otte megapixels

Otte megapixel og Carl Zeiss optik; mød Nokias nye N-series flagskib, der også kommer med OLED-skærm og 8 GB hukommelse.

Nokia har ganske høje tanker om deres nyligt præsenterede kameramodel N86. Selv kalder de den for en af de bedste kameramobiler til dato. Carl Zeiss vidvinkel-optik, kombineret med otte megapixels, resulterer i et mobilkamera, som er på højde med et stand-alone digitalkamera.

 - "Når det kommer til at tage de bedste digitale billeder, er det kvaliteten i linsen og sensoren, der er afgørende og ikke kun antallet af megapixels. Nokia N86 er den første mobilenhed med varierede blænderåbninger og sammen med Carl Zeiss Tessar-linsen, giver det et fantastisk resultat", fortæller Helmut Heier fra Carl Zeiss med henblik på Sony Ericssons Idou med 12 megapixels.

Kameraet i N86 skulle også være utrolig brugervenlig, og kort responstid og varierende blænderåbning giver flotte billeder, selv i udfordrende klare og svage lys situationer.

Den hurtige lukkemekanisme forhindrer, at billeder med motiv af bevægende objekter, bliver uskarpe.

Mobiltelefonen leveres med et hukommelseskort på 8 GB, hvor du kan gemme op til 4000 billeder. Telefonen understøtter dog helt op til 16GB, hvis du skulle ønske mere plads.

Enheden tilbyder også en hærdet ridsefri OLED-skærm, fuld synkroniseringskapabilitet og nem billedhåndtering. Desuden vil Nokia Maps være præinstalleret på enheden, og du får tre måneders licens til komplet stemme- og fodgængernavigation.

Nokia N86 forventes i handlen i andet kvartal af 2009 med en salgspris på omkring 3.500 kroner inkl. moms.

Specifikationer

Størrelse: 103,4 x 51,4 x 16,5 mm
Vægt: 149 gram
Skærm: 2,6", OLED, 320x240 pixels, 16 millioner farver
Kamera: Otte megapixels, Carl Zeiss, autofokus, video
Hukommelse: 8GB medfølgende microSD, op til 16GB
Styresystem: SymbianOS, Series50
Forbindelser: WLAN, Bluetooth, microUSB, GPS, 3,5mm jackstik
Netværk: GSM, GPRS, EDGE, 3G, Turbo 3G
Standbytid: Op til 312 timer
Taletid: Op til 6 timer

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies