Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   MWC: Nokia N96 - Nyt multimedie flagskib

MWC: Nokia N96 - Nyt multimedie flagskib

Geo tag dine billeder, se film på den 2,8” store skærm og gem dine yndlings dvd’er i den store 16 GB interne hukommelse. Dette er Nokias nye store multimedie flagskib.

Nokia N96
Nokia N96

Med N96 viser Nokia, at de for alvor vil være med blandt de bedste, når det drejer sig om multimedia mobiler. Ifølge Nokia er denne model i særdeleshed optimeret til video og tv.
Med sin store 2,8" skærm og 16 GB interne hukommelse vidner specifikationerne også netop om en multimedie mobil i særklasse.

Nokia har bibeholdt dual slide designet, så man har musik knapper på den ene side og tastatur på den anden side.
Designet lever også op til multimedie konceptet, bagpå har Nokia nemlig sat en holder, så man kan se tv eller video, uden at skulle holde enheden i hænderne.
Hukommelsen på de 16 GB kan udvides yderligere med et microSD kort, såfremt det skulle blive nødvendigt, enheden kan dog indeholde fyrre timers video, så mon ikke det er nok for de fleste.

På udvalgte markeder vil N96 have en indbygget DVB-H modtager, så brugerne kan se live TV på enheden, om den danske enhed tilbyder det vides endnu ikke.

På enheden har man adgang til Nokia Video Center, dette giver mulighed for at se film trailers, nyheder og andet direkte på enheden. Udvalget af video feeds udvides ifølge Nokia konstant med regionalt og nationalt specifikt materiale.

Kameraet i N96 er på 5 megapixel med Carl Zeiss optik, blitz og video lys. Med kameraet kan man optage DVD lignende videoer på 30 frames per second.
Yderligere kan brugeren ved hjælp af a-gps understøttelse geo-tagge sine billeder.

Nokia N96 skulle komme på markedet i 3. kvartal 2008 til en forventet pris på 550 euro (cirka 4000 kroner før skat)

Specifikationer

- Netværk: GSM/HSDPA/DVB-H (udvalgte markeder)
- Skærm: 2,8" QVGA TFT display. 16 millioner farver.
- Hukommelse: 16GB intern inkl. Slot til microSD
- Kamera: 5 MP Carl Zeiss optik, auto fokus, video lys, blitz (sekundært kamera VGA)
- 128 MB RAM, 256 MB system hukommelse
- GPS modtager
- WiFi
- Bluetooth: A2DP
- Dimenstioner: 103x55x18 mm
- Vægt: 125g
- Taletid: 220 min (GSM)
- Standby: 220 timer (GSM)

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies