Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   MWC: Oplader til alle mobiler på vej

MWC: Oplader til alle mobiler på vej

Nu er det slut med at lede efter en specifik oplader, når mobilen er ved at løbe tør for strøm. Én oplader, der passer til alle mobiler, bliver virkelighed i løbet af året.

Foreningen af mobiloperatørere, GSM Association (GSMA), præsenterede på Mobile World Congress i Barcelona en oplader, der passer til alle mobiler.

Udover den åbenlyse fordel ved, at opladeren passer til alle mobiler, er den samtidig strømbesparende, og bruger 50 procent mindre strøm end almindelige opladere. Afsløringen af den universale oplader er en af flere grønne tiltag, der er blevet præsenteret på MWC i Barcelona.

Opladeren sættes i mobilen ved hjælp af et micro-USB stik, og kommer i handlen senere på året. GSMA lover, at i 2012 vil langt de fleste mobiler være udstyret med en indgang til opladeren.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies