Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Nokia N8 med Belle - giver Nokia helle (re-test)

Nokia N8 med Belle - giver Nokia helle (re-test)

Kameratelefonen Nokia N8 har med opdateringen fra Symbian Anna til Belle fået nyt liv. Vi har prøvet, hvordan det virker.

En stor softwareopdatering har givet brugerfladen på telefoner med Symbian^3 og Symbian Anna et helt nyt liv, og bedre brugeroplevelse.

Mobilsiden.dk har derfor sat den næsten halvandet år gamle Nokia N8 i computeren, og opdateret den til den nyeste softwareversion med navnet ”Nokia Belle”. Den kvikke læser vil bemærke, at ”Symbian” er fjernet fra softwarens navn.

Vi har i nedenstående skrevet lidt om Nokia N8 med Belle-opdateringen, og om hvordan vi synes, at telefonen nu performer. Grunden til denne lille nye test er, at Nokia Belle giver telefonen et så stort løft, og ændrer så mange basale ting, at vi synes det var nødvendigt. 

Kort om opdateringen

Nokia meddelte i starten af februar måned i år, at ejere af blandt andet Nokia N8, Nokia C7, Nokia E7 og Nokia X7 kunne opdatere deres telefoner, med den nyeste software Nokia Belle. Flere telefoner har senere også kunne opdateres til Nokia Belle.

Opdateringen til Belle fylder omkring 300 MB, og for at få denne, skal du tilslutte din telefon til en computer, der har Nokia Suite 3.3 (eller nyere).

Selve opdateringen skete uden problemer, har du selv en telefon der kan modtage opdateringen, men hvor du ikke har fået det gjort endnu. Så er der hjælp at hente i denne video.

Nokia N8 før opdateringen

Mobilsiden.dk anmeldte tilbage i oktober måned 2010 Nokia N8, og fik den rigtig fine ord med på vejen. Dengang kørte telefonen med styresystemet Symbian^3, og blev siden da opdateret til Symbian Anna. Symbian Anna blev præsenteret for offentligheden i april 2011, Nokia N8 modtog dog først opdateringen i august måned.

Nokia N8 er det tætteste finnerne har været på en reel supermobil i flere år, sådan var ordene fra John G. Pedersen, da han tilbage i oktober 2010 testede smartphonen fra ende til anden.

Dengang fik N8 også anbefalingen at den var pengene værd, og ordene, at den næsten var på højde med konkurrenterne. Derfor endte den på fem ud af seks stjerner. Isoleret set i forhold til Nokias andre produkter, så fik den dog topkarakteren seks ud af seks stjerner.


I bagklogskabens lys må vi dog sige, at vurderingen dengang, nok var en del til den høje side.

Du kan læse hele anmeldelsen af Nokia N8 her

Nokia Belle opdateringen

Nokia Belle giver dig muligheden for at lave op til seks hjemmeskærme, der alle kan gøres personlige med applikationer, services og widgets.

Med Belle følger også flere nye features som eksempelvis muligheden for at optage video i HD med 30 frames per second (tidligere har den optaget med 25 frames per second), en forbedret browser og en række applikationer fra Microsoft som Lync og One Note.

Opdateringen aktiverer også NFC-funktionen i de telefoner, der har NFC-chippen. Der følger også redesignede widgets, som eksempelvis ur, e-mail, musikafspiller, kalender med mere. De forskellige widgets kan desuden tilpasses i størrelsen og om-arrangeres på de forskellige hjemmeskærme.

Belle giver også brugeren muligheden for via widgets, at ”tænde/slukke” for forskellige funktioner, samt ændre profil. Statusbaren har også fået nyt look, ligesom det også er muligt at rulle et gardin ned – en funktion Android og iPhone også har.

Læs også: Sådan er Symbian Belle

Hvordan er Nokia N8 så med Belle?

Mobilsiden.dk smed Nokia N8 i computeren, og fik den igennem opdateringen, så vi fik et eksemplar af Nokia N8 med Belle. Derefter gik testen i gang, hvad gjorde det ved denne ældre telefon (hvilket en smartphone med 1½ år på bagen reelt set er).

Jeg opfatter hjemmeskærmene som brugervenlige og ”ryddet for forstyrrelser” – gardinet i toppen er smart og med fire gode genveje, hvor der nemt kan slås WiFi, Bluetooth m.m. til eller fra.

