Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   TDC: Det tror vi på i 2011

TDC: Det tror vi på i 2011

MWC: Se her, hvilke nyheder du kan forvente at se på hylderne hos TDC i fremtiden.

Under Mobile World Congress (MWC) præsenterede producenterne en lang række produkter. Det er dog langt fra sikkert, at de alle ender med at komme til Danmark.

Det er især teleselskabernes indkøbere, der bestemmer, hvilke mobiler og tablets, der ender med at komme til landet.

TDCs indkøbere er blandt andet at finde på MWC, hvor de ud fra deres viden om og erfaring med det danske marked, vurderer, hvad der er salg i hos danskerne.

Mobilsiden.dk har taget en snak med TDCs indkøbere, der her giver et bud på, hvad de har tænkt sig at købe ind til butikkerne Det giver et godt prej om, hvad vi generelt får at se på det danske marked.

Kun én fra Samsung

Samsung er aktuel med tre produkter - Nexus S, Galaxy S II og Samsung Galaxy Tab 10.1.

Men det er kun Nexus S, som TDC helt sikkert tager i sortimentet.

Galaxy S II overvejer TDC lige nu, men kundernes interesse for den får lov at bestemme om den kommer på hylderne eller ej.

TDC mener generelt, at tablets er for dyre - derfor kommer det an på prisen, om Galaxy Tab 10.1 kommer ind i varmen hos TDC.

Alt andet en 3D fra LG

LG har tre nye mobiler rundt om hjørnet - Optimus Black, Optimus 2X og Optimus 3D.

Som TDC tidligere har sagt, tror de ikke på Optimus 3D, og tager den derfor ikke ind i sortimentet.

Men både Optimus 2X og Optimus Black kommer i TDCs butikker. Optimus 2X i uge 9 eller 10, og Optimus Black i hvid i slutningen af april eller starten af maj.

Kun én af Facebook-mobilerne fra HTC

HTC præsenterede under MWC en lang række nye mobiler.

Af de to Facebook-mobiler, Salsa og ChaCha, er det kun Salsa, TDC tager ind.

Incredible S  kommer i TDC-butikkerne allerede i marts i den sorte version, og senere i den røde.

Desire S får TDC i butikkerne medio april, mens Wildfire S kommer i andet kvartal af 2011.

TDC har endnu ikke besluttet sig for, om de tager HTC Flyer ind - det kommer ligesom med Galaxy Tab 10.1 an på prisen.

Næsten alle fra Sony Ericsson

Sony Ericsson viste allerede inden MWC deres nye topmodel Xperia Arc frem. Den kommer ligesom de nyligt lancerede Xperia Neo og Xperia Play i TDCs butikker i uge 13.

Køber man en Xperia Play følger der fire spil med.

Business-telefonen Xperia Pro har TDC som udgangspunkt meldt ude, og har ikke nogen planer om at skulle have den i sortiment.

Motorola er udelukket

Motorola har længe været dømt ude af de danske teleoperatørere, men er efterhånden kommet med nogle ret interessante produkter.

TDC vil dog ikke på nuværende tidspunkt have Motorola på hylderne. Om Motorolas tablet Xoom siger TDC, at den ikke “trigger dem” - de tror simpelthen ikke på den. Topmodellen Atrix beskriver TDC som endnu en smartphone med Dual-Core, som vi kommer til at se så mange af i år.

-”Motorola har så lav en brandværdi hos forbrugerne, at markedsføringen af dem vil være både tung og dyr - der vil gå lang tid, inden der kommer et afkast,” slutter TDC-indkøber Morten Steen Jensen.

Kommentar

x

Opret bruger
Christoffer 27-02-2011 20:45:00

for inde på TDC's hjemmeside står der at de forventer Galaxy S2 i deres butikker i maj måned.

0 0
Rune Fick Hansen 21-02-2011 10:34:33

Hej Allesammen,

Til information får vi nok allerede Optimus 2X i uge 8.

Mht. Galaxy S2 så er der helt sikkert et lille segment for den telefon - spørgsmålet er bare, hvor stort segmentet er - og om vi kan få lov til at bestille det rette antal hjem til den rette pris. Før vi ved det, kan vi ikke sige, om vi får den i sortiment. Vi vender tilbage, når vi ved mere.

Mike Grønbæk Madsen: Jep. Xperia Play skulle lande i butikkerne i uge 13.
Med venlig hilsen, Rune Fick Hansen, TDC

0 0
Christoffer 21-02-2011 15:31:56

hvad med Sony Ericsson Xperia Arc kommer den i TDC?

0 0
Rasmus 21-02-2011 18:15:54

Læs nyheden:

"Sony Ericsson viste allerede inden MWC deres nye topmodel Xperia Arc frem. Den kommer ligesom de nyligt lancerede Xperia Neo og Xperia Play i TDCs butikker i uge 13."

0 0
Christoffer 22-02-2011 18:04:20

når ja mig der sidder og sover jeg læste godt den udkommer i uge 13, men Rune skrev intet om Arc så blev jeg lidt bekymret og glemte artiklen her :)

0 0
Mike Grønbæk Madsen 20-02-2011 20:26:24

Betyder dette at vi kan regne med at se Xperia Play i TDC butikkerne i uge 13? :)

0 0
Christoffer 18-02-2011 20:21:23

åndssvagt at TDC ikke tager Galaxy S 2 og Optimus 3D med Nexus S er allerede en gammel lorte telefon og total uinteressant TDc mener tablets er for dyre har de overhovedet set prisen på Nexus S for nylig til sammenligning med Galaxy S 2 jeg tør væde på at Optimus 3D og Galaxy S 2 vil både blive solgt mere og blive meget mere populærer jeg vil gerne give 5000 kroner for en Optimus 3D fordi den har noget at byde på mens Nexus S ikke engang kan byde en god skærm og der er sgu intet specielt ved Nexus S men det går kun ud over TDC som kommer til at miste millioner fordi de tager bullshittet ind og lader den ægte varer gå direkte til deres konkurrenter TDC you failed.

0 0
John 18-02-2011 13:40:44

Du nævner det selv: "interesse blandt "mobilnørder"".
Det er så lille en del af den samlede kundegruppe, at det ikke batter i det samlede billede.
En anden ting er prisen, som vi dog ikke kender endeligt endnu, men holder de priser jeg har set på nettet (Optimus 2X: 500£ - Galaxy SII: 650£), forstår jeg godt TDC vælger at satse på LG'en.
Størrelsen spiller også ind. 4,3" er helt sikkert mere end mange gider rende rundt med. Jeg kender en del der har fravalgt Desire HD pga. størrelsen.

0 0
Urbanus 18-02-2011 13:55:58

Du har ret i at mobilnørder er en lille del af den samlede kundegruppe, og jeg argumenterer jo også for at det netop ikke nødvendigvis er de telefoner som nørderne synes er interessante der også ender som dem der sælger mest i den brede masse. Men netop med Galaxy S II er der så mange andre forhold der gør sig gældende, som beskrevet, at det vil undre mig meget hvis ikke det blev en stor succes. Og selvom "nørderne" er en lille gruppe, så er det jo ofte frontløberne og first movere der smitter af på hvad den bredere befolkning synes er godt og skidt.
Det er selvfølgelig rigtigt at prisen spiller ind, men igen må jeg sige at netop på high end-markedet ser det ud til at prisen spiller en relativ lille rolle for valget af telefon. Jeg kender f.eks. mange der det sidste halve år (mid selv inkl.) har stået med valget mellem Desire, SGS, Desire HD og iPhone 4 - og jeg tror ikke jeg kan komme i tanke om en eneste hvor prisen har været afgørende for deres valg. De fleste af disse telefoner sælges jo ofte med abonnementer til 500-600 kr. pr. måned, og om man skal smide 300 kr., 600 kr., 800 kr. eller 1000 kr. når man køber den betyder knap så meget.

At TDC satser på LG giver måske mening, men at de satser på Nexus S - med de argumenter du netop lige har sagt - det forstår jeg så slet ikke. Nexus S er jo i endnu højere grad en nørd-telefon, og i øvrigt forholdsvis dyr (og så i øvrigt med latterlige specs - der gør at jeg tror den falder ved siden af alle potentielle målgrupper).
Men vi får se....

0 0
John 18-02-2011 21:14:14

Jeg må indrømme at jeg heller ikke forstår valget af Nexus S. Den er alt for dyr og har faktisk ikke ret gode specifikationer.
Der kan være mange grunde til at TDC ikke bare siger ja til at tage Galaxy S II ind.
Bliver den 1.000 kr. (eller mere) dyrere end Optimus 2X, bliver den svær at sælge. Så meget mere får man IMO heller ikke.
Størrelsen spiller også ind. Den er på størrelse med Desire HD. En telefon hvis størrelse får mange til at fravælge den.
Endelig kan der jeg også ligge strategiske overvejelser bag at man melder ud som man gør.

0 0
18-02-2011 13:36:20

...hvorfor TDC kun OVERVEJER at tage Samsung Galaxy S II ind..?
Altså er jeg noget af et spørgsmålstegn.?

0 0
DaDane 18-02-2011 11:59:05

Helt enig - var lige ved at skrive, da jeg så du kom mig i forkøbet.

Samsung Galaxy S II er da helt klart et hit - hvis ingen prisen bliver helt urimelig. Meget meget mere interessant end noget som helst fra HTC.

MAtrix vil jeg heller ikke være så hurtig til at dømme ude. Men o.k. indrømmet. Galaxy S II, Optimus 2x og MAtrix er alle telefoner til det samme segment. Så to af dem er måske nok. Men én af dem er altså for skrabet! MAtrix er dog ikke skrevet helt på samme melodi. Den har noget højere opløsning end de andre.

At de er så vilde med S//E undre mig meget.

Men vi kender jo kun halvdelen af sandheden. En meget interessant parameter for TDC er jo hvad indkøbsprisen er. Hvis de, uden tvivl helt teoretisk, kan købe en Optimus 2x til det halve af en Galaxy S II så giver det enorm god mening at dømme Galaxy'en ude. Men jeg kan ikke forestille mig at det er tilfældet.

Wildfire S tror jeg godt kunne gå hen og blive topsællert i det segment.

0 0
DX 18-02-2011 11:46:07

Samsung Galaxy S II er en af de telefoner der er rigtig meget interesse omkring,. Men det siger måske mere om TDC og deres manglende fornemmelser.

0 0
18-02-2011 11:35:43

Spændende artiklen! Men forstår ikke deres vurdering af Galaxy II. Hvis man ser på salget af den forrige model + designet osv på den nye, så burde den da være et sikkert hit. Eller er det bare mig?

0 0

Sony Xperia Z3

KONKURRENCE - deltag her
Årets smukkeste mobil ?

Tidligere vindere...

x
Om brug af cookies