Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Sony præsenterer en række nye Xperia modeller på MWC

Sony præsenterer en række nye Xperia modeller på MWC

Sony har i dag lanceret Xperia XZ Premium, Xperia XZs og Xperia XA1.

Sony lancerer Xperia XZ Premium
Sony lancerer Xperia XZ Premium
Foto: Sony

Sony har i dag på Mobile World Congress i Barcelona lanceret en række opdaterede Xperia modeller. Det drejer sig om topmodellen Sony Xperia XZ Premium, Xperia XZs og mellemklasse modellen Xperia XA1. 

Topmodellen praler med verdens første 4K HDR-display, som benytter Sony’s BRAVIA TV-teknologi sammen med TRILUMINOS™-teknologi, som betyder overlegen realisme og forbløffende lysstyrke, farve og kontrast.

Sony Xperia XZ Premium

Xperia XZ Premium er en af de første telefoner med Qualcomms Snapdragon 835-plattform, som betyder, at den er fremtidssikret for fiberlignende downloadhastigheder på op til 1 Gbps med sit integrerede Snapdragon X16 LTE-modem.

Den kraftfulde processor maksimerer også telefonens hardware med hensyn til grafik og batteriforbrug. Filoverførsler bliver også maksimeret takket være USB 3.1, som er ti gange hurtigere end USB 2.0, med hastigheder på op til 5 Gbps. Xperia XZ Premiums harmoniske og helstøbte design omfatter en buet skal i glas- og metal, hvor bagsiden har en spejleffekt. Takket være IP65/68-klassificeringen behøver du ikke være bange for regn eller støv og med et forstærket Corning Gorilla Glass 5 på både for- og bagside, tages telefonens holdbarhed til nye højder. Xperia XZ Premium kan leveres i farverne Luminous Chrome og Deepsea Black.

Læs også: Sony Xperia XZ - Sony’s bedste, men er det nok? [TEST]

Xperia XZ Premium registrerer brugerens adfærd, tilpasser sig og giver anbefalinger baseret på brugerens adfærd, så den giver den smarteste og mest personlige brug til nu. Batteriet maksimeres med Smart Stamina, som nøje viser, hvor længe den nuværende opladning strækker med brugerens normale brugsmønster og advarer dig om, hvis du risikerer at gå tør for strøm, inden dagen er slut. Med Battery Care og Qnovo Adaptive Charging beskyttes batteriet mod unødvendig slitage og opnår op til dobbelt så lang levetid. I Norden leveres Xperia XZ Premium desuden med lyn-laderen UCH12W.

Sony Xperia XZ Premium i farven Luminous Chrome.
Sony Xperia XZ Premium i farven Luminous Chrome.
Foto: Sony

Sony Xperia XZs og Xperia XA1

Udover Xperia Premium lancerer Sony også Xperia XZs og Xperia XA1. Xperia XZs kommer i begrænset udgave sammen med en kampagne i udvalgte kanaler. Det er en version af nuværende Xperia XZ som, præcis som storesøsteren Xperia XZ Premium, har det nye Motion Eye kamera med Super slowmotion og Predictive Capture. Den er desuden opdateret med 4 GB RAM-hukommelse.

Læs også: Sammenligning: Sony Xperia XZ Premium, Xperia XZs og Xperia XZ

Xperia XA1 er familiens nye es i mellemklassen og har et kamera på 23 MP med en stor 1/2.3” Exmor RS-sensor og F2.0-optik. Fra du tænder for kameraet, fanger den et billede på 0,6 sekunder, mens du med Hybrid Autofocus ikke behøver at være bange for uskarphed. Med et frontkamera på 8 MP og 23 mm vidvinkeloptik kan du endog være sikker på selfies af højeste kvalitet, som du desuden kan tage ved bare at vifte med hånden.

Xperia XA1 har en kantløs skærm på 5” med HD-opløsning. Den har herudover Qnovo Adaptive Charging og en intelligent assistent, som kan registrere brugerens adfærd til at give tips og anbefalinger.

Sony Xperia XZs med en vejledende pris på 4499kr og vil være i butikkerne i april.
Sony Xperia XZs med en vejledende pris på 4499kr og vil være i butikkerne i april.
Foto: Sony

Dato for lanceringer og priser

Xperia XZ Premium lanceres ved månedsskiftet maj/juni med en vejledende cirkapris på 5 999 kr. Xperia XZs lanceres i april med en vejledende cirkapris på 4 499 kr. Xperia XA1 lanceres i april med en vejledende cirkapris på 2 499 kr

Læs også: Samsung sætter dato på Galaxy S8-lancering

Xperia XA1 er den nye model fra Sony i mellemklassen. Prisen bliver 2499 og den lander i butikkerne til april.
Xperia XA1 er den nye model fra Sony i mellemklassen. Prisen bliver 2499 og den lander i butikkerne til april.
Foto: Sony
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies