Nokia C5 – billig brugervenlig telefon (mobiltest)

TEST: Mangler du en ny mobiltelefon, og er du stadigvæk ikke helt tryg ved alt det touchtelefons værk. Så kan du her se vores dom over Nokia C5.

Nokia C5 – billig brugervenlig telefon (mobiltest)

Nokia har med Nokia C5 atter gjort det de er bedst til, nemlig produceret en god, billig og brugervenlig telefon.

C5 kører tredje udgave af operativsystemet Symbian 60, hvilket er den udgave, der også kendes fra bl.a. Nokia 5630 XpressMusic.

Der er sket et par enkelte “ansigtsløftninger” i menuerne på C5, men der er stadig en del trykken rundt for at komme frem til “målet”. Men bortset fra det, så klarer Nokia C5 en del af det, som også avancerede touch-skærms mobiler kan.

Designet

Nokia har designet C5 meget klassisk med gode store taster. C5 er meget stilren og enkel i designet, og selvom det er en billig telefon ser den ikke sådan ud. Der er brugt et metalfinish, som giver den et bedre udtryk, end hvis der kun havde været brugt plastik.

Enten kan man lide designet eller også kan man ikke. De store taster kan dog være med til, at give telefonen et “legetøjsudtryk”.

Bagklappen er også nem at få af, så der er intet problem med at komme ind til batteri, sim-kort osv.

I salgsæsken er der stereo headset, micro-USB-kabel, lader og et 2GB microSD-hukommelseskort. Telefonen understøtter dog microSD-kort op til 16GB.

nokia c5 nyt artikelfoto(dailymobile.se)
Nokia C5

Musik

Nokia har på C5 gjort plads til et standard 3,5mm jackstick til hovedtelefonerne, og med muligheden for at udvide hukommelsen med et 16GB microSD-kort, så er der også plads til masser af musik på telefonen. Og medieafspilleren fungerer rigtig godt.

Overførslen af musik til telefonen er også nem og smertefri. Der kan selvfølgelig bruges Nokia PC Suite til at overføre musik og billeder, men den kan også kobles til computeren – og overføre musik via Mediaplayer. Dejligt, at Nokia ikke har det “krav”, at man skal bruge deres eget software til at overføre data med.

Medieafspilleren er enkel og ligetil. Det medfølgende headset er bestemt brugbart, men du får en bedre lyd hvis du tilslutter et andet.

Radio

Nokia C5 understøtter også radio, og kan søge på de kanaler der er i det område du befinder dig i. Benyttes denne feature slipper du for at søge for meget rundt, og gætte dig til hvilken radiokanal du er landet på.

Kamera

På C5 er der to kameraer. På fronten er der et lille VGA-kamera, der kan benyttes til videoopkald.

Det “rigtige” kamera på C5 er et 3,2 megapixel kamera med LED blitz. Kameraet er næsten her hvor telefonen skuffer mest. Ikke at den ikke tager nogen ok billeder, men telefonen er bare på mange andre måder rigtig god til prisen.

Den er lidt længe om, at få fokus hvilket giver lidt problemer engang imellem. Fanger man først fokus, så er billederne dog godkendt. Der er også mulighed for at indstille forskellige “modes”, som f.eks. “sports”, “nat” m.m.

Men Nokia C5 er bestemt ikke telefonen, som skal købes af den der tager massevis af billeder på mobiltelefonen.

Internettet og mails

Internettet fungerer ganske fortrinligt, og det er reelt set kun skærmens størrelse, som gør internetoplevelsen aldrig helt bliver super.

Benyttes “sideoversigt” så får du den besøgte hjemmeside i mini-format, hvilket er alt for småt til du kan læse noget af det der står. Dog giver det en god oversigt, hvilket kan være nyttigt for navigering på siden.

C5 understøtter Exchange, og virker upåklageligt, hvilket også gør, at Nokia C5 sagtens kan benyttes som en arbejdstelefon.

Applikationer

Der kan til Nokia C5 hentes applikationer i Ovi Store, og den er allerede fra salgsæsken klar med bl.a. en facebook applikation.

Facebook-vennerne kan også tilføjes kontakterne, som det kendes fra avancerede smartphones.

Startskærmen indeholder også f.eks. Messenger, Google Talk og flere andre “chat programmer”.

GPS og navigation

Nokia C5 er set til lige under 1200 kroner, og alligevel er der fundet plads til GPS – og gratis navigation med Ovi Maps. GPS’en fungerer hurtigt og præcist.

Batteriet

Batteriet på Nokia C5 er bestemt en af de gode oplevelser, når man er vant til de store touchskærmstelefoner, som bare sluger batteri.

På C5 holder batteriet UDEN problemer strøm i mere end 2 dage, jeg har endda formået, at gå hele 3 dage uden telefonen kom i opladeren. Det skal hertil tilføjes, at jeg med min almindelige telefon lader den op nærmest hver nat.

Billeder taget med Nokia C5

Konklusion

Samlet set, så er der rigtig mange gode ting ved C5 – og den rummer et utal af muligheder i forhold til, det er en standardtelefon til forholdsvis få penge.

Personligt så synes jeg, at Nokia C5 har lavet en telefon, der virker rigtig god til det ældre segment bl.a. på grund af de store taster og brugervenligheden i menuen.

Og man får bestemt hvad man betaler for, hvis man køber en Nokia C5, men når man ser på de alternativer der også er i samme prisklasse, så får man lidt mere for pengene hos f.eks. Sony Ericsson Elm. Her er kameraet 5 megapixel, WiFi blot nogen af de ting, som gør telefonen efter min mening bare er flere penge værd.

Nokia C5 når derfor heller ikke helt op på topkarakter, men ender på 5 ud af 6 stjerner. Sony Ericsson har bare gjort det “bedre” med bl.a. Elm-modellen.

C5 er dog stadigvæk en telefon, som har masser af muligheder og er rigtig god til prisen.

3 Gode ting:
– 2GB hukommelseskort medfølger
– Store taster
– God batteri levetid

3 Dårlige ting:
– Ikke Wi-Fi
– Skærm opløsningen (240×320 pixel)
– Videokameraet

Redaktionen har mere i sagen

Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 30/6/2010 gik vi videre med nyheden om Sonos på vej med iPad App – Den videre historie kan du læse her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..