Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Op til MWC: HTC, Motorola, Microsoft og resten

Op til MWC: HTC, Motorola, Microsoft og resten

Mobile World Congress begynder i Barcelona om tre dage. Her er det seneste nye fra HTC, Motorola, Microsoft, Dell og de resterende producenter.

Smartphones kommer der til at være nok af til Mobile World Congress. Microsoft vil garanteret have stor fokus på Windows Mobile, mens både Dell og HTC formentlig vil præsentere et par telefoner. Men hvad med Motorola?

HTC (og Motorola)

HTC fik tidligere på året lækket hele deres 2009-portefølje af smartphones, og indtil videre ser det ud til at holde stik. Flere af telefonerne er blevet rygtet nærmere, og det ser bestemt ud til at HTC vil have nogle stykker klar til MWC.

Et af de største rygter er HTC's næste Android-mobil, som meget vel kunne være tæt på. HTC vil formentlig have en Android-smartphone klar til tidlig sommer, hvor andre end T-Mobile-kunder kan få glæde af den. Det er dog uvidst om den bliver præsenteret til MWC.

Så er der Motorola, men de har indtil videre ikke fået lækket nogle af deres præsentationer. Der burde komme en række modeller fra producenten, men samtidig kommer der fokus på den store økonomiske krise, som de er.

Et andet rygte er, at HTC faktisk vil opkøbe Motorolas mobildivision, men det ville være lidt for overraskende at offentliggøre til MWC.

Microsoft

Sidste år var lidt af en nedtur til Microsofts pressemøde. Der var ingen spændende nyheder, men i år ser ud til at kunne blive anderledes. Selvom Microsoft altid er hemmelighedsfulde, ser det ud til at Windows Mobile 6.5 vil blive officielt præsenteret.

Samtidig vil man nok nævne planerne for Windows Mobile 7, som indtil videre først ser ud til at blive aktuel i 2010.

Dertil kommer den seneste snak om, at Microsoft vil komme med deres egen smartphone - og måske endda smartphone-serie.

Og oven i det kommer planerne for Windows Mobile i det kommende stykke tid. Her har Microsoft blandt andet snakket om at reducere antallet af smartphone med styresystemet.

Resten

Af resterende producenter, ser det også ud til at Dell vil være godt repræsenteret til årets messe. Dell har tidligere meldt ud at de vil komme med en smartphone, og det ser ud til at den vil blive præsenteret til MWC.

Intet er dog sikkert endnu, og rygter fortæller at det slet ikke er på plads om Dells smartphone vil blive med Windows Mobile eller Android.

En producent der har styr på det er Toshiba, som vil have alt deres fokus på deres nyeste smartphone. Den har blandt andet 1 GHz processor, stor touchscreen i HD-opløsning og meget mere.

Af andre ting man skal holde øje med, kunne det være Qualcomm og deres Snapdragon-processor, som hurtigt er blevet eftertragtet.

Også Nvidia og Dolby plejer at være repræsenteret på henholdsvis grafik- og lyddelen.

Ellers skal der nok komme masser af nyheder fra et hav af producenter og selskaber. Følg med søndag aften, så Sony Ericsson har deres pressemøde i Barcelona.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies