Mobilsiden.dk  /   MWC TEMA  /   Ugens rygter: HTC, Android, Nokia, Samsung, iPhone og mange flere

Ugens rygter: HTC, Android, Nokia, Samsung, iPhone og mange flere

Så er Mobilsiden.dk klar med de nyeste rygter fra mobilmarkedet og Mobile World Congress. Næsten alle producenter er repræsenteret!

Første rygte går på Nokia N830 - altså efterfølgeren til den populære Internet Tablet N810. Spændingen ligger i om N830 kommer med WiMAX eller om det bare er en minimal make-over af N810. Rygterne startede, da Best Buy i USA viste billeder af N830 i deres magasin.

Det næste rygte gælder Samsung og Android. Ifølge mobilnørden Robert X. Cringley, så er Samsung ved, at gøre to Android-telefoner klar til i år. Den første vil være klar inden sommeren, og ligge i den dyre ende, mens den anden først vil blive senere på året. Denne vil være i den billige ende. Begge telefoner skulle eftersigende blive brandet som gPhones.

Men ifølge diverse kilder på Mobile World Congress, så bliver det HTC, som får æren for første Android-telefon. Den vil dog være brandet af et af de største teleselskaber i Europa, og ikke blive solgt i Danmark.

Samtidig er Apple endelig i gang med forberedelserne til en ny iPhone med 3G. Denne skulle komme til Europa allerede i år - måske inden sommeren.

Sony Ericsson arbejder samtidig på UMA-telefoner, og producenten vil ifølge kilder fra et af Danmarks største teleselskaber, komme med hele to UMA-telefoner allerede i år.

Motorola er også interesseret i udviklingen af UMA.

Men samtidig vil Motorola også gerne komme med nogle rigtig gode kameratelefoner. Den amerikanske producent har fuld gang i deres samarbejde med Kodak, som gerne skulle give et par Kodak-telefoner på et tidspunkt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies