Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   MWC: Opsamling af Sony Ericssons pressemøde

MWC: Opsamling af Sony Ericssons pressemøde

W995, Idou med Symbian, masser af software og tilbehør, samt snak om Android og Xperia-serien. Læs alt om pressemødet her...

Søndag aften tog vi forkant på Mobile World Congress med Sony Ericssons pressemøde direkte fra Barcelona. Pressemødet startede allerede inden det var begyndt, da der pludselig gik rygter om en telefon med fuldt QWERTY-tastatur kaldet Reese. Den så vi ikke noget til, men til gengæld kom der meget andet spændende.

To telefoner: W995 og Idou

De to topnyheder W995 og Idou var helt klart pressemødets største nyheder.

Sony Ericsson W995 bliver den bedste Walkman-telefon nogensinde, og den kombinerer den velkendte lydkvalitet med multimediefunktioner. Telefonen har nemlig både fået 2,6" skærm, 8,1 megapixels kamera, trådløst netværk og A-GPS.

Vil du læse mere om W995, kan du gøre det her:
 - "MWC: Sony Ericsson W995 - multimediemonsteret"

Sony Ericsson Idou er en helt anden historie. Telefonen bliver touchscreen-baseret, men er stadig på udviklingsstadiet. Det står klart at den får 12,1 megapixels kamera og Symbian, men mange detaljer mangler stadig. Idou vil nemlig først komme i andet halvår af 2009.

Vil du læse mere om Idou, kan du gøre det her:
 - "MWC: Sony Ericsson Idou - 12,1 megapixels i år"

Du kan også se de første indtryk af W995 og Idou her:
 - "Mobilsiden.dk har prøvet: W995 og Idou"

Software og tilbehør

Til pressemødet kom der også fokus på nogle nye onlinetjenester og software, som Sony Ericsson vil begynde at tilbyde. Blandt andet kommer der Unlimited Entertainment, som skal bringe alle features sammen og Playnow Movie, som skal give gratis film til telefonen.

Du kan læse mere om softwaren her:
 - "MWC: Sony Ericsson Entertainment Unlimited, MediaGo og Playnow Movie"

Sidste del af pressemødet handlede om en hel bunke tilbehør, som Sony Ericsson vil sende ud i løbet af 2009. Her er der både fotorammer, headsets, højtalere, trådløse Bluetooth-ure og meget mere.

Du kan læse alt om tilbehøret her:
 - "MWC: Sony Ericsson med en kæmpe bunke tilbehør"

Andet

Sony Ericsson fremviste også deres for nyligt præsenterede Cybershot-telefoner C901, C903 og C510, samtidig med at W395 også blev vist frem. Telefonerne vil komme i andet kvartal af 2009.

Ligeledes blev der lagt væk på finanskrisen, og hvordan Sony Ericsson vil takle de økonomiske udfordringer.

Android blev der også spurgt ind til, og Sony Ericsson indrømmede i den anledning at de arbejder med platformen, men ikke har noget konkret klart - endnu.

Til allersidst blev Sony Ericsson spurgt om Xperia-serien, og her blev det tydeligt forklaret at Idou ikke må forbindes med Xperia, men at serien i stedet vil blive udvidet senere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies