Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Rygter: Det kommer vi til at se på MWC

Rygter: Det kommer vi til at se på MWC

MWC: Der er som sædvanlig en masse rygter op til dette års Mobile World Congress. Vi giver dig her et overblik.

Især op til begivenheder som årets mobilmesse, Mobile World Congress, der traditionen tro afholdes i februar i Barcelona, er der godt gang i rygtebørsen.

Mobilproducenterne er selv med til at starte en del rygter, ved at lade informationer sive, for på den måde at hype deres produkter og brand.

Andre rygter opstår ud fra teknik-bloggere og -journalisters egne bud på, hvad de tror/håber/mener at vide, der bliver lanceret.

I år har mange producenter valgt at lancere mobiler lige op til MWC, blandt andet Sony Ericsson og Samsung, mens andre, som Nokia og HTC, holder kortene tæt ind til kroppen.

Samsung uden spænding

Der er efterhånden ikke så meget rygte over det, da Samsung selv har bekræftet det meste af det, vi kan se frem til under deres præsentation i Barcelona.

Det bliver blandt andet til en ny tablet, Galaxy Tab2 på 10 tommer, og en ny version af den nuværende topmodel, Galaxy S2, der angiveligt bliver en Dual-Core-mobil, hvis man stykker de forskellige rygter sammen.

Samtidig har Samsung netop lanceret fire nye billigere mobiler i Galaxy-serien.

Samsungs pressemøde foregår søndag den 13. februar klokken 18.

Rygter om Playstation-mobil

Sony Ericsson har også valgt at tage broden af den største spænding, forud for Mobile World Congress. De har nemlig officielt lanceret topmodellen Xperia Arc, men har samtidig lagt en teaser om, at der kommer flere telefoner i Xperia-serien, blandt andet en ny mini.

Sony Ericsson har desuden bekræftet, at de under MWC vil vise deres Playstation-mobil frem.

Sony Ericssons pressemøde afholdes søndag den 13. februar klokken 18, og Mobilsiden.dk er naturligvis til stede.

Endnu en Desire fra HTC

I følge vedholdende rygter, og informationer fra det tyske teleselskab Vodafone, er HTC også klar med noget nyt til Mobile World Congress. Mobilen har floreret under flere forskellige arbejdsnavne, blandt andet HTC Saga.

I de nyeste rygter bliver mobilen dog kaldt Desire 2, og ligner den første og originale Desire, der dog nu er blevet udstyret med en Super AMOLED-skærm og Android 2.3 Gingerbread.

Også en ny version af HTCs billigere Android-mobil er at finde på rygtebørsen - Wildfire 2.

Desuden tales der om en HTC Desire HD2.

HTCs pressemøde ligger tirsdag den 15. februar klokken 9.30.

Stille om Nokia

Rygterne om Nokia har været sparsomme op til Mobile World Congress. Måske fordi Nokia holder kortenen tæt ind til kroppen, måske fordi Nokia ikke har noget nyt at komme med.

Under sidste års MWC havde Nokia ingen nye produkter med, og det udløste naturligvis en vis skuffelse blandt alverdens journalister.

Nokias pressemøde finder sted søndag den 13. klokken 18, ligesom flere af de andre store producenters.

LG på vej med en tablet?

LG har allerede teaset for Optimus 3D - verdens første 3D-mobil. LG har selv hypet den ved gradvist at løfte sløret for flere detaljer, og vise hemmelighedsfulde videoer.

De kommer sikkert også til at vise deres Optimus Black frem, som vi dog allerede har set en del til.

Et varmt rygte om LG lyder også på, at de lancerer deres egen Android-tablet. Måske får vi den at se under Mobile World Congress?

LGs pressemøde ligger mandag den 14. februar klokken 11.

Andre rygter?

Er du stødt på andre spændende rygter forud for Mobile World Congress? Skriv dem i kommentarfeltet.

På Mobilsiden.dks MWC Tema kan du følge med i alle nyhederne fra mobilmessen.

Læs også: 
- Status på MWC 2011 - Hvad blev der af Lumigon?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

JB 11-02-2011 18:59:52

Det her må vist være den ultimative opsamling af rygterne.

http://www.gsmarena.com/heres_our_ultimate_cheat_sheet_of_what_to_expect_at_the_mwc_2011-news-2316.php

De har for øvrigt også lidt mere kød på Nokia-rygterne end I har, så måske I kan "låne" lidt... :)

0 0
Bo Westerby 11-02-2011 15:18:00

Der har da floreret en del rygter om at Meego til mobiler bliver præsenteret.

0 0
Jim Flower 11-02-2011 14:39:04

Hvad er det for noget fis at tage det i forsvar at man ikke engang, under sin korrekturlæsning, tjekker overskriften på sin artikel, inden man publicerer den.

Det er sgu da under al kritik og er så pissehamrende amatør-agtigt, at jeg bliver helt pinlig på forfatterens vegne.

Det er en selvfølge for enhver journalist, at læse korrektur. May ér og bliver uegnet som journalist - om det så bunder i manglende interesse for emnerne hun skriver om, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men hvor er hendes artikler dog af en skuffende ringe kvalitet.

Jeg har læst på mobilsiden i mange år og min irritation over kvaliteten af artiklerne, bunder i mit "tilhørsforhold" til siden, som jeg jo føler at have efter alle disse år. Få kvaliteten i fokus :)

Go weekend

0 0
Rune Larsen 11-02-2011 09:42:59

Endnu engang ser jeg at jeres gode kilde "Ryger" er ude med nogle spændende informationer...

0 0
Jes 11-02-2011 13:35:51

Sjovt jeg tolkede det som røgen efter en SMOKING GUN......

Enig drop kommentarerne om stavefejl.

0 0
11-02-2011 10:14:46

Skal der virkelig kommenteres, for hver evig eneste gang der er en tastefejl ?

Er sq ved at være pænt træt af at halvdelen af alle kommentarer snart handler mere om stavefejl end om mobiltelefoner....

Hvordan er det nu man siger....Noget med at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet.........

0 0
Phunjap 11-02-2011 10:21:00

Præcis min tanke..

0 0
Rune Larsen 11-02-2011 13:29:04

Heh, jeg har ikke for vane at kommentere stavefejl, men det er ikke første gang jeg ser netop denne i en overskrift, og jeg fandt det mentale billede om gossip i en rygepause underholdende, men hvis i ikke gør... Well:)
Pointen med spændende informationer var faktisk ikke engang ironisk:P

0 0

Om brug af cookies