En af de ting jeg havde håbet ville komme med opdateringen, var et andet tastatur da jeg synes tasterne er alt for små. Jeg vil mene dette kunne være løst ved at der ikke var fem rækker med bogstaver og symboler, men i stedet måske kun fire – og nogle af de øvrige ting, kunne været placeret på tastaturets ”anden side” – altså en de underliggende sider med symboler.

Men besked-delen er faktisk stort set det eneste jeg kunne have ønsket en større ansigtsløftning på – dog trækker det op, at Nokia har bibeholdt de fantastiske smileys, hvilket jeg hørte var grunden til, at mange overvejede Nokia N8, da den udkom – udover det fantastiske kamera, naturligvis.

Browserversionen er til at leve med, men man kunne også godt have tænkt sig den var kommet mere på niveau med hvad Nokia viser på Lumia-modellerne. Siden kan ikke flyttes mens man zoomer, som det eksempelvis kendes fra iPhone – så på browserdelen synes jeg der mangler lidt før den er ”up-to-date”.

Konklusion – N8 med Belle giver Nokia helle

Opdateringen til Nokia Belle har efter min mening givet Nokia N8 meget større brugervenlighed, og givet telefonen et plus på flere fronter.

I den første udgave af Nokia N8 fik browseren hug med på vejen, og jeg vil også her mene der mangler lidt før den kommer på niveau med flere andre smartphones. Til Nokia Lumia 800, er der et stort spring fra denne browser, men den er klart til at leve med.

Nokia N8 kan ifølge Mobilpriser.dk netop nu erhverves helt ned til lige under 1.900 kroner, alt afhængig af farvevalg.

Med en pris på under 2.000 kroner, så er Nokia N8 stadigvæk en rigtig god telefon for pengene. Sammenligner man med andre smartphones i det prisleje, så er der eksempelvis Huawei Honor, HTC Desire S og Samsung Galaxy W.

Hvis valget står på en af dem i stedet for Nokia N8, så skal det være grundet applikationsbutikken, hvor udvalget klart er større i Google Play.

Alene kamera-delen, batteritiden og samtalekvaliteten er klart noget af det, som skal tale til Nokia N8’s fordel. Du kan også vælge en nyere Nokia i samme prisleje, hvis der skal stå Nokia på telefonen – dog med kameraspecifikationer der ikke matcher – Nokia Lumia 710 ligger ifølge Mobilpriser.dk i samme prisniveau.

Jeg vil bestemt mene, at til prisen og med Belle opdateringen, så får man nyt liv i Nokia N8 – og den får ”helle” for nærmere tiltale. N8 bevarer de 5 stjerner, som den fik i testen for halvandet år siden.

Kommentar

x

Opret bruger
David 28-04-2012 20:16:15

Tænk en verden hvor Nokia lavede deres software brugbar når de releasede telefonen, og ikk 1,5 år efter. Tænk hvis min N8 havde været sådan her fra starten, så havde det jo været en glæde at bruge min telefon i hverdagen.

0 0
hellas7 06-05-2012 17:40:07

har også en C7 og den gik jo fra at være decideret elendig til at blive ok som low end mobil med belle

0 0
Katron 26-04-2012 21:11:37

For små 3 uger siden, sad jeg faktisk og tænkte på at det kunne være helt skægt at lave test på ældre mobiler, for at se om de kan stå distancen, når alderen begynder at trykke.

Jeg har haft min N8 siden 3.november 2010, og har været vildt glad for den hele vejen igennem. Efter Belle opdateringen er det faktisk som at ha fået en ny mobil, så den opdatering har købt min N8 ny levetid.
Jeg kunne da vildt godt tænke mig en N9 eller Lumia 800/900, men jeg er faktisk så glad for min N8, at jeg ikke kan nænne at skille mig af med den.

Nej den er ikke perfekt, og det har den aldrig været, men helt ærligt, er der nogle smartphones der er det??
Browseren i Symbian og Nokia Belle for den sags skyld, provokerer bestemt ikke til at surfe på nettet i timevis, og så har Symbian altid haft den irriterende ting med, at det virker som om det er for sløvt. Når men feks skal åbne et spil, ja så sker det faktisk i samme tempo som tilsvarende, og endda nyere mobiler, men med symbian sker der det trælse, at når spillet er aktiveret, så viser mobilen ikke om man har trykket eller ej. Dvs at man kan risikere at få startet flere apps op, blot fordi man sidder og er i tvivl om man egentligt fik startet spillet op i første omgang.
Som sagt så er spillet kørende ligeså hurtigt som på andre mobiler, men med Android og iOS skifter skærmbilledet med det samme, istedet for at blive på startskærmen.
Modsat så kan man derfor nå at lukke en app ned, inden den begynder at læse ind, hvilket er meget bøvlet på de 2 andre systemer.
Alle mobiler har deres nøkker, og lærer man at leve med dem, så er N8 faktisk en rigtig lækker mobil.
Selvom N8 har været på gaden i 1½ år, så husk at den er en del ældre. Den blev jo meget forsinket i sin tid. De direkte konkurrenter er Iphone 3GS og HTC Desire. Tager man dem i hænderne idag, med nyeste opdateringer af både Android og iOS, vil jeg lige hilse at sige at N8 føles som en raket i forhold.
At den så oveni stadig er verdens bedste kameramobil efter så lang tid, siger noget om kvaliteten på kameradelen, dengang den blev lanceret. Nokia fremhævede netop dette, og det med rette.
N8 har stået distancen efter der er kommet noget alder på bagen, det samme kan man ikke sige om datidens konkurrenter..

0 0
Katron 26-04-2012 21:14:55

Husk iøvrigt at N8 oprindeligt var næsten 2000,- billigere end tilsvarende mobiler.
Måske også derfor at den hos telia, blev den næstbedst sælgende highend smartphone i 2011.

0 0
Henrik 27-04-2012 10:42:46

Hørt!

0 0
hellas7 06-05-2012 17:39:16

havde også store problemer med at skille mig af med min 3gs, den kører stadig alle apps i appstore (undtagen dem der skal bruge frontkamera eller blitz) og den kører flydende. Ligesom med N8 har den stadig support fra Apple mht. opdateringer. Jeg synes virkelig at android- og især Wp-mobiler mangler Nokias og Apples supportmuligheder

0 0
kinoha 25-04-2012 23:07:19

Jeg har også været rigtig glad for opdateringen, men pludselig er tlf. begyndt at "æde" af den begrænsede interne hukommelse. På lidt under en uge, var hukommelsen gået fra 94 MB ledig til 59 MB. Efter sletning og installering igen, hentning af diverse programmer, app osv., var den interne hukommelse på 112 MB, men nu er den begyndt at æde igen, ca. 1 MB om dagen - uden at jeg henter programmer eller andet. Er der nogen der har en forklaring på dette ?

0 0
Henrik 26-04-2012 00:51:23

Ja, det er garanteret email klienten. Gå ind og check om de slettede beskeder rent faktisk er slettede.

0 0
Krabbe 25-04-2012 14:37:41

Korrekt mht. batteri, og gider man slå wi-fi fra når det ikke benyttes, er der fuldt ud 48 timer mellem opladningerne.
Og ... har ikke haft en nyere SmartPhone i hænderne, hvor kameradelen/billedkvaliteten bare tilnærmelsesvis er kommet i nærheden af N8 .

For små taster er jeg enig i, N8 er ikke for voksne mandefingre, men ellers er jeg ovenud tilfreds og ved ikke hvad der skulle kunne erstatte, iPhone4S kan ihvertfald ikke, evt. en Lumia 900 ... ?

0 0
Henrik 25-04-2012 15:33:12

Som nuværende N8 ejere, foretrækker jeg helt klart den kommende Nokia PureView 808 (kommer til DK i Juni) fremfor Nokia Lumia 900'eren.

Efter min mening er 808'eren den "ordentlige" efterfølger til N8, både mht. det sindssyge kamera og de øvrige features som man er "forkælet" med fra N8.

0 0
Krabbe 25-04-2012 16:35:18

@ Henrik ...

Er faktisk enig med dig, men et kabinet i kunststof og ikke alu, er jeg lidt utryg ved ... ikke at jeg bruger den som skruetrækker- men alligevel :-)

Men fedt Nokia bygger videre på Belle, så intet brok herfra over den beslutning, tværtimod ;-)

0 0
Henrik 25-04-2012 17:10:54

Jeg har haft prototypen i hånden og den føles ret solid og lækker. Det er samme polycarbonat materiale som N9 og Lumia800/900, hvilket er ret robust.

Miljømæssigt er det også mere politisk korrekt ifht. metal/mineraler.

0 0
x
Om brug af cookies