Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Sammenligning: Er Galaxy S6 bedre end S5?

Sammenligning: Er Galaxy S6 bedre end S5?

Hvordan klarer Samsung Galaxy S6 sig mod sin forgænger? Få svaret i denne store sammenligning mellem de to telefoner.

Samsung har lanceret deres næste store topmodel, Galaxy S6 sammen med en Edge-variant.

Men hvad er der sket af forandringer siden sidste års Galaxy S5?

Hvad er forbedret og hvor er der sket tilbageskridt? Få svaret her i denne store sammenligning.

Her er Galaxy S6 bedre end S5

Mere eksklusive materialer: Design er en smagssag - det kan vi ikke komme udenom, men Samsung skal have ros for endelig at introducere et mere eksklusivt design med metalramme og bagside i glas. Galaxy S6 føles derfor langt mere premium end plastikforgængeren.

Bedre processor:
Samsung har skiftet den firekernede Snapdragon 801-processor ud med sin egen octa-core (8 kerner) Exynos 7420-processor. Der er endnu ikke mange benchmarks ude, der er brugbare til sammenligning, men alt peger i retning af, at der er gevaldigt mere power i Galaxy S6 end S5.

Mere RAM: Den nye Galaxy S6 er udstyret med 3 GB RAM, hvor forgængeren "kun" har 2 GB. Du kan altså nu have flere apps og processer kørende samtidig, selvom du også er godt kørende med 2 GB RAM.

Mere intern lagerplads: Med Galaxy S5 kan du kun vælge mellem 16 og 32 GB intern lagerplads, men det er der ændret voldsomt på med Galaxy S6. 16 GB-modellen er droppet, og i stedet får du nu mulighed for 32 GB eller hele 128 GB. Det skyldes Samsung's beslutning om ikke at understøtte eksternt SD-kort længere, og det må de kompensere for ved at tilbyde ekstra intern lagerplads.

Højere datahastigheder: Samsung Galaxy S5 understøtter kategori 4 inden for hastigheder af mobildata. Det svarer til en teoretisk hastighed på 150 Mbit/s i download og 50 Mbit/s i upload. Det har Samsung forbedret på med S6 ved at understøtte 300 Mbit/s i download og stadig 50 Mbit/s i upload, som er kategori 6. Du kan altså opnå højere hastigheder med mobilnettet, såfremt din mobiludbyder understøtter disse hastigheder.

Bedre kameraer: Bagkameraet på begge telefoner er på 16 MP, men den nye S6 er også udstyret med optisk billedstabilisering (OIS), som sikrer rolige billeder og videooptagelser i rystende omgivelser.

Kameraets blændeværdi på Galaxy S6 er nu også f/1.9 i stedet for f/2.2 i S5, som lukker mere lys ind under fotograferingen og videooptagelserne. Det resulterer i bedre billeder særligt under dårlig belysning.

Frontkameraets opløsning er også forøget fra 2 MP i S5 til 5 MP i S6, og dermed kan du tage selfies af dig selv i en noget skarpere kvalitet og med flere detaljer.

Nyeste version af Android - Lollipop: Samsungs seneste topmodel kommer også på markedet med den seneste version af Android, Lollipop. Det betyder blandt andet talrige af forbedringer med ydeevnen, batteriforbrug og nyt et designsprog kaldet Material Design.

Diverse: Bluetooth er nu opgraderet fra version 4.0 til 4.1 i Galaxy S6. Med det følger der mindre forbedringer med af blandt andet batteriforbrug og bedre sammenspil med andre netværksforbindelser.

I Galaxy S5 er du nødt til at swipe din finger op, før fingeraftrykslæseren kan genkende dit fingeraftryk. Det er nu forbedret i S6, således at du blot kan holde din finger på home-knappen. Det gør det noget nemmere og mere bekvemt at bruge.

Til sidst er SIM-kortet også gået ned i størrelse. Nu er det et NanoSIM i Galaxy S6, der skal indsættes frem for MicroSIM i forgængeren. SIM-kortet fylder altså ikke nær så meget i telefonens hardware.

Her er Galaxy S6 dårligere end S5

Mindre batteri: Det er ikke alt, der er blevet bedre med den nye topmodel. Samsung Galaxy S6 har tabt sig gevaldigt i tykkelsen, og det er gået ud over batteriets kapacitet. Det 2800 mAh store batteri i sidste års model er nu skrumpet til 2550 mAh i Galaxy S6. Det er altså et lille fald på knap 9 % i kapacitet.

