Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   HTC Watch - er filmtjenesten noget værd? (produkttest)

HTC Watch - er filmtjenesten noget værd? (produkttest)

TEST: Se film på HTCs high-end tablets og smartphones via HTC Watch. Men fungerer det?

HTC Watch er navnet på en ny filmtjeneste fra HTC, som udelukkende virker på high-end telefoner og tablets fra HTC – det vil sige HTC Flyer tablet'en, samt telefonerne HTC Sensation og HTC EVO 3D.

Vi har set nærmere på, om film-muligheden er værd at bruge tid og penge på.

HTC Watch-testen har vi udført på en HTC Sensation.

Leje eller købe

Selve filmtjenesten er der ikke noget at sætte en finger på. Via en overskuelig brugerflade har man adgang til en filmbutik, hvor man kan leje eller købe forskellige film.

Når man lejer en film, så har man 48 timer til at se filmen, og første afspilning skal ske inden for 30 dage. Man kan altså leje en film, og først se den senere, da selve filmen ikke bliver streamet, men derimod hentet ned, og ligger klar til afspilning selvom man ikke lige har internetforbindelse der hvor man vil se filmen.

Det er særdels smart på f.eks. rejser i udlandet, eller når man sidder i et fly.

Lille udvalg

Udvalget af film er indtil videre noget begrænset, hvilket trækker en del ned.

Indtil videre er sortimenet af film begrænset til nogle enkelte kvalitetsfilm, og en række mindre kendte B-film. Udvalget er ikke ligefrem noget, der vil få en filmnørd til at savle.

HTC lover dog, at udvalget bliver udvidet løbende, så tjenesten i fremtiden vil indeholde et bredt udvalg af både film og TV-serier. Filmene har i øvrigt danske undertekster.

Prisen på leje af film ligger typisk på 29-39 kroner, mens køb af film ligger på 69-129 kroner.

Filmtjenesten virker på op til fem enheder af gangen. Det vil sige, at man f.eks. kan købe filmen på en HTC telefon, og se den på en HTC tablet.

Så far kan købe en børnefilm på families HTC tablet, og når man er på farten, så kan ungerne se filmen på fars HTC telefon. Derved kan filmtjenesten deles mellem alle familiens medlemmer.

Fremragende lyd- og billedkvalitet

Billed og lydkvaliteten er et kapitel for sig selv.

Ofte er streaming-tjenester ikke i særlig god kvalitet, men HTC Watch overrasker faktisk positivt.

Selve billedkvaliteten er i meget høj kvalitet med en opløsning 960x540 pixels, og det er meget svært at se komprimerings-artifekter såsom pixelering.

Billedet står knivskarpt, og lyden er også godkendt.

Ingen download via 3G

HTC Watch anvender teknisk set ikke streaming til at overføre filmen – derimod anvendes progressiv download. Det betyder, at så snart man begynder at se en film, så bruges enhedens fulde internetforbindelse til hurtigst muligt at hente hele filmen ned.

Det er meget smart, når man benytter filmtjenesten på farten, da progressiv download er langt mindre følsom overfor svingende mobildækning eller mangel på samme.

Der er dog lige et stort MEN ved HTC Watch - filmtjenesten kan ikke benyttes over 3G. Alle film skal hentes ned over trådløst netværk (WiFi), og man kan således ikke sidde i sommerhuset i Blokhus og hente en film ned via 3G-mobilnettet.

Det er simplethen en kæmpe mangel, at man skal være i nærheden af et WiFi-hotsport for at kunne downloade filmene.

Filmene kan også ses på TV'et i stuen via et HDMI-kabel. Derved kan HTC Watch også benyttes som en filmtjeneste til TV'et, hvilket gør den endnu mere smart.

HTC watch på HTC Flyer
HTC watch på HTC Flyer

Fornuftig filmtjeneste fra HTC

Alt i alt så syntes jeg HTC har fået lavet en fornuftig filmtjenste.

Rent teknisk fungerer HTC Watch rigtigt godt, kvaliteten af både lyd og billede er i top, og brugerfladen er nem og overskuelig.

Der mangler dog en del indhold i form af film og TV-serier, før tjenesten bliver rigtig god, men HTC lover, at der kommer mange flere film og TV-serier i fremtiden.

Prismæssigt ligger HTC Watch, som så mange andre online videotjenester. Premierefilm ligger generalt mellem 39-45 kr. på diverse tjenester, og HTC watch ligger også i dette spænd.

Man kan dog ikke hente film ned via 3G, og det er en dum begrænsning, der ødelægger mit ellers gode indtryk af filmtjenesten.

Men selvom jeg næsten kun har rosende ord om HTC Watch, så sidder jeg stadigvæk med denne nagende tanke tilbage - "har vi ikke set dette fejle før?".

Har Sony Ericsson ikke lanceret en filmtjeneste, som fejlede? Har Nokia ikke lanceret en musiktjeneste, som fejlede?

Hvorfor skulle HTC Watch så blive en succes, når hverken Sony Ericsson eller Nokia tidligere har fået gang i deres tjenester - hvad er det som skal gøre HTC Watch så unik, at forbrugerne ikke bare vælger at benytte andre tjenester såsom Voddler (som findes til både iOS, Android og Symbian) eller Viasats ViaPlay filmtjeneste. Jeg har ikke svaret, men indtil HTC selv finder ud af det, så er og bliver HTC watch filmtjenesten en filmtjeneste, der ikke skiller sig synderlig ud fra mængden.

Jeg vil give HTC Watch 3 ud af 6 stjerner. Hvis film kunne hentes over 3G, så havde tjenesten fået en stjerne mere.

Plus
+ Billed- og lydkvaliteten
+ Fin brugerflade
+ Kan benyttes på flere enheder

Minus
- Begrænset udvalg af film
- Film kan kun hentes ned over WiFi

Web-TV: Kort gennemgang af HTC Watch

Kommentar

x

Opret bruger
RA 20-09-2011 15:23:06

Mærkværdig overskrift, den oser af noget negativt, men når man så læser anmeldelsen er meget af det positivt som jeg helt kan tilslutte mig. Enkelte steder et par minusser som er til at leve med, det hele er jo så nyt endnu, giv det dog en chance.
Jeg forstår så ikke hvorfor Jonny så kun giver 3 af 6 mulige når han selv er begejstret.
Man kan jo så spørge om anmeldelsen er noget værd ?

0 0
Johnny K. Olesen 20-09-2011 16:10:57

Mht. til overskriften, så er det et spørgsmål og hverken negativ eller positiv.

Min karakter på 3 ud af 6 er baseret på at tjenesten virker, men at HTC sammenlignet med andre tjenester ikke kan noget specielt og unikt.

Jeg er positiv overfor selve filmtjenesten, men en anmeldelse skal altså også sammenligne med andre produkter, og det er derfor HTC watch ikke får en højere karakter.

Jeg sammenligner med, hvad HTC watch kan på nuværende tidspunkt - sammenlignet med f.eks. Viaplay eller Voddler. HTC Watch er en okay filmtjeneste, som virker som den skal. Men sammenlignet med konkurrenterne, så er der bare ikke noget unikt og specielt ved den.
Der mangler indhold, og man kan ikke streame over 3G - det trækker ned. Selve filmbutikken, vareteksterne osv. er ikke lige så flot som i Voddler eller Viaplay (dette er ikke nævnt i anmeldelsen), hvilket også trækker lidt ned.
Man kan så dele film mellem 5 enheder, det trækker op. Man kan kun få HTC watch til HTC's highend telefoner/tablets hvilket trækker ned.

Når alt kommer til alt, så kan HTC watch ikke tilbyde noget, som ikke kan fås ved andre applikationer såsom Viaplay - vel at mærke filmapplikationer som er tilgængelig på flere platforme og på mange forskellige telefoner/tablets. Konkurrenterne er ikke "låst" til tre enheder fra HTC.

Jeg er så tvunget til, at vurdere om filmtjenesten sammenlignet med konkurrenterne er over eller under middel. Jeg vurder, at HTC Watch er under middel, og den får 3 stjerner. Det er ikke en fejlbehæftet eller elendig filmtjeneste, men sammenlignet med konkurrenterne så tilbyder den bare ikke noget unikt - specielt ikke når man indregner det nuværende tynde filmudbyd, den manglende 3G streaming og at HTC watch kun er tilgængelig på nogle få HTC highend telefoner/tablets.

0 0
Sven A. 21-09-2011 08:40:34

Var det ikke en ide at skrive de andre ting som du beskriver her i kommentarer under MINUS?

Så giver det et bedre billede af hvorfor du mener 3 stjerner er ok at give i stedet for fx 4-5 stjerner. Bare en ide.

Det er ikke alle som læser kommentarer.

0 0
RA 20-09-2011 15:12:15

Skriv din kommentar til artiklen her..

0 0
Kim Harder 20-09-2011 14:37:13

Utroligt hvor krævende disse anmeldere er. - for lille udbud, ja det skal da lige igang, og man vil nok ikke satse for meget i starten, før det viser sig, om det er noget, der kan bruges. At film kun kan hentes over Wifi, det er da et stort +, for så er der ikke nogen, som kommer galt af sted med mobilregningen. Man henter filmende inden man tager hjemme fra, der går jeg da ud fra man har en billig netforbindelse. Prisen for film er da meget billig, vis det kun er op til 129 kr. Har man mobilen, som kan tilsluttes ens tv, så kan den jo også ses på storskærm. Ser man på priserne, så er de da rimelige set i forhold til andre tjenester.

0 0
henrik Jensen 20-09-2011 12:44:13

Skal HTC ha kunder til denne tjeneste så må de blive billigere 129 kr. for en film det kan man jo købe en hel film for med cover og det hele og så får man en masse ekstra matriale med på skiven: Jeg er selv ejer af en HTC sensation og syntes heller ikke at der er meget børneveligt at vælge imellem KOM NU HTC det skal være biligere og mere at vælge imellem.

0 0
Hans Jákup Danielsen 20-09-2011 13:30:21

enig...
jeg er villig at betale MAX 19,- for at leje premiere film over internet til en mobil
og MAX 69,- for at købe en premiere film over internettet til en mobil

0 0
Thomas Kristensen 20-09-2011 15:05:41

Ja det er alt for dyrt, kvaliteten er den bedste jeg har set
Men at det koster 139 kr for en film, er helt vildt, det kan du købe den på DVD for
Og jeg syntes bestemt ikke at man for samme produkt. At købe en film til mobilen er langt fra det samme som at købe den på DVD
Så jeg syntes bestemt at de skal ned i prisen 70-100 kr

Jeg har en HTC Sensation og jeg har endnu ikke købt eller lejet en film, kommer hellere ikke til det, men de 3 trailers der følger med, ser vildt godt ud, lyden og billedet er fantastisk, billedet står skarpere end en alm. DVD :)

0 0
Klintø 20-09-2011 15:26:24

Thomas, kvaliteten på de film du henter/downloader er bedre end trailerne...
Hentede film ER DVD kvalitet :-)

0 0
Hans Jákup Danielsen 20-09-2011 13:30:19

enig...
jeg er villig at betale MAX 19,- for at leje premiere film over internet til en mobil
og MAX 69,- for at købe en premiere film over internettet til en mobil

0 0
Klintø 20-09-2011 12:14:11

Man kan vel bruge en anden mobil som Hotspot og på den måde bruge "Wifi", til at hente film :-)

Jaja, ved godt det så kræver 2 mobiler... Men det kunne tænkes at man har både mobil og tablet, så på den måde bruger mobilen som Tethering til sin Tablet :-)

0 0
x
Om brug af cookies