Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Nokia X7 - helt sin egen men elendig (mobiltest)

Nokia X7 - helt sin egen men elendig (mobiltest)

Vi har testet den første mobil med den nyeste version af Nokias eget styresystem Symbian. X7 er tæt på en katastrofe.

Nokai X7
Nokai X7

Nokia X7 er den første mobil med den nyeste version af Nokias styresystem Symbian, der populært bliver kaldt "Anna".

Det er ikke en topmodel, men med en pris i skrivende stund på omkring 3.200 kroner, er det heller ikke en helt billig model. Men det burde den måske være!

I hvert tilfælde er det en mobil med en hel del irritationsmomenter.

Læs mere herunder, og døm selv: Skal Symbian have en chance, eller bare hvile i fred?

X7 er helt sin egen

Styresystemet Symbian er uden tvivl helt sit eget! Og hvis man skal sige noget positivt, så er det tydeligt, at Nokia ikke har kigget nogen over skulderne, og at der er ikke hentet inspiration eller stjålet features fra andre systemer.

Det betyder så også bare, at hvis man kommer fra en Android-mobil eller iPhone, så er systemet DYBT forvirrende.

ALT er anderledes, og - efter min mening - ikke særlig intuitivt.

Som eksempel kan nævnes, at det både på Android, Windows Phone og iPhone er muligt at tage lyden af mobilen ved at holde volume-knappen på siden af mobilen nede. Det er det ikke på Nokia X7. Her skal man fx. ind i ‘Ring op’ og holde # nede - hvilket der ikke bliver givet noget hint til, det skal man bare vide.

Alternativt er der adgang til lyd-profilerne fra forsiden, hvor en af de mange firkanter på skærmen repræsenterer lyden - eller gennem ‘Home’-knappen, ‘Indstillinger’ og ‘Profiler’.

Et tryk på "sluk-knappen" i toppen giver også mulighed for lydjustering.

Sådan er det hele vejen igennem. Med X7 får man lange omveje ind til de funktioner man skal bruge, og et hav af unødvendige ‘klik’.

Designet er lækkert

Som mobil er X7 egentlig en pæn telefon, der er udført i metal og glas. Den har en ret solid feel over sig. Samtidig er det en mobil med et særegnet design, der ikke ligner alle andre.

Det er til gengæld også en ulempe, at mobilen er formet "som en båd", hvor hele bagsiden er rundet af. Det betyder, at det er MEGET svært - ofte umuligt, at bruge volume-tasten på siden af mobilen, mens man holder den med én hånd.

Det samme kan siges om kamera-tasten, der ikke er nem at ramme, fordi den sidder på så buet en kant.

SIM-kort og SD-kort sættes ind i siden af mobilen, og mobilen skal altså ikke skilles ad. Det betyder også, at man umiddelbart ikke kan tage batteriet ud.

Super sløv skærm

Skærmen på X7 er fire tommer stor og af typen AMOLED. Skærmens udseende er på mange måder fin nok, det er skærmens evne til at reagere, der er helt væk.

Kombineret med, hvad der virker som en alt for lille processor på 680 MHz, er resultatet en mobil, der hakker en hel del.

Flere steder, hvor der står ‘Tryk for at skrive’ eller ‘Vis ældre beskeder’ er det simpelthen så svært at få skærmen til at reagere, at jeg flere gange har opgivet.

Også bare almindelig betjening bliver besværliggjort af den sløve skærm.

Tastaturet på X7 har æøå. Bogstaverne står tæt sammen, hvilket er en fordel når man skriver med én hånd. (Foto: Mobilsiden.dk)
Tastaturet på X7 har æøå. Bogstaverne står tæt sammen, hvilket er en fordel når man skriver med én hånd. (Foto: Mobilsiden.dk)

Virkelig dårlig SMS-funktion

I min tid med Nokia X7 er der ikke blevet sendt mange SMS’er. Simpelthen fordi det er så besværligt.

Hvis man skriver et ord, som ordbogen ikke kender så står forslaget over det man skrev i en lille "boble". For at vælge det nye ord, skal man trykke på det. Men det er alt for svært ramme ordet. Enten vælger den ingenting, eller også registeres trykket som et klik på baggrunden.

Tastaturet virker heller ikke særligt præcist, og man oplever ofte slet ikke at ramme de bogstaver man ønskede - med mindre skrivningen sker meget konsentreret.

Nokia X7 har et fuldt QWERTY-tastatur, men har også et T9-tastatur, der vælges ved at trykke på ikonet med tre streger, og vælge 'Numerisk' fra menuen der kommer frem.

På den positive front kan det nævnes, at der på QWERTY-tastaturet er blevet plads til alle bogstaver, også æøå, og tegnene komma, punktum, spørgsmålstegn og appostrof. Derudover kan der skiftes til symbol-tastatur med ét tryk.

I den nederste linie under tastaturet ligger blandt andet ‘pil frem og tilbage’, som kan være praktisk, når man skal bladre i teksten, især fordi touch-skærmen er så dårlig, som den er.

Men pilene har også sine ulemper. Når man laver mellemrum kommer man alt for tit til at ramme især pil-tilbage-tasten, der ligger lige under. Så står man pludselig FØR det ord man lige har skrevet, og skriver videre der.

Når man skal skrive en SMS så popper tastaturet op, og man kan skrive. Men smiley-funktionen ligger tilbage i starten, og man er altså nødt til at fjerne tastaturet, lave en smiley, og hente tastaturet frem igen. Ikke særligt smart!

Applikationsbutikken er svær at åbne

Fra Nokia X7 er der adgang til applikationsbutikken Ovi Store. Men det er der flere problemer i.

På den ene side har Ovi Store langt fra den mængde applikationer, som Android Market og App Store har. Problemet er også, at tilgangen af nye apps sker langsomt, da Ovi langt fra står øverst på udviklernes "to do liste".

Men derudover virker det som om, at X7 simpelthen ikke er kraftig nok til at køre app-butikken. Når man forsøger at tilgå butikken står den bare og ‘indlæser’ i en evighed - selvom man har tilkoblet trådløst netværk. Kun en enkelt gang er det lykkes mig at hente en app, nemlig Angry Birds.

Medie-mobil?

Under lanceringen kaldte Nokia deres X7-model for en “Entertainment smartphone”. Men det vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved.

Nokia X7 kan for eksempel ikke afspille film der ligger på SD-kortet, men melder, at den er “Ude af stand til at loade data, prøv igen senere”.

Facebook er en anden ting, der ikke fungerer optimalt på X7. På forsiden ligger et felt, der roterer forskellige Facebook-opdateringer, hvilket måske er smart nok.

Problemet er bare, at den ofte viser opdateringer der er 22 timer, eller lignende, gamle, selvom Facebook-delen er opdateret.

Og skulle der endelig være noget spændende, man ikke har set før, og man trykker på den, ender man på hovedsiden af Facebook-applikationen, og ikke den konkrete status. Så kan man bladre 22 timer tilbage, for at finde opdateringen.

Facebook-applikationen er i øvrigt horibel dårlig, og har meget få af de funktioner, man kender fra Android- eller iPhone.

Den har også svært ved at hente billeder fra Facebook, og disse bliver altid blot vist som et fejl-ikon. Derudover er det næsten umuligt at bladre igennem startsiden, uden uforvarende at ende inde på en status, fordi skærmen reagerer dårligt.

Til gengæld kan X7 fint køre spillet Angry Birds. Men det er næppe nok til at kalde X7 en "Entertainment smartphone" - særligt i lyset af, at underholdnings-funktioner som Facebook halter.

Kamera og galleri

Kameraet på Nokia X7 er på 8 megapixels, hvilket jo på papiret er et  hæderligt kamera.

Kameraet har hverken autofokus eller funktionen, hvor man med et ‘tab’ på skærmen kan fokusere på et punkt (touchfokus). I stedet zoomer man ind når man rører skærmen.

Billedekvaliteten er hæderlig uden at være prangende.

Når man har taget et billede er det kun muligt at dele det med vennerne via Facebook. Vil du sende en MMS skal du ind under SMS-delen, og her bliver det tricky.

Er du i samtale-visning skal du finde ‘Valg’, finde ‘Tilføj’ og ‘Vedhæftede filer’. Åbner du derimod en ny besked, vises fra start et clips-ikon, som giver adgang til at vedhæfte indhold.

Den fysiske kamera-knap på siden af mobilen, virker også som genvej til kameraet, men den er svær at aktivere fordi den sidder på den buede kant.

Billeder taget med Nokia X7

De mange felter på X7's tre forside-skærme kan tilpasses efter behov. (Foto: Mobilsiden.dk)
De mange felter på X7's tre forside-skærme kan tilpasses efter behov. (Foto: Mobilsiden.dk)

Browseren er opgraderet - men ikke optimal

Browser-delen er én af de ting, der er blevet opdateret fra den tidligere Symbian-version til "Anna", og mange ting er blevet bedre. Det er blevet meget nemmere at lave en indtastning i browser-linien, og en del ekstra tryk er fjernet.

Når det er sagt, så er browser-delen i X7 langt fra godkendt. Det går ALT for langsomt, og selv når siden én gang er indlæst, er det ikke muligt at bevæge sig rundt på siden, uden at den hakker så meget, at man lige så godt kan lade være.

Browseren understøtter pinch-to-zoom, men det er ikke muligt flytte rundt på siden imens.

Internetoplevelsen er på X7 langt fra optimal - også selvom browseren på papiret er bedre, end den som orginalt fulgte med på f.eks. Nokia N8. 

Lang batteritid

Batterielevetiden på Nokia X7 er umiddelbart bedre end på mange andre smartphones, og den holder strøm i knap to hele dage.

Her vil jeg dog tage det forbehold, at jeg nok har brugt mobilen mindre end normalt, fordi den har været så stort et irritationsmoment. Uanset, så er batterilevetiden på X7 rigtig god.

Men Nokia er jo generelt kendte for, at være gode til at få meget driftstid ud af batteriet. 

Flere problemer

Udover de nævnte punkter er det væsentlig at nævne to andre vigtige problemer jeg har haft med Nokia X7.

Under opkald har jeg oplevet en del udfald mens jeg har ført samtaler. Kvaliteten af lyden har ind i mellem været alt for dårlig, og nogle gange samtalen faldet helt ud.

Også kort-tjenesten Ovi Maps har jeg oplevet problemer med. Det tager en evighed at åbne applikationen, og det lykkes aldrig at fremtvinge en rutevejledning. Igen virker det som om, processoren slet ikke er kraftig nok til at køre applikationen. 

Konklusion - hold dig væk fra X7

Man kan som bruger forvente, at denne mobil er et hak bedre end Nokia N8, da den jo har en nyere version af Symbian, og samtidig ikke er en billig-telefon. Men så bliver man skuffet.

Når Nokia N8 til sin tid bliver opgraderet til Symbian Anna, vil X7 ikke nå den til sokkeholderne.

Jeg har i denne anmeldelse fremhævet nogle ting, som for mig har været voldsomt irriterende og besværlige i hverdagen. Der er ikke plads til at inddrage ALLE irritationsmomenter, så ville anmeldelsen ingen ende tage.

Nokia har traditionelt stået for mobiler, der om ikke andet er rigtig gode til de helt basale ting, som opkald og SMS. Men også her fejler Nokia X7.

Tilbage står der kun at sige, at man skal holde sig langt væk fra denne telefon.

Nokia X7 ender på én ud af seks stjerner.

For og imod

+ Lang batterilevetid
+ Pænt design i solide materialer

- Irriterende SMS-funktion
- Buet design, der går ud over den daglige brug
- Sløv browser
- Upræcis touchskærm
- Dårlig Facebook-integration

Læs mere:
Nokia X7 er officiel
 

Kommentar

x

Opret bruger
Derduden 26-08-2011 20:38:28

Jeg har aldrig set så direkte forkert en anmeldelse i mit liv.
Det virker som om "anmelderen" ikke har ønsket at Nokia X7 skulle sælges.
Jeg er sikker på min nye bestilling hos 3, som lyder på 2600 kroner for 6 måneder med: 10 GB Data, 6 timers taletid, og fri sms, mms + Nokia X7 bliver en stor succes.
Jeg har ALTID fundet Symbian til at være det bedste operativsystem på mobiler. Jeg havde min første smartphone i 2005 med Nokia 5500 Sport, og den blev virkelig pimpet op! Det var før app-store, så jeg downloadede apps over PC'en.
Min sidste telefon, Nokia N8, har lige været i vaskemaskinen, hvilket den rent faktisk overlevede (Hvor mange smartphones gør det?!), men mikrofonen har taget skade, og den er nu svær at snakke i.
Men jeg var meget glad for den, og har nu bestilt X7 som en erstatning, da den var så billig.,
Men hvad ligner det at svine den til på den måde?
1 ud af 6 eller 5 or whatever stjerner hører da ingen steder hjemme!
Jeg kunne brække mig over så FARVET en anmeldelse.
Det minder om idioti i mange af argumenterne imod telefonen.
Nå i må hygge jer!

0 0
alpha10 30-06-2011 12:32:01

Så er den rigtige test kommet op, telefonen fejler intet:

http://www.gsmarena.com/nokia_x7_00-review-613.php

0 0
GammelGed 03-07-2011 19:24:33

Kommer gsmarena ind på at X7 tilsyneladende kun kan downloade Angry Birds fra Nokias app store. Hvis ikke er det da underligt siden det nævnes i ovenstående fejlfrie test. Enten sløser gsmarena eller også er det mobilsiden.

Har mobilsiden kontaktet Nokia om hvorfor de har lavet X7 så den kun kan downloade Angry Birds fra deres app store? Jeg kunne godt tænke mig at høre deres besvarelse.

0 0
Henrik 04-07-2011 11:24:43

@Gammelged: Lidt sjovt spørgsmål du kommer med, men jeg kan godt svare på det.

1. Nokia bestemmer ikke over hvor og hvordan udviklere vil udgive deres ting. Rovio har sandsynligvis valgt kun at udgive på Nokia Store, fordi Nokia brugerne rent faktisk bruger den, og det er lettest for folk at downloade fra.

2. At Angry Birds til f.eks. Android kan downloades fra flere steder, f.eks. GetJar, er fordi Rovio har vurderet, at de kan nå flere Android brugere, end hvis de kun udgav gennem Android Market. Android Market skuffer ofte fælt salgsmæssigt.

0 0
GammelGed 04-07-2011 13:39:38

Du misforstår. mobilsiden.dk skriver "Kun en enkelt gang er det lykkes mig at hente en app, nemlig Angry Birds.

Det undrer mig at Nokia har valgt at X7 kun kan download Angry Birds fra Nokias app store. Der er andre apps i Nokias app store, men åbenbart er X7 begrænset til Angry Birds.

Det vil jeg gerne have en forklaring på fra Nokia. Dels undrer det mig at INGEN andre tests nævner dette mærkelige valg Nokia har foretaget for deres X7 model.

Hvorfor kan der kun downloades Angry Birds til X7 og ikke nogle af de mange andre apps?

Det kan selvfølgelig også være en indlysende fejl fra mobilsiden.dk og et tegn på anmelderen ikke har haft den heldigste dag men de fastholder jo testen er fejlfri.

0 0
Thomas 30-06-2011 13:57:16

Ja "We're not exaggerating by calling the Nokia X7 one of the best Symbian-powered devices currently on the market"

0 0
Søren 30-06-2011 06:10:11

mht lydløs funktion, vil jeg lige sige at programmet nokia bubbles fungere vildt godt. 1 tryk på menu knap i låst tilstand, og så kan man vælge lydløs eller 2 andre profiler med det samme, plus ringe/skrive til 3 favoritter og en del andre ting.. Pissegodt og intuitivt Ja tak! Jeg elsker også min N8, og glæder mig vildt til anna update og hvad den kan byde på..

0 0
John 29-06-2011 23:51:42

En mere objektiv anmeldelse af X7 findes her:
http://www.gsmarena.com/nokia_x7_00-review-613.php

"We're not exaggerating by calling the Nokia X7 one of the best Symbian-powered devices currently on the market."

0 0
David 30-06-2011 10:18:55

Ja men du glemmer lige anden linje i afsnittet:

"This used to be the biggest compliment you can pay a smartphone but the times have changed."

og

"Symbian Anna offers only some improvements instead of a complete overhaul, but it's still enough to bring a big, perceptible change to the user experience. It's not quite on par with Android or iOS but Symbian-philes will eat it up."

Så selv den anmeldelse du henviser til, konkluderer at Nokia ER bagud (hvilket Nokia jo godt selv ved, det er kun Nokia fanboys der nægter at indse det).

Jeg siger ikke at Nokia telefoner er dårlige, men jeg mener ikke at de pt har kunne følge med iOS og Android, måske det ændrer sig med N9?

Jeg har haft en N8, og jeg er færdig med Symbian det er 100% sikkert.

0 0
John 30-06-2011 21:10:20

Det er ikke interessant i forhold til Mobilsidens anmeldelse. Det er ingen nyhed at Android og iOS er smuttet fra Symbian. Selv Nokia har jo indrømmet at Symbian er en død sild.

Men det er interessant i forhold til at Mobilsiden tidligere har givet Nokia N8 5 ud af 6 stjerner, mens de giver X7 1 ud af 6 stjerner. Ud fra gsmarena.com's anmeldelse og konklusioner giver Mobilsidens anmeldelse og karaktergivning af X7 ingen mening.

Jeg synes det hele lugter af at modellen enten har været defekt eller at der er tale om en fejl 40.

0 0
svenn 26-06-2011 11:49:28

...og følger med her på siden, forstår man udmærket at der er krig overalt i verden.

Magen til ubehøvlethed skal man lede længe efter.
Når alt kommer til alt, er det kun en skide mobiltelefon der er tale om.
Ikke et spørgsmål om landets overlevelse.

Der laves gode og mindre gode anmeldelser her på siden, og man kan være enig eller uenig.
Men tonen i mange indlæg er helt ude i overdrevet.

Personligt er jeg godt tilfreds med Mobilsiden.dk og tager det der kommer som god forbrugeroplysning.

Men der kommer da heldigvis også positive ting frem.
Via de mange vrede mennesker herinde.

F.eks. har jeg fundet ud af, hvor tilfreds jeg egentlig er med Nokia og Symbian.
Mine Nokia telefoner er de eneste der kan holde til mit hårde brug.
De bliver tabt, fyldt med savsmuld, og får regnvand og solskin.
Ingen andre fabrikater holder til det.
Jeg er så umoderne, at jeg ikke er på Facebook, jeg surfer stort set ikke, - på en mobiltelefon.
Bruger min telefon til at, - tro det eller la' vær' - ringe fra, og navigere med. Og til musik.
Jeg kan ikke undvære en radio på min mobilos, og det at Nokia kan sende lagret musik via FM båndet er fuldstændig genialt....for mig. Jeg kan sende musik trådløst op til et radio-høreværn, eller bilradioen, og hvor jeg ellers har lyst.
Der er lang batteritid, modsat hvor en bekendt altid går rundt med sin lader, og lige skal have strøm i en middagspause.
Hvor betjeninger er ulogisk for nogen, er det for mig logisk, med gode shortcuts.
Hvis man sætter sig godt ind i Symbian 3^, virker det faktisk rigtig fint.
Men det er jo u-trendy at bruge, hvilket vi så er nogen der er ligeglade med.
Ingen er fejlfri, men heldigvis fortsætter Symbian nogle år endnu, og når Nokia skifter system, håber jeg de fortsætter med de gode ting fra Symbian, så det vil virke naturligt at skifte.

Jeg vil skynde mig at bestille en ny Nokia...igen.

0 0
Frederik 25-06-2011 19:23:01

Jeg kommenterer sjældent herinde, men efter at have læst kommentarfeltet, synes jeg at mange brugere synker alt for lavt i deres kritik af anmeldelsen of af anmelderen.

Det kan godt være at der er fejl i artiklen, men det understreger måske netop anmelderens pointe at OS'et ikke er så intuitivt bygget op. Hvis anmelderen ikke umiddelbart har kunnet finde ud af f.eks. hvordan et billede sendes med email fra galleriet, osv. er det nok fordi Symbian er alt for ulogisk. Derfor er det selvfølgelig ikke smart at skrive ting i en anmeldelse som måske er direkte usande. Det giver et forkert billede af produktet.

Jeg har selv ejet en N8 og var egentlig rigtig tilfreds med Symbian.. men det er nok fordi at jeg bare skal se hvordan tingene hænger sammen en enkelt gang og så forekommer det logisk for mig.

Jeg kunne dog alligevel i længden ikke lade være med at tænke på at min tlf havde et OS, der i fremtiden ville blive droppet fuldstændig og også at Android nok var mere fremtidssikret, så jeg skillede mig af med min N8 og købte en Desire i stedet (dumt). Jeg kom til at savne Symbian rigtig meget. Kunne faktisk langt bedre lide Symbian end Android. Jeg sprang dog videre til WP7, da jeg også elsker at prøve forskellige slags telefoner og jeg er blevet rigtig glad for dette styresystem.

Men sjovt nok savner jeg stadig Symbian.

0 0
MoDe 25-06-2011 00:59:52

Kære Mobilsiden og alle jer andre derude

Nu har jeg været bruger af mobilsiden fra dage hvor man besøgte hjemmesiden for at slå diverse tlf specs op. Men jeg synes ærlig talt at mange der lægger kommentar til artiklerne nu om dage er mennesker der på en eller anden måde mangler en personlig håndbremse hvad angår retorikken.

Jeg har forleden dag læst diverse kommentarer der kom efter Lenes blog og nu forekommer disse kommentarer bare i en anden form efter Mays artikel. Jeg kan ikke forstå at man i nutidens Danmark til tider kan være så grov i kæften (sorry for udtrykket) og svine andre mennesker til, tit over simple (og til tider ubetydelige) ting.

Hvis man er uenig med noget der står i artiklen så kan man i det mindste påpege og pointere det i en pæn og anstændig måde og ikke direkte gå efter personen - vi alle der kommer forbi siden er her fordi vi elsker og interesserer os for mobile gadgets og DET ER vel i alle vores interesse at få belyse de gode og dårlige aspekter ved de forskellige mobiler og dertil hørende styresystemer, for det er for en jungle at vandre igennem for den alm forbruger. Disse facts kommer frem kun ved en anstændig og saglig diskussion, uanset om det er artiklens forfatter eller bare en af brugerne på siden.