For første gang er det heller ikke muligt at udskifte batteriet til nyt, hvilket har været et stort salgsargument i Galaxy S-serien - indtil i dag.

Ingen mulighed for SD-kort: Samsungs designændringer i S6 er også gået ud over muligheden for at indsætte et eksternt hukommelseskort. Hvor du i S5 kan indsætte op til 128 GB ekstra lagerplads, må du helt undvære dette i Galaxy S6. Til gengæld kan du købe den med 128 internt lagerplads i stedet.

Ikke støv- og vandafvisende: Sidste år tog Samsung kampen op med blandt andet Sony ved at gøre Galaxy S5 vand- og støvafvisende. Det er Samsung nu gået væk fra igen, efter plastik er skiftet ud med metal og glas. IP67-certificeringen er dermed ikke længere at finde i Samsungs nyeste topmodel.

USB-porten er ikke USB 3.0 længere: Samsung udstyrede sidste år S5 med en USB 3.0-port, men nu er de gået tilbage til 2.0 med Galaxy S6. Det er altså både en tilbagegang hvad angår teoretiske overførselshastigheder og mængden af strøm, der kan passere porten.

MHL og DLNA er skrottet: De to teknologier MHL og DLNA har længe været understøttet i mange smartphones, men de er nu ikke til at finde i Galaxy S6. Med MHL (Mobile High-Definition Link) kan du blandt andet spejle skærmen over på et tv som du kender det fra en pc, mens DLNA er en teknologi til trådløst at streame indhold mellem enheder.

De tvivlsomme ændringer

Dimensioner og vægt: Galaxy S6 er en anelse højere, men til gengæld smallere og tyndere i forhold til forgængeren. Der er derfor både gode som dårlige ændringer i dimensionerne, men der er tale om små forskelle i mobilernes fodaftryk, S6 er dog betragtelig tyndere.

Den nye topmodel er blevet 7 gram lettere. Nogle kan lide smartphones med lidt gods i - andre vil have den så let som mulig. Forskellen er igen minimal, så det bør ikke være dette, der afgør, om du køber den eller ej.

Højere skærmopløsning på bekostning af batteritid: Samsung er gået med på bølgen med at forøge skærmopløsningen fra Full HD (1080 x 1920 pixels) til Quad HD (1440 x 2560 pixels). Den øgede pixeltæthed medfører et større strømforbrug, og der er stor debat om, hvorvidt Quad HD overhovedet er nødvendigt i en så lille skærm.

For andre er den øgede mængde af pixels og bedre opløsning dog en vigtig betingelse for at opgradere til næste års model.

Se det fulde skema nedenfor med de fleste specifikationer fra topmodellerne.

Sammenligning af de tekniske specifikationer

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Trentors 18-03-2015 11:45:38

Hvor har I fra den ikke har MHL? I er de eneste der påstår dette og hvem er kilden? Er det Samsungs hjemmeside eller har Samsung direkte fortalt jer dette?

0 0
Morten 02-03-2015 13:39:32

Er der nogen som ved, hvorfor de vælger at gå fra USB 3 til USB 2? Med USB 3.1 lige om hjørnet, virker det noget ulogisk at gå tilbage til gammel teknologi.

6 2
02-03-2015 14:36:17

Den eneste fordel var jo at man lidt hurtigere kunne overføre filer mellem telefon og pc. I dag bliver der jo satset mere på cloud løsningerne (dermed også skiftet væk fra micro-sd), så USB 3.0 vil være meningsløst i den sammenhæng. Og så er det nok dyrere for dem at lave både et USB 3.0 og et standard USB 2.0.

3 2
Søren D 03-03-2015 09:06:53

Det er ikke KUN mellem telefon og PC at 3.0 giver teoretisk hurtigere overførsel - det gælder jo også diverse lagermedier, kameraer osv + 3.0 giver mulighed for hurtigere ladetid. Du kan sagtens bruge et std USB2.0stik i en USB 3.0 port så det havde heller ikke været nødvendigt med 2 USB porte. Forstår heller ikke hvorfor man lige sparer her, men der kommer forhåbentlig en go' forklaring.

3 1

Om brug af cookies