Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Opsamling: "Kun" to produkter fra LG

Opsamling: "Kun" to produkter fra LG

Det var småt, men godt fra LG til det danske marked. En tablet og en 3D-smartphone:

Vi skulle ikke vente lang tid på en tablet fra LG. Mobilproducenten præsenterede på Mobile World Congress' første dag deres Optimus Pad - en tablet med en 8,9-tommer stor skærm.

Optimus Pad vil kører på Android 3.0 Honeycomb og en Tegra 2 dual-core processor.

Tableten kan optage video i både 3D og HD, og har desuden HDMI-forbindelse til for eksempel fjernsynet.

Den vejer 630 gram, og kommer til Danmark i løbet af andet kvartal.

Du kan se en video og læs mere om Optimus Pad her: LG Optimus Pad er lanceret

Optimus 3D - smartphone i 3D

Det var sikkert allerede inden MWC, at LG ville komme med en 3D-smartphone. Men nu er detaljerne lagt på bordet.

Optimus 3D har verdens første 3D-platform til smartphones, og kan både vise og dele 3D-indhold, samt optage i 3D. Alt uden brug af 3D-briller.

Telefonen kører på en dual-core processor, og vil komme i butikkerne i løbet af andet kvartal. Prisen bliver omkring 5.000,- kroner.

Du kan se en video og læse mere om Optimus 3D her: Flere detaljer om LG Optimus 3D

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

15-02-2011 20:13:18

Syntes godt at i kunne skrive at der er mere end "bare" 3D i den mobil. Om det så har nogen indflydelse eller ej må tiden vise, Men den har dual hukommelse til sin dualcore. Hvilket i teorien kunne give den et seriøst performance boost....

0 0

Om brug af cookies