Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Samsung tager også software med til MWC

Samsung tager også software med til MWC

Ud over Samsung Galaxy S6, så forventer nogen også, at der kommer flere nye stykker software fra koreanerne

De fleste regner med, at Samsung vil tage Galaxy S6 med til MWC, men det er ikke det eneste. Selvom der er nok rygtestof til at fylde en række blog alene med telefonen, så har Samsung også en konkurrent til Apple Pay med til Barcelona.

Læs også: Samsung Galaxy S6 vises frem ved MWC

Det er normalt velinformerede SamMobile, der kan fortælle, at Samsung skal samarbejde med VISA for at give Samsung Pay et boost. Samsung Pay skal være et alternativ til Apple Pay, og Samsung vil udnytte sin store udbredelse til at få fat før Apples betalingsløsning.

Derudover vil Samsung også stable et samarbejde med sikkerhedsfirmaet McAfee på benene, som mange nok kender fra virusprogrammer på pc. Samarbejdet her skal sørge for at holde Samsung-telefoner fri for spam og malware.

Læs også: Nye tegn på Samsung køb af BlackBerry

Om det bliver integreret i den kommende Samsung Galaxy S6, eller om det bliver tilgængeligt for alle Samsung-telefoner med det samme er der dog ikke noget information om.

Samsung har tabt mange penge og markedsandele i den senere tid, og derfor ser mange analytikere Galaxy S6 som et vigtigt skridt i kampen for at vende den tendens. Med en populær betalingsløsning og sikkerhed på mobilen kan Samsung har et par esser i ærmet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies