Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   HTC Evo 3D - stor og måske træls? (mobiltest)

HTC Evo 3D - stor og måske træls? (mobiltest)

TEST: HTCs 3D-mobil er voldsomt stor, ret dyr og 3D - er temmelig lige meget. Men det er stadig en rimelig smartphone.

HTC Evo 3D (Foto: Mobilsiden.dk)
HTC Evo 3D (Foto: Mobilsiden.dk)

Velkommen til 170 grams Android-smartphone med den nyeste, og såkaldt smarte 3D-teknologi. Navnet er HTC Evo 3D. Mobilen er i direkte 1:1-konkurrence med LG Optimus 3D, der er præcis lige så klodset som HTCs mobil.

Selve konstruktionen af Evo'en er ellers HELT godkendt. Den opleves som god kvalitet hele vejen igennem og den nubrede bagside får den til at lægge godt i hånden.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er denne smartphone virkelig tung og fylder voldsomt lommen. For ikke nok med den er stor, så er den også pænt tyk.

Froten har fire berøringsfølsomme taster, som i sig selv fungerer fint, men de har også visse ulemper. F.eks. hvis man skal vise billeder eller video frem for nogle, så kommer de med næsten hundrede procents garanti, til at ramme touch-tasterne, og dermed lukke programmet ned. Sådan noget burde efter min mening fanges i produktets udviklingsproces.

Skærmen er 4,3 tommer stor og har en opløsning på 540 x 960 pixels.

HTC Evo 3D (Foto: Mobilsiden.dk)
HTC Evo 3D (Foto: Mobilsiden.dk)

Velfungerende smartphone, men!

Overordet set, er HTC Evo 3D på mange områder en velfungerende smartphone. I denne anmeldelse vil jeg ikke gå dybt ind i disse funktioner, da de grundlæggende er næsten ens med det der findes i HTC Sensation. Anmeldelsen af Sensation beskriver smartphone-delen nærmere.

Jeg vil her konstatere, at brugerfladen HTC Sense 3.0, der er lagt oven på Android 2.3.4 Gingerbread, stadig giver den brugeroplevelse som HTC er blevet kendt for.

Evo'en har som Sensation en "3D-karrusel" som forside-skærmene er bygget op omkring. Det giver altså nogle mere fancy overgange, når der skiftes fra en skærm til en anden.

Låseskærmen er også i denne HTC-smartphone blevet udstyret med valgfrie genveje til f.eks. beskeder, kamera, opkald osv. Men som jeg tidligere har beskrevet, er der en række ulogiske programmeringer i denne del, der ikke gør funktionen helt så intuitiv som den kunne have været. (Flere detaljer i anmeldelsen af HTC Sensation).

Evo har i test-perioden også gjort mystiske ting. F.eks. virker strømsparefunktionen, der skal deaktivere strømkrævende funktioner ved lavt batteriniveau, ikke optimalt. Det er ikke alle de ting man har bedt den deaktivere, at den rent faktisk slår fra. Og skærmlyset går heller ikke altid ned på "lavt niveau", når strømspare-delen aktiveres.

Jeg har også oplevet at selvom skærmlyset er skruet langt ned, så går det tilbage på kraftig styrke, hvis mobilen har ligget standby lidt. Det er ganske simpelt som om, at HTCs software-udviklere, har haft lidt for travlt.

HTC Evo 3D (Foto: Mobilsiden.dk)
HTC Evo 3D (Foto: Mobilsiden.dk)

3D, wow? Eller: Hvor?

Når HTC Evo 3D er startet op, er der ikke meget 3D at få øje på. Der er ikke som på LG Optimus 3D en særlig 3D-menu hvor mulighederne er præsenteret. Så Evo'en ligner altså en hvilken som helst anden HTC-smartphone, blot større.

Foto- og videokamera er et par af stederne, hvor man kan se og bruge 3D. En 2D/3D-vælger er placeret på toppen af mobilen, ved siden af en enorm kameraudløser-knap, hvilket gør det hurtigt at vælge, det format der skal benyttes.

Mobilen er rimelig hurtig til både at tage billeder og starte videooptagelse i 3D. Og ja, det virker rent faktisk, det der med at tage billeder og filme i 3D.

Billeder taget med 3D har en flot dybde og er endda ret skarpe hele vejen igennem.

Det er ikke alle motiver der fungerer lige godt i 3D. Oversigtsbilleder giver ikke mening i 3D, men så snart du sætter noget foran - det kunne være en person, så kan man tydeligt 3D-effekten og dybden. Præcis det samme gør sig gældende ved videooptagelse.

Vi har også testet en række 3D-spil fra Gameloft (medfølger ikke). Lets Golf 2 3D, Nova 3D, GT Racing 3D, ser alle lækre ud i 3D.

HTC Evo 3D
HTC Evo 3D

Som cornflakes-gimmick

De fleste jeg har mødt er meget imponerede over 3D-funktionerne men næsten alle siger, at det er lige som i gamle dage, hvor der var et lille billedekort i cornflakes-pakken, som hvor et motiv kunne bevæge sig ved at vippe kortet (jeg ved ikke lige hvad fagudtrykket er for den slags).

Og de har fuldkommen ret. Hvis bare mobilen vippes en smule, så ser det "helt tosset ud".

3D kan kun ses og opleves, ved at mobilen holdes i en HELT bestemt afstand og vinkel foran øjnene. Ellers bliver det bare en masse forvirrende mystiske indtryk. Med andre ord, så er det ikke muligt at vise indholdet til andre, uden at de selv sidder med mobilen i hånden. Det gør 3D til en "en personsoplevelse".

3D virker i øvrigt uden brug af 3D-briller.

Selvom Evo 3D er udstyret med 1,2 GHz dual-core processor, så er det stadig ikke lykkedes for HTC, at lave en gallerioplevelse, der virker flydende. Hvis man som jeg har over 1000 fotos på hukommelseskortet, så kommer man stadig ud for grå bokse, hvor man skal vente på at billedet bliver vist.

Kan du leve uden 3D?

3D-funktionen kræver koncentration hos brugeren og man skal ikke sidde ret lang tid, inden man bliver helt vanvittig i hovedet. Derfor er 3D kun sjovt og anvendeligt som demonstration. Der er det til gengæld rigtigt fedt - og noget der kan imponere omverdenen.

Med de udfordringer som jeg har beskrevet, synes jeg det er yderst vanskeligt at få øje på, hvad vi skal med 3D. Billeder og video kan kun bruges på mobilens skærm, eller en den tilsvarende model. Så mulighederne er yderst begrænsede.

Jeg brugte 3D meget i starten, men nu er det lagt i baggrunden, og HTC Evo 3D anvendes egentlig kun som smartphone. Og til det formål, er den alt for voldsom.

I øvrigt så kan 3D-billeder konverteres til 2D når de f.eks. skal sendes som mail eller MMS. Men det gør ikke noget godt for billedekvaliteten.

2D-billeder taget med EVO 3D

Kraftigt batteri

HTC Evo 3D har et ret kraftigt batteri på hele 1730 mAh men det er bestemt også påkrævet, 3D-delen trækker nemlig en uhyrlig mængde strøm.

Man kan tage afsted om morgenen med fuldt opladet batteri. Men når man når starten af aftenen er der kun cirka 15-20 procent strøm tilbage - altså hvis man har været flittig med brugen af 3D. Bruges der derudover en masse andre smartphone-funktioner, så går det endnu stærkere med at tømme batteriet.

Når 3D ikke anvendes, så kommer Evo 3D fint igennem en arbejdsdag - men så trænger den også til strøm igen.

HTC Evo 3D (Foto: Mobilsiden.dk)
HTC Evo 3D (Foto: Mobilsiden.dk)

Konklusion: 3D er trættende og dyrt

Med en 3D mobil betaler du klart ekstra, for at få adgang til denne nye smarte feature. En feature, som efter min mening blot viser, hvor meget vi NU kan med vores mobil.

3D er trættende for hoved og øjne at anvende, og det bliver hurtigt kedeligt. Men jeg medgiver, at det virkelig ser fedt ud - når altså telefonen er i den helt rigtige vinkel.

Til 4.700 kroner, som HTC Evo 3D aktuelt koster, så findes der andre og bedre mobiler. Er du til 3D, så er der godt 500 kroner at spare, ved at købe LG Optimus 3D.

I forhold til 3D-delen så lander vi på fem ud af seks stjerner. For det er bare noget der virke. Så man får det man bliver lovet.

Bruger du HTC Evo 3D som almindelig telefon, lander vi på tre til fire ud af seks stjerner.

Se også videogennemgangen af HTC EVO 3D.

Læs også:
- Baggrund: Sådan virker 3D på mobiler
- LG Optimus 3D - web-TV 

Få notikationer:

Kommentar

x

Opret bruger
jesper l 29-08-2011 22:42:08

hej
jeg har set nogen klip med den på youtube hvor de snakker om "sprint phone" hvad er det?

0 0
Mikkel.gt 06-09-2011 22:17:10

Sprint er bare et teleselskab i U.S.A, det er dem der har lavet telefonen sammen med HTC. Ligesom sensation er lavet med T-mobile. :)

0 0
jesper l 08-09-2011 23:48:54

okay for hvad jeg kunne forstå i nogen klip med den så skulle der vidst ikke simkort i den... men har købt den og det skulle der....

alt i alt en totalt fed telefon og hurtig lækket med 3d billeder

0 0
Erling 21-08-2011 21:50:51

Hej John.

Nå nu fik vi så anmeldelsen. Og tak for den.
Bemærker fortsat at den dedikerede kameraknap er uinteressant for dig. Hører du til de anmeldere der aldrig har påpeget manglen af en sådan? I så fald tilhører du et fåtal. Jeg har set mange anmeldere efterlyse en kameraknap og når den så er der: Ikke bare en eneste sætning herom. Hmm.

0 0
Erling 21-08-2011 21:53:12

Undskyld - nærlæste en gang til.
Den er faktisk omtalt. Beklager.

0 0
Jim Flower 21-08-2011 12:05:17

Jeg ved ikke hvorfor, men det ligner slet ikke John G's skrivestil. Jeg tænkte at det måske kunne være en anmeldelse skrevet af May eller Lene, hvor man har smidt John's navn på - selvfølgelig pga. den massive kritik de to piger får, hver gang de skriver en anmeldelse.

Det er sikkert ikke tilfældet. Jeg synes bare at John plejer at skrive langt bedre anmeldelser. Der er nok meget andet at se til, så her slækkes der også. Ligesom der gør det i fora-delen.

0 0
Leif Nowak 21-08-2011 08:10:46

Al, matg, til, di, orblinde....

0 0
Anderstoft 20-08-2011 15:34:41

Jeg undrer mig egentlig lidt over, hvordan sådan noget med at teste en telefon foregår? Eller ikke testen i sig selv - men anskaffelsen af produktet, der skal testes? Kan næppe forestille mig, de køber telefonen som ny hver gang og bruger 3-4-5.000kr til hver eneste test.

"Låner" producenterne, Samsung, HTC, SE etc., dem ud til en?

Og angående grammatik-debatten: Jo, det er vigtigt i journalistik at kunne stave og skrive ordentligt. Det er vel fundamentet for journalistik på en eller anden måde. Kan sagtens overleve med, at der er stavefejl i en artikel - det hjælper bare på helhedsindtrykket, hvis de ikke var der.

0 0
Thomas Kristensen 20-08-2011 17:07:52

Ja de for eller låner telefonerne af producenterne eller af teleselskaberne

Anmeldelser eller andet medie opmærksomhed er jo den bedste markedsføring et produkt kan få
En god anmeldelse herfra mobilsiden er mange gange mere værd end flere måneders TV reklame

Så de går ikke ud og køber dem, men for dem til rådighed lang tid før vi ser dem i butikkerne :)

Nogle gange kan man også tænke, mon om der er nogle producenter som giver anmelderne penge eller gaver for at give deres produkt gode anmeldelser ?!

0 0
Anderstoft 20-08-2011 18:54:35

Det kunne man sagtens forestille sig! Mobilsiden.dk lader til, efter min mening, at være rimelig upartisk - på trods af, at mange mener, det er en anti-htc, æbleelskende side - men det finder sikkert sted på andre sider :)

0 0
Robert 20-08-2011 02:10:04

Hvis man læser omkring på nettet og kigger youtube videoer, så står det rimelig klart at optimus'en performer langt bedre, og opnår meget bedre score i de forskellige benchmark programmer. Det til trods for at O3D kun kører med Android 2.2 - den slår faktisk Galaxy S2 i en del tests. Så kan man enten hylde Optimus for at den kører så godt med den gamle android version eller kritisere LG for at de stadig ikke har smidt den update ud til nogen af deres telefoner.

Jeg tror personligt O3D bliver en rigtig farlig fætter når den bliver opdateret til 2.3.

0 0
Lasse Kviesgaard 20-08-2011 12:54:55

Farlig?

Næppe, for med alle de problemer LG har sendt på markedet, tror jeg desværre ikke det vil gøre den store forskel.

Men bestemt ikke en dårlig telefon da jeg nåede at teste den.

0 0
Steffen Andersen 20-08-2011 07:26:31

Jeg kan i hvertefald sige, at optimus 3D kører rigtig smooth. Jeg oplever ikke lack eller lignende. Det eneste problem jeg har registreret er, at GPS signalet ikke holder når jeg kører i min C5. Måske har det noget med forruden at gøre, men min Iphone 4 gav ingen problemer.

0 0
Thomas Kristensen 20-08-2011 12:29:24

Din C5 er nok for hurtig til at den kan følge med :-)
Sorry kunne ikke lade være, efter al den negativitet herinde :-(

En firmware update burde løse dit problem :-)

0 0
Steffen Andersen 20-08-2011 01:22:16

Jeg kan bedre lide designet på optimus 3D, men det er selvfølgelig en smagssag. Men det er dag rart med lidt gods i hænderne.

0 0
blackknightdk 19-08-2011 23:26:36

Helt ærligt det vigtigste er anmeldelsen, så pyt med fejl hist og her.

0 0
Bo 20-08-2011 12:09:06

Ja, det vigtigste er anmeldelsen, men hvis den er skrevet så dårligt, at man bliver irriteret undervejs, så bliver det jo en dårlig anmeldelse.

Fordi et magasin bruger nettet som medie, bliver det jo ikke ligegyldigt, hvordan man staver eller sætter komma. Grammatik og stavning er de redskaber man bruger til at stave. Kan man ikke beherske dem, så kan man heller ikke skrive en anmeldelse - ikke en god en i hvert fald!

Den der "Herregud, det er da ikke vigtigt" holdning finder jeg meget mærkelig. Jeg forventer da også at en ingeniør kan regne, og at en jurist kan finde ud af loven. Det er helt basale kundskaber, der forudsætter det arbejde de skal udføre.
Det er ikke anderledes med en skribent!

0 0
SJN80 22-08-2011 23:06:18

Bo.. Du bliver tildelt en fuldstændig gratis service her på siden, folk bruger deres fritid på at fodre DIG med hva de synes om de forskellige produkter. Hvis du selv, mener du kan gøre det bedre, skal du da være hjertlig velkommen. Ellers så synes jeg du skulle lukke kæften i, og nyd de ting du får serveret gratis på et sølvfad.

0 0
Per Kock 19-08-2011 22:29:23

Altså herregud!!!

Er det virkeligt nødvendig at påpege andres grammatik?

Denne meget fine side handler om mobiler og er IKKE nogen side for dansk-undervisning.

Glem dog de ligegyldige grammatik- og stave-fejl.

0 0
Lasse Kviesgaard 20-08-2011 12:53:18

Tjaaa, det er vel med grammatik som med selve testen. Måske er det gået for hurtigt!?

Jeg er ihvertfald MEGET glad for min EVO i forhold Sensation som jeg havde før den. De kan ikke rigtig sammenlignes.

0 0
SJN80 19-08-2011 23:07:17

Nogle mennesker har bare ikke meget bedre at lave, end at kaste med mudder og fyrer deres syrlige opstød af herinde. Desværre. :)

0 0
R.A. 19-08-2011 22:56:14

Så grammatik er helt ligegyldig er det ikke rimeligt svært at læse denne tekst helt uden tegnsætning osv selvom dette eksempel er overdrevet viser det blot at det kan være en irritation at læse en tekst helt uden tegnsætning

Eksemplet er overdrevet - i know. Men af et medie der lever af at sælge sig selv og sine tekster, hvor det eneste produkt de som sådan har er deres artikler, anmeldser o. lign. Fælles for dem er at de allesammen er tekster, så det er vel ikke urimeligt at komme med noget konstruktiv kritik?

0 0
R.A. 19-08-2011 22:58:30

Men dermed ikke sagt at jeg synes det er slemt her, for jeg har ærligt talt ikke lagt mærke til et problem på mobilsiden.dk. Synes bare folk skal have lov til at komme med deres kommentarer uden at folk går i super-mange-udråbstegn-rage!!!!!

0 0
Per Kock 19-08-2011 23:09:33

LOL

0 0
Damkær 19-08-2011 21:15:41

Kunne vi ikke få en video hvor du påviser det med de grå bokse, enten i denne telefon, eller i Sensation.

Jeg er efterhånden træt af at høre det som et generelt problem og aldrig selv have oplevet det.

0 0
Thomas Kristensen 20-08-2011 12:23:56

Det har jeg hellere ikke og jeg har en sensation med over 1200 billeder i mit album :-)
Så den med de grå bokse er ikke rigtig, jeg ser dem aldrig :-)

0 0
blackknightdk 20-08-2011 13:02:20

du skal jo gå hurtigt gennem billederne så kommer det. den eneste jeg nogensinde ikke har fået til det er iphone, selv samsung galaxy s- 2 gør det dog ikke i nærheden så meget som HTC

0 0
TobiasC.T. 24-08-2011 18:09:20

Lies - uanset hvor hurtigt jeg kører igennem mine billeder, får jeg ikke nogle grå bokse.

HTC Sensation

0 0
blackknightdk 19-08-2011 23:24:51

det er et kæmpe problem med alle htc. både desire sensation har det også mega mega træls og en af grundende jeg solgte min HTC.

0 0
Kristian 19-08-2011 17:11:51

I burde ansætte en person til at læse artikler som denne igennem.
Den er spækket med "uprovokerede" fejl! Det er ellers en skam.

0 0
John 20-08-2011 13:49:14

Du er jo ikke en skid bedre selv =).

0 0
Jim Flower 20-08-2011 18:57:44

John:

Så er det jo godt at han ikke er ansat på mobilsiden?

0 0
Andreas Hein 20-08-2011 06:07:14

Jeg er nok mere uforstående over for valget af rubrikken.

'HTC Evo 3D - stor og måske træls?' - er forfatteren i tvivl om, hvad vedkommende mener om telefonen? En rubrik skal vel opsummere hele teksten præcist og koncist.

Det samme gælder i og for sig mellemrubrikken '3D, wow? Eller: Hvor?'.

Jeg ved ikke helt, hvor den slags hører hjemme, men det er ikke på et tekniksite i min verden. Der er gået lidt for meget Beep.tv2.dk i den.

0 0
Anderstoft 19-08-2011 18:18:25

For at følge op på Kristians kommentar - så er der mange kommafejl + stavefejl i jeres artikler generelt. Der er fx ikke komma foran 'at', hvis der efter ordet er et udsagnsord.
Det gør mig ikke det store, men har bare lagt mærke til det mange gange efterhånden :) Ville give et bedre indtryk, IMO, hvis grammatikken var iorden.

0 0
Thomas Kristensen 20-08-2011 12:21:28

Seriøst, hvem går op i komma fejl, så keder man sig virkelig
Jeg syntes artiklen fortæller godt om hvordan EVO 3D er
Jeg stod selv at skulle vælge imellem den også sensation
Og jeg er virkelig glad for at jeg valgte sensation

Mit problem var også at 3D ville blive kedeligt i længden især hvis man som jeg ikke har et 3D TV

Det eneste 3D er godt for er blær og det kan jeg godt undvære, for mig handler det mere om den daglige brug end det at vise den frem for andre :-)
Og EVO er tung og stor, og jeg vil hellere undvære 3D frem for en mindre telefon der vejer og fylder mindre :-)

0 0
Gustav Andersen 19-08-2011 21:10:31

Anderstoft. Jeg er helt enig med dig i, at der i artiklerne generelt er mange kommafejl. Blot er jeg ikke enig i dit synynspunkt. Jeg skulle da bestemt mene, at der netop IKKe er komma foran ''at'', hvis der er et udsagnsord bagefter.

0 0
Anderstoft 20-08-2011 15:28:29

Skulle da også mene, at det var det, jeg skrev? :)
@Thomas Kristensen: jeg går som sådan ikke op i kommafejl, nu var der bare en anden bruger, der kommenterede på "uprovokerede fejl", og så var det vel en fin anledning til at indskyde min egen mening om det.

Ellers er jeg helt enig, 3D er og bliver et gimmick (staves?), som måske er ganske interessant i starten, men som funktion aldeles overflødig.

0 0
x
Om brug af cookies