Herfra lyder en opfordring til at bruge energien på de vigtige ting og aspekter ved mobiler og ikke på en besynderlig omgang mudderkast.

På forhånd tak :)))

0 0
25-06-2011 10:17:13

Det er Fogh-doktrinen, den siger at "eksperterne har aldrig ret". Den siger også "desto mindre du ved desto mere ved du især hvis du ikke ekspert". Desværre så har Fogh sejret ad h til.

0 0
Kim 25-06-2011 01:42:02

Selvom at jeg er rørende enig i størstedelen af din post, så er jeg også ved at være en smule træt af den omvendte hellighed. Deltag i debatten, giv dem du har et fællesskab med ret, og argumenter mod de andre.

Løftede pegefingre der ikke har andet budskab bringer ikke debatten videre.

0 0
Tommy 24-06-2011 22:56:56

Hej, jeg var lige nede i 3 huset på strøget for at se om den virkelig er så ringe som der står og jeg må konkludere at May har haft en dårlig dag med en mandagstelefon.

fx, når jeg holdte kameraknappen nede i 1 sekund - altså ikke bare et tryk, så startede kameraet fint.
Jeg havde heller ikke nogen problemer med at tage billeder, men det kan selvfølgelig skyldes at min mandehånd lige er det større der gør det nemt.

0 0
Katron 24-06-2011 16:47:52

Hej May. Når du har taget et billed, trykker du valg, og besked, så oprettes en MMS. Det er ret nemt, selvom der ikke lige er en kuvert til afsendelse, ligesom der er til facebook.

0 0
John 24-06-2011 12:01:21

Og så ligner den sgu da noget fra 1986 =). Nokia = fail!

0 0
Kim 24-06-2011 13:01:31

Comment above = fail...

0 0
John 24-06-2011 13:33:39

Kim = fail...

0 0
Kim 24-06-2011 13:40:38

Sweet

0 0
John 24-06-2011 13:33:37

Kim = fail...

0 0
Dan Riis 24-06-2011 08:25:44

Hej May.

Som jeg har skrevet i kommentartråden på Lenes blog synes jeg at tonen var på børnehaveklasse plan.

Jeg håber dog at du har opfattet min kommentar som en seriøs kommentar og ikke taget den personligt.

Hvorvidt om X7 er en god telefon eller ej, kan jeg først udtale mig om når jeg har haft den i hånden.

Min kritik af dig gik mest ud på at det virkede som om at du ikke har sat dig ordenligt ind i Symbian 3 fordi du samligner det med iOS & Android - sagt på en anden måde, at du gerne så at Symbian har samme elementer som disse OS'er har.

For mig at se mangler Symbian lidt grafisk eye-candy og en bedre opstarts guide så det er nemmere at få fx sin Google Konto til at spille ordenligt som det er på Android og iOS.

Men funktionerne i dagligdagen som SMS og tale mv anser jeg at være stort set ligeså god i dagligdagen.
Selvom Symbian bliver hamret ned - hvilket jeg selv har gjort i lang tid, laver det ikke om på at de to sidste måneder har jeg ikke tænkt på at skifte min C7 ud fordi der er ikke noget der irriterer mig voldsomt meget som der ALTID gør med Android & iOS - de holdt sjældent mere end en uge eller to før jeg blev rigtig irriteret over latterlige batteritider, de laggede, eller Steve Jobs belastende måde at diktere hvad jeg må og ikke må osv.

Tror desværre at rigtig mange mennesker er blevet foruddanet i deres meninger omkring Symbian 3 uden at de rent faktisk har prøvet det ordenligt. Det ligner det gamle Symbian, men der er lavet rigtig mange ting om - der er ryddet seriøst op i alle de små ting som dobbelt tryk, og indstillingerne.

Eneste fatale fejl jeg kan se Nokia har gjort med Symbian 3 kontra det gamle Symbian, er at de har fået det til at LIGNE det gamle Symbian - alene det har givet mig kvalme og gjort jeg har holdt mig langt væk fra Symbian 3 telefonerne indtil nu!

Selvom du har kastet dig ud i en verden hvor det er mænd der plejer at sætte dagsorden, synes jeg bare du skal kæmpe videre. Er tonen hård - ja så er du løbet på nogle fanboys, og de er ikke nemme at gøre tilfreds, og tit og ofte helt ude for pædagogiske rækkevidde og lad være med at tage det alvorligt :-)

0 0
Rene 23-06-2011 22:42:13

Hvis jeg skulle sige noget til det var det at tage alle de ting som du ikke lige har fundet ud og samle dem på et stykke papir og så til sidst når du er klar til at skrive anmeldelsen brug 1-2 timer på at google, læse manual.. Find ud af om det du ikke kunne finde ud af rent faktisk kan lade sig gøre... Det er jo muligt at det bare er et system man skal "vokse" ind i og lære at kende ved at lege med det.
Hvis det så bare er fordi at man skal kende systemet før man kan gøre "simple" ting så skriver man jo bare at det ikke er til nybegyndere og hvilken ting man ikke kunne.
At den er langsomt og ikke reagere ordenlig, er super.. Kan ikke huske om skærmtypen står der men hvis anmelder lige skriver skærmtype og om det kunne være en del af problemet.
Ellers en god anmeldelse.

0 0
Rene 23-06-2011 22:42:09

Hvis jeg skulle sige noget til det var det at tage alle de ting som du ikke lige har fundet ud og samle dem på et stykke papir og så til sidst når du er klar til at skrive anmeldelsen brug 1-2 timer på at google, læse manual.. Find ud af om det du ikke kunne finde ud af rent faktisk kan lade sig gøre... Det er jo muligt at det bare er et system man skal "vokse" ind i og lære at kende ved at lege med det.
Hvis det så bare er fordi at man skal kende systemet før man kan gøre "simple" ting så skriver man jo bare at det ikke er til nybegyndere og hvilken ting man ikke kunne.
At den er langsomt og ikke reagere ordenlig, er super.. Kan ikke huske om skærmtypen står der men hvis anmelder lige skriver skærmtype og om det kunne være en del af problemet.
Ellers en god anmeldelse.

0 0
Rene 23-06-2011 22:52:07

Med hensyn til skærm mente jeg hvad betyder det at det er den slags skærm. Der kommer i så til at gentage jer selv i hver anmeldelse, men personlig glemmer jeg det 2 sek efter jeg har læst det.

0 0
Mr. Mobile 23-06-2011 21:47:52

Jeg synes, det er ærligt, at der næsten ved her artikel her på siden, starter en skyttegravskrig af dimentioner, som faktisk hver eneste gang ender i personlige angreb og sørgelige udbrud.

Faktum er vel, at der ikke er ret eller vrang, i forhold til hvilket OS der måtte være det rette.

Nogle kan lide moderen, andre datteren, og sådan er det jo også i forhold til Android, iOS, Symbian, Meego, Bada etc.

En af fordelene ved Mobilsiden er i mine øjne, at man anmelder i øjenhøjde med langt de fleste mobilkunder.

Mit gæt er, at vi mobinørder kun udgør mellem 5-10 procent af den samlede kundegruppe, og at vi derfor ikke er repræsentative.

Vi ved alt om styresystemerne, om applikationsbutikkerne, om de forskellige telefoners specs osv., og det er jo rigtig godt for os alle, for så kan vi med stor overbevisning vælge den telefon, som er den rette for os.

Men vi kommer ikke uden om det faktum, at der så stadig væk er 90-95% kunder tilbage, som er i tvivl, værdsætter tests skrevet på egne præmisser, bruger venner og familie som anbefalinger, og som til sidst stiller sig ned i en telebutik og bliver endeligt vejledt til valget af telefon.

Lad nu være med at angribe May, Lene, John etc. på skift - Afhængigt af om vi selv er til det ene eller det andet.

Og hvis kritikken endelig skal falde, så gør det dog objektivt og i en ordentlig tone.

Ingen anmelder er værre end den anden, og ingen kunder er dummere end andre. Vi vælger jo i sidste ende selv.

0 0
Shuja 23-06-2011 19:08:47

Hej,

Jeg havde alligevel tænkt mig at holde mig væk fra X7'en. Mit spørgsmål er mere til Nokia E6 modellen:

Mobilsiden, laver i egentlig en Nokia E6 test? - hvornår kommer den egentlig hos de forskellige teleselskaber? any ideas?

0 0
John 23-06-2011 23:08:59

Jeg har bestilt min på bilka.dk
Jeg havde et håb om at den kommer i denne uge, men jeg har ikke fået noget track & trace fra dem endnu.
Når jeg har fået den, vender jeg tilbage med en minitest, og håber jeg bliver mindst lige så glad for den som jeg var for min E71 og E72.

0 0
Shuja 24-06-2011 12:42:41

okay, lyder nice - ser frem til din minitest med pros og cons :)

0 0
John 25-06-2011 23:03:49

Her er mine første indtryk af E6:

Nu har jeg så haft min E6 i en lille dags tid, og er indtil videre nogenlunde tilfreds. Mit sammenligningsgrundlag er primært Nokia E72 og LG Optimus 2X P990, og til dels HTC Desire.

Betjeningen er typisk Symbian, men med en række forbedringer i forhold til tidligere versioner. Mange af de ting der ligger lidt gemt væk, er alligevel funktioner man næppe bruger til daglig, når de først er indstillet. Jeg har svært ved at se det som værende dybt frustrerende i forhold til Android, som jeg også har. Det er bare en anden måde at gøre det på. Selve styresystemet virker hurtig nok. Den indbyggede browser er lige så hurtig om at starte op som den indbyggede ditto i min dual jeg-skal-komme-efter-dig core LG Optimus 2X. Tunge hjemmesider er dog længere tid om at blive indlæst. Men heldigvis skal man ikke vente på at hele siden er indlæst, inden man kan gøre noget. Desværre er der ikke fuld flash understøttelse og HTML5-understøttelsen er også begrænset. Den kan for eksempel ikke vise videoer fra vimeo.com. Det kan Opera Mobile heller ikke, men den giver i det mindste mulighed for at gemme videoen. Skærmen reagerer fint og virker på ingen måde sløv. Det hele kører generelt lige så flydende som på min HTC Desire, eller min LG Optimus 2X for den sags skyld. Opsætning af mail (eget domæne hos Meebox.net) gik som en leg, det samme gjorde opsætning af Facebook-kontoen. Ovi Marked krævede lidt tilløb, men i andet forsøg kom det til at virke. Det virker dog til tider lidt ustabilt, men det har jeg også oplevet ved Android. Det kan godt gå op til 10 sekunder fra man siger OK til at hente en app, til der sker noget, men det er da indtil nu lykkedes mig at hente over 10 apps uden de store problemer. Udvalget i Ovi Marked er dog ret begrænset, så det er ikke derfor man skal købe den.

