Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   LG Optimus 7 - Den første WP7-mobil (mobiltest)

LG Optimus 7 - Den første WP7-mobil (mobiltest)

Mobilsiden.dk har haft fingrene i den første Windows Phone 7-mobil. Læs anmeldelsen og dommen over Microsofts nye styresystem her.

LG Optimus 7 er mit første bekendtskab med Microsofts nye styresystem, Windows Phone 7.

Umiddelbart har LG ikke det bedste ry, og de har pt ikke noget top-produkt på det danske marked. Og mit tidligere bekendtskab med blandt andet en Prada-mobil fra LG har ikke været for godt.

Så derfor var det med et vist forbehold, at jeg tog den nye LG-mobil i brug.

De forbehold har jeg dog måtte opgive og pakke langt væk!

Hardware-mæssigt er jeg overordentligt tilfreds med LG Optimus. Mine forbehold er nu udelukkende på styresystemet - og det er kun på grund af de begrænsninger, der er i Danmark. Ikke over for styresystemet som sådan.

Flot - inside/out

Windows Phone 7-styresystemet og LG Optimus mobilen imponerer mig virkelig, både uden på og inden i.

Brugerfladen er så gennemført, at den samme stil går igen, uandet om man ser på Facebook-opdateringer, listen over kontakter, SMS-menuen eller søgeresultaterne fra Bing.

Dét, sammenhold med enkeltheden i den sort/hvide/røde menu efterlader et indtryk af et system, der er gennemtænkt, gennemarbejdet og lækkert.

Selve telefonen er også både elegant og eksklusiv at se op, og materialerne er med til at trække indtrykke gevaldigt op.

For én, der aldrig har brugt Windows Mobile, virker de tre faste knapper (tilbage, Windows-ikon og søg) ret forvirrende, men man vender sig hurtigt til det.

Men, men, men

Som sagt er der nogle ting, der ikke er helt så godt, som det kunne være.

Der er nemlig en stor del af oplevelsen på Windows Phone 7, som vi går glip af i Danmark - i hvert tilfælde foreløbig.

Telefonerne taler ikke dansk - forstået på den måde, at menuen ikke er dansk, der er ingen dansk ordbog til skrivning af SMS'er, mails med mere, og tastaturet er ikke dansk - det vil sige der mangler æøå. Disse kan dog fremtvinges, ved at holde a eller o nede.

Personlig generer det mig ikke, at menuen ikke er dansk. Vi har tidligere set nogle ret kiksede oversættelser i mobil-menuer fra producenter (ingen nævnt, ingen glemt), og jeg foretrækker egentlig, at menuen ser ud, som den originalt er tænkt.

Mon ikke de fleste kan engelsk nok til at forstå de simple ord og sætninger, som Messaging eller What's New? Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over for, men jeg anser det som sagt ikke som et problem.

Ingen hjælp til stavningen

Med hensyn til manglen på dansk ordbog (og T9-tastatur) er det straks værre.

Tastaturet på Optimus 7 er faktisk rigtig godt, og det er sjældent jeg skriver forkert, eller skal tilbage og rette et ord.

Men en del af det smarte ved en smartphone er da også, at man ikke skal skrive alle ord fuldt ud, og at tingene bliver gjort lettere for én. Det bliver de så ikke her, og det skal man bare vænne sig til. Hvis man kan.

Det tager uhensigtsmæssigt lang tid at skrive på mobilen, når man skal skrive alle ord fuldt ud, og samtidig skal bruge funktionen press-to-hold for at finde æøå.

Her er det vigtigt at understege, at de telefoner, der er på markedet nu, aldrig kommer til at få dansk menu, heller ikke efter en opdatering.

Dog bliver det muligt at hente dansk ordbog og tastatur, når der bliver åbnet op for Windows Marketplace i Danmark. Hvilket fører mig videre til næste punkt.

Ingen apps, spil, musik...

En anden mangelvare i Windows Phone 7-mobiler i Danmark er nemlig, at der ikke er adgang til hverken online-butikken Windows Marketplace, musikbutikken Zune, eller spil-universet Xbox Live.

Det betyder, at mulighederne for at personliggøre din mobil er MEGET begrænsede.

Blandt andet må du leve uden navigation, selvom blandt andet Google Maps Navigation og Nokias Ovi Maps har vænnet os til, at gratis, stemmestyret navigation på mobilen er en menneskeret. 

Det kan da også undre, at Microsoft har valgt at sende WP7-mobiler på gaden i Danmark, når nu brugen er SÅ begrænset, som den er.

Microsofts danske divisonschef Henrik Petersen har tidligere sagt, at han ikke anser det for et problem, da brugerne nok skal finde en vej uden om problemet.

Men i denne test er vi nød til at tage stilling til, hvordan produktet ser ud, når det kommer på markedet, og hvad det er man får, når man betaler for en Windows Phone 7-mobil.

Og her kan jeg bare konkludere, at det simpelthen ikke er godt nok.

Ingen Youtube

Glade Youtube-brugere bliver slemt skuffet over Windows Phone 7.

For at se Youtube på disse mobiler, inklusiv LG Optimus 7, kræver det nemlig Video Player for Youtube, som kan hentes i Marketplace.

Nåå nej, det kan det så ikke, hvis man bor i Danmark.

Middelmådigt kamera

LG Optimus 7 er udstyret med et fem megapixel kamera, men de relativt mange megapixels er ikke nogen garanti for et godt kamera. 

Især i mørke, eller når lysforholdene bare er mindre optimale, kommer LG-kameraet til kort. Blitzen er alt for kraftig, og overbelyser motivet.

Billederne fra kameraet kan deles via SMS, mail, Facebook, PlayTo og SkyDive.

Kameraet er udstyret med en panorama-funktion, som dog er lidt svær at få til at fungere.

En social mobil

Det sociale aspekt af denne WP7-mobil er i højsædet. Facebook er fint integreret med kontakterne (eller People, som det hedder i Windows Phone 7, som jo ikke taler dansk), og bladre man videre fra listen over kontakter kommer man frem til et feed fra Facebook.

Facebook-billeder bliver hentet ind i galleriet på mobilen, og ligger som mapper i oversigten. 

På forsiden finder man en et felt kaldet Me (mig), som giver direkte adgang til en sammensmeltning af ens personlige Facebook-profil og Windows Live-profil.

Alt sammen er det sat op på den karakteristiske Windows Phone 7-måde, og det ser helt ærligt p.... godt ud. Det er helt sit eget, flot og gennemført.

Alt i alt glemmer man helt, at man ikke har en decideret Facebook-applikation. Det skal dog lige nævnes, at hvis man vil have adgang til for eksempel begivenheder og indbakke i Facebook er man henvist til browser-udgaven.

Imponerende batteritid

Batterilevetiden på Optimus 7 er overraskende god.

Jeg er en flittig og aktiv mobilbruger, og bruger alle funktioner på min mobil hver dag. Tjekker mails, tager billeder, ringer, SMS'er, opdaterer Facebook, med mere.

Og min Optimus 7 holder strøm fra morgen til næste dags eftermiddag. Det vil sige halvanden dag.

Almindelige mennesker, med en mere begrænset brug af mobilen, vil sikkert kunne strække batteriet til at være to hele dage. Det er meget imponerende af en smartphone at være.

Konklusion

Helt kort kan de siges, at selve mobilen er lækker og gemmenført - og det samme er styresystemet. Det er bare desværre ikke klar til det danske marked.

Ud fra ovenstående, må konklusionen og dommen derfor være, at LG Optimus 7 fortjener fire ud af seks stjerner, der gives til en god, solid mobil, der dog har en del mangler.

For LGs bud på en WP7-mobil ER både god og solid. Desværre lader den danske Windows Phone 7-oplevelse noget tilbage at ønske.

Når Micrsoft engang får sat dansk menu, tastatur og ordbog i, og det samtidig bliver muligt at hante apps, spil og musik i Windows Marketplace, Xbow Live og Zune, kunne LG Optimus One meget vel score top-point. Men den tid, den glæde. 

Foreløbig vil jeg råde folk til at vente med at investere i Windows Phone 7-mobilen.

For og imod

- Ingen dansk menu, tastatur eller ordbog
- Manglende adgang til Marketplace, Zune og Xbox Live
- Ingen Youtube

+ Designet på mobilen - solidt og lækkert
+ Hurtig og flot touch-skærm
+ Det anderledes og gennemførte look i brugerfladen

Læs også anmeldelserne af de andre WP7-mobiler:
Samsung Omnia 7 - Windows Phone godt på vej (mobiltest)
HTC Trophy - HTC's første bud på en Windows Phone 7 - del 1 (mobiltest)

Kort video-gennemgang af LG Optimus 7:

Få notikationer:

Kommentar

x

Opret bruger
Christoffer 21-10-2010 17:27:37

kan man selv indsætte et baggrundsbillede på WP7 eller er det ikke muligt? og hvis man bare kan lyve omkring med Windows Marketplace kan man så hente dansk ordbog derinde?

0 0
AndersO 22-10-2010 09:02:28

For det første er jeg lidt i tvivl om man overhovedet kunne lave en dansk ordbog som marketplace app, det er jo noget der griber ind i det indbyggede keyboard, og ikke rigtig en applikation. Man kan vel heller ikke hente andre sprog til iPhone i apples app store? Men selvom man kunne er der jo nok ikke en tilgængelig endnu, Microsoft har vel ikke lavet en, og en 3. part ville nok ikke give den væk gratis....

0 0
May Frederiksen 21-10-2010 16:26:17

Hej Joey, man kan få adgang til Windows Marketplace ved at oprette et Windows Live ID og lyve og sige, at du er bosat i udlandet - fx. USA eller England. Det giver dog kun adgang til gratis-apps, da betalingsapplikaiotner kræver, at man har et kreditkort fra det pågældende land. Det giver dog stadig ikke mulighed for at bruge Zune eller Xbox Live.
Vh. May, Mobilsiden.dk

0 0
Joey 24-10-2010 15:12:17

Fantastisk, mange tak :)
En ting jeg måske synes mangler i andmeldelsen er hvordan den fungerer ved brug af word og tunge excel ark. Har i testet dette?
Kunne være super fedt hvis man kunne få et par linjer omkring dette da det nok har stor relevans for mange (Inkl mig selv :-) )

0 0
AndersO 22-10-2010 08:59:53

Sjovt. Jeg har en Zune HD, hvor jeg bruger præcist samme trick til at få adgang til gratis apps, så jeg havde da håbet at Zune ville virke. Kan man slet ikke få adgang til at spille musik, eller er det kun Zune marketplace der er lukket for?

0 0
May Frederiksen 27-10-2010 11:50:05

@AndersO: Du kan sagtens lægge din egen musik over på WP7-mobilen, du kan bare ikke købe musik.
Vh. May, mobilsiden.dk

0 0
Joey 21-10-2010 13:52:57

"Microsofts danske divisonschef Henrik Petersen har tidligere sagt, at han ikke anser det for et problem, da brugerne nok skal finde en vej uden om problemet."

Nogle der ved hvordan? Jeg overvejer virkelig at købe en, men det ville da klart være sjovere hvis man havde udsigt til alle de ting der ikke er med fra start..

0 0
Daniel Jørgensen 21-10-2010 13:56:30

Jeg synes egentlig det er lidt en uprofessionel udtalelse at komme med fra en devisions chef. Han ligger vel egentlig byrden over på brugeren pga en mangel de er skyld i.

Jeg synes produktet ud fra denne anmeldelse ser pisse godt ud! Men jeg nægter simpelthen at betale for en WP7 telefon før de forskellige ting er åbnet op for.

0 0
x
Om brug af cookies