Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Overblik: Fjerde dag på MWC

Overblik: Fjerde dag på MWC

MWC: Onsdag bød traditionen tro, ikke på nogen produktnyheder ved MWC. Men bag kulisserne var der masser af oplevelser.

Onsdag er der normalt ingen produktnyheder under Mobile World Congress i Barcelona, og sådan var det også i år.

Men for Mobilsiden.dk's udsendte var der masser af aktion på denne onsdag, hvor de havde flere interview med prominente virk-somheder. 


  • John G. og Lene Birkeslund startede dagen med et besøg hos Samsung, hvor der blev set, trykket og dyttet på Samsung Wave med Samsungs eget styresystem Bada. Der blev også demonstreret HD video-afspilning og games, der ifølge John G. og Lene skulle være helt på højde med PS3. Det kan du se en video af på Mobilsiden.dk inden længe.

  • Under et interview med TDC fortalte TDC's indkøber, at HTC Legend med overvejende sandsynlighed kommer på hylderne hos TDC.

  • Dagen bød også på et besøg hos Ericsson, som fortalte om fremtidens mobil-bredbånd, og gav en demostration af, hvor hurtigt man i fremtiden vil kunne overføre data via mobilnetværket. Video-konference og højkvalitet tv bliver muligt over mobilnettet, som får en teoretisk hastighed på helt op til 168 mb per sekund.

    Ericsson demonstrerede også HD Voice, der i følge John G. giver en overraskende god lydkvalitet uden forsinkelse. Mobilnetværket vil gradvist blive udvidet til at kunne håndtere HD Voice i takt med, at der kommer telefoner på markedet, der kan bruge teknologien.

  • John G. og Lene Birkeslund var også en tur forbi Navigon, der har oplevet et boost i salget af vejvisnings-applikationer på 30 procent efter Google annoncerede, man vil kunne bruge Navigon med Google Maps. Mere om det senere på ugen.

Følg med på Mobilsiden.dk resten af ugen, hvor vi samler trådene fra årets Mobile World Congress, og også giver dig de oversete nyheder fra ugens løb.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies