Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Ny Sony Xperia Z4-tablet blandt verdens tyndeste

Ny Sony Xperia Z4-tablet blandt verdens tyndeste

Sony præsenterer ny tablet, der leverer det ypperste inden for design og specifikationer på markedet: Mød Xperia Z4 Tablet.

Mobile World Congress i Barcelona åbner i dag dørene for tusindvis af besøgende.

Her lægger Sony ud med at præsentere en ny Xperia Z4-tablet - og der er bestemt ikke sparet på vilde specifikationer og banebrydende design.

Læs også: Sony på vej med Xperia Z4 tablet

Sony kan nemlig prale af at have både den tyndeste og letteste 10-tommers tablet på markedet. Med en tykkelse på blot 6,1 mm er den lige så slank som Dells New Venue 8 7000 Series. Dell tog med denne tablet titlen fra Sony's Xperia Z2 Tablet, men nu deler de den sammen.

Sony er dog ikke færdig med at imponere. Vægten på kun 389 gram er også det absolut laveste inden for denne skærmstørrelse, oplyser de.

Højopløselig 2k-skærm

Den 10,1” store skærm har fået en ordentlig opgradering. Sony har nu skruet antallet af pixels op fra 1200 x 1920 i forgængeren til 2560 x 1600 – også kendt som 2k. Du har derfor dobbelt så mange pixels at anskue foran dig i forhold til Xperia Z2 Tablet.

Nyeste ottekernede processor

Den yderst tynde og lette sag er udstyret med den nyeste processor fra Qualcomm, der går under navnet Snapdragon 810. Den bringer otte kerner med sig til at holde maskineriet i gang: fire af dem med en clockfrekves på 1,5 GHz og de resterende fire på 2,0 GHz.

Læs også: HTC lancerer One M9: Heavy metal-mobil med Rolex-gener

Processoren gør det muligt at holde strømforbruget nede under lav belastning, men er samtidig i stand til at levere vilde kræfter, når der er behov for det. Grafikchippen, Adreno 430, sikrer samtidig kraftig ydelse til spillene og en flydende oplevelse trods de mange pixels.

Der er 32 GB indbygget lagerplads med mulighed for at indsætte op til 128 GB ekstra med et SD-kort. Til at holde alle de tunge apps kørende er der 3 GB RAM ligesom forgængeren Xperia Z2 Tablet.

Lover op til 17 timers film

Den nye supertablet bør med sit 6000 mAh store batteri levere rigeligt med strøm til de flestes behov. Sony nævner selv, at Xperia Z4 Tablet er i stand til at afspille film i op til 17 timer. På nuværende tidspunkt har Sony dog ikke oplyst standbytiden.

Vand- og støvtæt som forventet

Xperia Z4 Tablet er, ikke overraskende, vand- og støvtæt som du kender det fra mange andre Xperia-modeller. IP68-certificeringen sikrer, at tabletten er i stand til at være under vand ned til 1,5 meters dybde i 30 minutter. Du kan derfor roligt tage den med dig på eksempelvis stranden, når vejret er til det.

Pris og tilgængelig

Xperia Z4-tabletten kommer på det danske marked med en udsalgspris på 4.999 for LTE-modellen og 4.199 kroner for Wi-Fi-modellen. Den præcise dato er endnu ikke oplyst for, hvornår den kommer til Danmark, men den globale lancering finder sted fra juni måned.

De tekniske specifikationer

Mål: 167 x 254 x 6.1 mm
Vægt: 392 gram (Wi-Fi), 393 gram (Wi-Fi + 4G/LTE)
Skærm: 10.1" (2560 x 1600 pixels), 299 ppi
Bagkamera: 8,1 MP
Frontkamera: 5,1 MP
Processor: 4 * 2,0 GHz + 4 * 1,5 GHz octa-core Snapdragon 810
RAM: 3GB RAM
Grafik: Adreno 430
Batteri: 6000 mAh, op til 17 timers video
Intern lager: 32GB
Ekstern lager: 128GB micro-SD
Lyd: Sony 3D Surround Sound med Clear Audio+ og xLoud™ Experience
Netværk: Bluetooth 4.1, WiFi og 2/3G/LTE i WiFi +4G/LTE-model
Software: Android 5.0 Lollipop 
Farver: Sort og hvid
Øvrigt: IP68-certificering (vand- og støvtæt ned til 1,5 meter i 30 minutter)

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

TF 02-03-2015 12:35:36

Hvorfor så tynde, man skal jo næsten have et cover på bare for at de er behaglige at holde :-( så hellere mere batteri istedet tak.

5 8

Om brug af cookies