Designet kan diskuteres. Det er næppe telefonen man flasher på cafébordet, som mange gør med deres iPhone, så alle andre kan se man er med på bølgen. Designet kan vel bedst beskrives som anonymt, grænsende til det kedelige, men det er alligevel næppe det afgørende for målgruppen når det kommer til stykket. Byggekvaliteten er Nokia når de er bedst. Telefonen er lavet i metal og glas – og så selvfølgelig tastaturet i plastik. Der er dog lidt mellemrum mellem metalrammen og glasskærmen i toppen af telefonen, hvilket er lidt skuffende, specielt fordi jeg frygter at der kommer en masse støv ind, der ender med at sætte sig mellem glaspladen og LCD-panelet. Tastaturet er godt, men jeg synes faktisk tastaturet på E72 er en lille smule bedre. De buer lidt mere på E72, og det er derfor lidt nemmere at ramme de rigtige taster. Tastaturet på E6 er dog stadig godt, men det er ikke derfor man skal skifte sin E72 ud. Samtalekvaliteten i E6 er god, rigtig god og fuldt ud på høje med E72, og langt bedre end lyden i eksempelvis HTC Desire, hvor lyden generelt bare var dårlig og tynd, og LG Optimus 2X, hvor lyden simpelthen er for lav, hvis man befinder sig i støjfyldte omgivelser. Lyden i E6 er høj, klar og tydelig. Skærmen er en klar forbedring i forhold til E72 og helt sikkert godkendt, men i forhold til LG Optimus 2X er jeg skuffet. Jeg er godt klar over, at skærmen i LG’en er ret god, men trods højere DPI på E6, virker skærmen på LG’en på visse punkter mere skarp. Farverne på E6 er generelt noget matte og der er i visse tilfælde små ”frimærketakker” rundt om grafikelementerne. Jeg oplevede det også på min HTC Desire, mens problemet ikke er der på LG’en. Lysstyrken er sat til max. Det er fint nok, men lysstyrken i Optimus 2X er noget bedre.
Jeg har ikke oplevet problemer med at afspille videoer (MP4), ligesom den også klarer MP3/AAC uden problemer. Musikafspilleren er i øvrigt dejlig simpel. Klassisk Nokia musikafspiller.
Kalenderen virker fint, og er dejlig nem at bruge. Og så er der visning af hvilken uge man er i. Det har jeg virkelig savnet hos mine Android-telefoner.

Batteritiden kan jeg ikke sige så meget om endnu, men selv om jeg nu har brugt den konstant i en del timer, men lysstyrken på skærmen sat på max, er der stadig masser af batteri på, så det tegner lovende.
Opstartstiden er cirka 35 sekunder fra man tænder den, til den er koblet på mobilnettet og klar til brug. Min fine dual jeg-skal-komme-efter-dig core LG Optimus 2X er over to minutter om at blive klar. E6 slukker på 5 sekunder – dejligt.

En ting jeg synes rigtig mange anmeldelser overser (ud over lydkvaliteten), er radiomodtagelsen. Det er trods alt først og fremmest en mobiltelefon. Radiomodtagelsen i E6 er ganske god, både når det kommer til GSM og 3G. Hvor jeg både på min HTC Desire og LG Optimus 2X har oplevet udfald eller at lyden er blevet ”grødet”, så går samtaler her fint igennem. På det netværk der går dårligt igennem på min hjemmeadresse, har jeg typisk 4-5 streger på E6, mens jeg på LG Optimus 2X typisk har 0-1 streg.
Er man glad for widgets som man kender det fra Android, skal man ikke vælge E6, for de widgets der er, er godt nok kedelige eller direkte ubrugelige, som for eksempel den til Facebook.
SMS-delen fungerer ganske fint. Ordforslag virker lige så godt (eller dårligt om man vil) som på HTC og LG. Selv om ordbogen foreslår noget andet end det jeg vil skrive, kan jeg stadig skrive det jeg vil. Brug af smileys er hverken nemmere eller mere besværligt end på nogle af de Android-modeller jeg har (haft).
Lommelygtefunktionen, som aktiveres ved at holde ”lock”-knappen nede i tre sekunder, er ganske praktisk.
Af andre praktiske ting kan nævnes den fulde version af QuickOffice, ordbog, samt JoikuSpot Premium. Til gengæld er afspilning af Youtube-videoer ikke forbedret i forhold til tidligere, og kvaliteten er stadig dårlig.

Ovi Maps virker rigtig godt. Det tager under to sekunder at åbne kortet og ens position findes ret hurtigt. Selve programmet åbner på et splitsekund, og en rutevejledning fremkommer også ret hurtigt.
Kameraet er OK til et par hurtige Kodak-moments til Facebook, og det er klart bedre end kameraet i E72 og HTC Desire – og LG Optimus 2X for den sags skyld. Specielt under dårlige lysforhold, da de to dioder lyser ret godt op. Kameraet er fix focus, eller full focus som Nokia så fint kalder det, så man skal ikke bekymre sig om den del.

Pros og cons:

+ God størrelse
+ God overordnet kvalitet
+ God lyd
+ Godt QWERTY-tastatur
+ Skærmen har en høj opløsning
+ God radioforbindelse

- Skærmen er noget bleg i farverne
- Begrænset udvalg i Ovi Marked
- Dårlige widgets

Lige en kommentar til Mobilsidens anmeldelse og oplevelse af X7:
Nu ved jeg godt, at det ikke er den samme mobil som mobilsiden.dk har testet her (X7), men styresystemet er dog det samme, og opløsningen er endda større end hos E6, men alligevel kører det hele ganske hurtigt, og uden at der er noget der hænger eller lagger i nævneværdig grad, så processoren virker generelt hurtig nok, bortset fra ved tunge hjemmesider, der er lidt længe om at loade, men ikke katastrofalt. Om skærmen reagerer anderledes i forhold til X7 skal jeg ikke afvise, men jeg oplevede ingen problemer med touchdelen på E6. Problemet med Facebook-opdateringer kan jeg heller ikke nikke genkendende til. Min viser på skift de nyeste opdateringer indtil to timer tilbage. Herefter vises der en opdateringsknap man kan trykke på for at få opdateret listen med statusser. Billeder vises også fint, men jeg er dog enig i at både widget og facebook-applikationen lader en del tilbage at ønske. At browseren i X7 skulle være så meget dårligere end på E6 har jeg svært ved at forstå. Det er samme processor, og opløsningen hos E6 er endda højere. Alligevel kan jeg uden problemer scrolle rundt på mobilsiden.dk i den normale PC-version. Kritikken af Ovi Maps forstår jeg heller ikke. På E6 starter det med det samme, ens position bestemmes hurtigt og en ruteberegning tager heller ikke lang tid. Der er helt sikkert forskelle på X7 og E6, men at det samme styresystem, og en næsten ens processormæssig bestykning kan give en så forskellig oplevelse, tvivler jeg noget på. Jeg tror nærmere jeres testeksemplar har været defekt eller også er der tale om en ”fejl 40”.

