Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   MWC: To LG telefoner med trykfølsom skærm

MWC: To LG telefoner med trykfølsom skærm

Trykfølsom skærm og nyt innovativt InteractPad er hovedingredienserne i LGs to nye modeller. Der krydres med tilsyneladende acceptabelt kamera og FM radio. Ud kommer Virgo og Venus.

LG vil i Barcelona løfte sløret for to nye modeller, begge med trykfølsom skærm og diverse andre funktioner. Men hvad der bliver mest spændende, er at opleve det såkaldte InteractPad.
Hvis man kigger lidt omkring på nettet, vil man kunne læse lidt om denne nye metode, at navigere med enheden. InteractPad kan programmeres til, at opfylde de krav, der stilles i de forskellige applikationer.
For eksempel kan der være knapper til at styre medieafspilleren, en zoom funktion til kameraet, scroll knap til listerne, specielle knapper til spil eller andet.

De to nye modeller hedder KF600 og KF700 hvor sidstnævnte er mest interessant for de teknik interesserede.

LG KF700 (Virgo)
LG KF700 (Virgo)

LG KF700 (Virgo)

Denne telefon opfylder alle behov hvis man blot ønsker hurtig dataoverførsel. Ud over EDGE er den også UMTS og HSDPA kompatibel (op til 7.2 Mbps).
Derudover er der blevet plads til et 3.0 megapixel (det er muligt at kamera opløsningen er på 3.15 megapixel og ikke kun 3.0) heldigvis med autofokus og flash.

Endvidere er der også de ting som man efterhånden tager for givet, intern hukommelse på 120 MB, mulighed for udvidelse med microSD kort, bluetooth og FM radio. Specielt radioen syntes jeg er en lækker feature, det burde i mine øjne være standard i alle telefoner.

Den vil også kunne bruges som et slags mini kontor, den giver mulighed for at læse pdf samt office filer, men netop af den grund er det lidt sjovt at den ikke har indbygget WiFi.

Specifikationer:
- Netværk: GSM/GPRS/EDGE/UMTS/HSDPA (7,2)
- Skærm: TFT 262k farver, 240x480 opløsning, touch-screen
- Kamera: 3.0 MP med autofokus og flash
- Hukommelse: 120 MB intern med mulighed for microSD kort (op til 4 GB)
- Bluetooth: v. 1.2, A2DP
- Andet: FM radio, mulighed for at læse pdf og office filer

LG KF600 (Venus)

KF600 er en lillebroder til Virgo modellen. Fælles for de to modeller er blandt andet kameraet, den nye type brugergrænseflade, den indbyggede FM radio samt microSD udvidelses kortet.

Så kan KF600 ikke følge med længere, skærm opløsningen er heller ikke helt så høj som i føromtalte model. Her må vi nøjes med 240x320 pixels.
Endvidere byder enheden kun på 50 MB intern hukommelse, men som nævnt er det stadigvæk muligt at udvide hukommelsen med et microSD kort.

Specifikationer:
- Netværk: GSM/GPRS/EDGE
- Skærm: TFT 262K farver, 240x320 pixels, touch-screen
- Kamera: 3 MP med autofokus og flash
- Hukommelse: 50 MB intern med mulighed for microSD kort
- Bluetooth: v. 2.0, A2DP
- Andet: FM radio, dokument viser (pdf + office dokumenter)

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies