Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Ny Garmin-GPS er også en mobiltelefon

Ny Garmin-GPS er også en mobiltelefon

MWC: A50 er navnet på Garmin-Asus nyeste GPS-navigator med indbygget smartphone, der er baseret på Google Android.

Garmin-Asus Nüvifone A50
Garmin-Asus Nüvifone A50

Det er svært at bedømme om Garmin-Asus Nüvifone A50 er en GPS-enhed, en smartphone - eller måske begge dele.

A50 kører på menusystemet Google Android, og giver derfor adgang til både Gmail, Youtube, kalender, kontakter, Maps osv. Sidstnævnte kan endda også benytte Street View og 3D-landmarks.

Som på andre Android mobiler, kan denne også synkronisere kontakterne og kalenderaftalerne fra Gmail. Brugere af Microsoft Exchange, kan ligeledes få deres informationer over på mobilen.

Fuldblods-GPS

Navigationssystemet i A50 er leveret af Garmin der har lagt alt kortmateriale, stemmevejledning og navigationen på enheden.

Det betyder, at man ikke skal hente kortmaterialet via dataforbindelsen, når GPS-programmet benyttes.

Drejes enheden kan enheden på skærmen automatisk vende sig, alt efter hvordan mobil-GPS'en holdes.

Garmin-Asus nüvifone A50 har også indbygget digitalt kompas, og der er adgang til tjenester som vejr, trafik, fartkameraer osv.

Nüvifone er også en telefon

Garmin fortæller, at deres Nüvifone også er en mobiltelefon.

Enheden har desuden en 3,5 tommer HVGA-touchskærm med berøringsfølsom overflade, som på iPhone (capacitive).

Brugerinterfacet skulle være fingervenligt, og når der skal skrives, sker det via et touch-QWERTY-tastatur på skærmen.

Hukommelsen er på 4GB (intern) og den kan udvides via microSD-hukommelseskort.

Garmin-Asus Nüvifone A50 kommer til Europa i den første halvdel af 2010. Prisen er endnu ukendt.

Mere fra Mobile World Congress 2010...

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies