32 GB Sandisk i mobilen? Pengene værd? (produkttest)

TEST: Fra godt 1.300 kroner og ned til 800 kroner. Det er priserne for Sandisks 32 GB microSDHC hukommelseskort. Men er det investeringen værd?

32 GB Sandisk i mobilen? Pengene værd? (produkttest)

Det er yderst vanskeligt at anmelde et hukommelseskort, uden at blive top-nørdet og teknisk. Alligevel vil jeg forsøge, at fortælle om 32 GB-kortet fra Sandisk.

Først og fremmest. 32 GB (GigaByte) er VIRKELIG meget plads. Noget i retning af 5.000 musikfiler i MP3-format kan der være på et sådan kort – eller du kan fylde 16.000 billeder fra mobilkameraet på.

Nu er det imidlertid sjældent, at man udelukkende har én type af indhold på kortet. Har du en del musik, nogle film, billeder m.v. liggende, får pladsen overraskende hurtigt ben at gå på.

Det hænger naturligvis også sammen med, at med så meget plads, gider man ikke bruge tid på at slette noget af indholdet. Der kommer bare mere og mere på.

Genialt med meget plads

Jeg holder meget af, at have god plads i mobilen. Og selvom 32 GB hukommelse ER meget plads, er der aktuelt kun 18 GB ledig. Med andre ord, havde jeg et kort på 16 GB, var pladsen jo nærmest brugt allerede nu.

Nu er der så bare det, at 16 GB-kortet fra Sandisk kan erhverves til priser helt ned omkring 350 kroner. Så den nyeste udgave er altså forholdvis dyr.

Men når man først har prøvet, at have meget plads, ønsker man kun sjældent at gå tilbage og nedgradere.

Konklusion – vent til prisen falder

Hukommelseskort er et af de stykker tilbehør, som falder hurtigst i pris. Det hænger sammen med, at udviklingen af nye og endnu større kort med endnu mere plads, fortsat er “on going”.

Jeg synes dog, at forskellen med 16 GB Sandisk og 32 GB er for stor prismæssigt.

Derfor er det gode råd, kun at købe 32 GB, hvis du vil være “first mover”. Alle andre, skal jagte den gamle model der kan erhverves til billigere penge.

Læs også:
 – Sandisk 8 GB til Nokia N95