Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   På mode at være lille

På mode at være lille

Mini er blevet det nye buzz-word inden for mobilnavne - fire telefoner er præsenteret som Mini modeller på MWC.

HTC HD Mini
HTC HD Mini

Der er sket meget siden de første GSM mobiltelefoner blev lanceret tilbage i halvfemserne.

Dengang bar man gladeligt rundt på knap 250 gram bare for at kunne ringe.

Udviklingen har været imponerende og idag vejer de gængse telefoner under det halve og kan mere, end man anså for muligt dengang.

Idag er det blevet umådeligt trendy at kalde sine mobiler for mini, og alene på Mobile World Congress er 4 modeller blevet lanceret med tilnavnet Mini efter modelnavnet: LG GD880 Mini, HTC HD Mini, Sony Ericsson X10 Mini og Mini Pro.

Ydermere har Nokia jo længe haft deres N97 Mini på markedet og sidste år frigav Dell specifikationerne på deres Mini 3i model.

Lille mobil - stor skærm

Egentlig er det jo en naturlig udvikling, at elektronik bliver mindre - vi ønsker ikke at slæbe rundt på mere end højst nødvendigt, men paradoksalt nok vil vi jo også gerne have en stor, lækker skærm.

Løsningen er selvfølgelig at lave telefoner, som kun modtager bruger-input på skærmen, og herved fjerne tastatur og andet som ville gøre telefonen overflødig stor.

En anden løsning, som det ses ved X10 Mini Pro, er at benytte et tastatur, som kan skubbes ud under telefonen, enheden bliver dog lige lidt tykkere.

Endvidere er jeg en smule bekymret for, om mine fingre kan ramme de korrekte taster, når telefonen ikke er større.

Det er selvfølgelig i orden at have valgmuligheder, personligt er jeg ikke meget for at undvære et tastatur (de sædvanlige 12 taster eller fuldt QWERTY).

Det er muligvis blot en vanesag, men jeg er ikke meget for at skulle skrive med et virtuelt tastatur, jeg syntes simpelthen ikke det går hurtigt nok.

Jeg forfatter hverken lange emails eller dokumenter på telefonen, men blot det at smide sms'er afsted skal ikke tage længere tid end højst nødvendigt - og det syntes jeg det gør med et virtuelt keyboard.

Ydermere har jeg nogle kvindelige bekendtskaber, som bevidst går uden om de allermindste telefoner, begrundelsen er at de simpelthen ikke kan finde dem i de sorte huller de kalder tasker.

Alligevel lader det jo til, at Mini modellerne vinder indpas - men hvorfor ikke bare købe de "normale" modeller, skal det virkelig være Mini?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Henrikmand 17-02-2010 11:59:17

Der har vist altid været et marked for mini'er.

Min kæreste havde engang en Siemens SL55, og den er stadig noget af det mindste, jeg har haft i hånden...

0 0
Jesper Søgaard 17-02-2010 12:36:18

bortset fra når du er på toilettet? :P

Spøg til side.

Jeg har også haft en SL55 og det var nu altså noget bras for at være helt ærlig.

0 0
Mikkel 17-02-2010 11:47:20

Hej
"Efterligner" de ikke bare lidt Nokia med deres Nokia N97 og N97 mini?
Mvh Mikkel

0 0

Om brug af cookies