0 0
Shuja 26-06-2011 02:37:48

Tusinde tak for din anmeldelse over Nokia E6. Jeg vil gerne prøve den af før, jeg køber den og med en abonnement løsning.

- widgets/dårlige widgets (NOooo'kia, det kunne i godt havde lavet godt!!)
- Begrænset udvalg i Ovi Marked (Of course..)

0 0
John 26-06-2011 13:24:38

Jeg har set, at Telia har fået den i deres webshop, så mon ikke de snart får den i butikkerne også, så du kan prøve den der.
Ellers giver bilka.dk 30 dages returret, hvis du ender med at fortryde.

0 0
Shuja 28-06-2011 13:59:38

Hej John,

Ville lige høre om du har oplevet noget af det samme med din Nokia E6:


"Other bugs are cosmetic, but annoying. When you put the phone into Offline mode it will repeatedly tell you: "Conn.lost". Er... thanks. Then, when you put the phone back into a General (online) profile using the status indicator still tells you the phone is "Offline" - even with the signal indicator showing five bars."

"Convinced there's a bug in Nokia E6 incoming call handling. Sometimes it's impossible to accept a call. + sometimes the screen remains blank"

http://www.reghardware.com/2011/06/22/review_smartphones_nokia_e6/page6.html

0 0
John 28-06-2011 22:13:10

Jeg kan fremprovokere en meddelelse om forbindelsesfejl hvis jeg forsøger at opdatere Facebook-app'en, mens den er i offline-mode, men det er vel meget naturligt. Først kommer den frem og spørger om man vil oprette forbindelse, og svarer man nej kommer der en fejlmeddelelse frem cirka 10 gange hurtigt efter hinanden, og stopper så. Ikke nogen katastrofe.

Jeg har ikke oplevet problemer med at besvare opkald. Her har den været stabil, og den er også god til at holde en god forbindelse uden udfald.

0 0
Shuja 29-06-2011 00:02:16

Tak John, for de ekstra ord på E6'ern.


Hvor er det dog nederen, at sådan en robust telefon, har nogle latterlige små-irriterende fejl, argh det virkelig ærgeligt, for den ser super fed ud!

Jeg har ikke lyst til at smide penge efter en telefon, der bare ikke fungerer i sidste ende, for det oplevet jeg med min tidligere NokiaX3-02(ngt helt basalt, som tasteturlås/sms funktioner fungeret ikke). Godt nok var det en low-price phone, men den duet ikke - det var vildt irriterende! Det vil jeg helst gerne undgå at opleve igen...

Jeg sidder i et dilemma, skal jeg go 4 Nokia E6. eller vælge en af de andre smartephones, eller bare vente på den nye iPhone. hmmm

0 0
John 29-06-2011 08:22:33

Jeg returnerer min og venter et par måneder. Jeg har både Sony Ericsson Xperia Ray, Nokia N9 og iPhone 4G/5 (eller hvad den nu kommer til at hedde) i kikkerten.

Jeg må erkende, at det meget begrænsede udvalg af apps er svært at leve med, når man er vant til udvalget i Android Marked. Desuden irriterer det mig, at man ikke kan deaktivere tastaturlåsen helt og at det er bundet sammen med hvor længe lyset i displayet er tændt.

0 0
John 09-07-2011 01:13:29

Så er GSM Arena klar med deres anmeldelse: http://www.gsmarena.com/nokia_e6_00-review-616.php

En god og grundig anmeldelse.

0 0
John G. Pedersen 28-06-2011 17:44:39

Hej Shuja

Det ved jeg ikke.
Den er nemlig ikke landet til test endnu.

Men hold øje med den kommende anmeldelse....

0 0
Shuja 28-06-2011 19:50:06

tak for dit svar, ser frem til den kommende anmeldelse. :)

0 0
Shuja 27-06-2011 14:28:36

Fantastisk, jeg har nu set afprøvet telefonen i telia-butikken, den virker ganske fin. Jeg tror også man skal lige vænne sig til det nye UI.

Jeg ville lige hører, hvordan er det sms vinduet er på telefonen, er det ping-pong samtale vindue som kommer op eller sådan helt almindelig med hver enkelt fordelt sms?


Jeg ville hører om hvad syntes du om telefonen - føler du at det et godt køb?

Mine behov er følgende:
- Internet browsing på farten
- FB
- SMS
- instant messaging
- Virker Skype på telefonen?

0 0
John 28-06-2011 21:56:29

Jeg vil give telefonen 4 ud af 6 stjerner - for nu at holde mig til Mobilsidens karaktersystem.

En stjerne ryger fra pga. Ovi Marked der virkelig er en sølle omgang, i forhold til udvalget i Apples og Androids ditto.

Symbian og en række bummerter, som at man ikke kan deaktivere tastaturlåsen helt, og sætter man tiden inden tastaturlåsen aktiveres til eksempelvis 30 minutter, lyser skærmen også i 30 minutter.

Om det er et godt køb er svært at sige. Hvis du er ligeglad med et godt udvalg af apps og kan leve med at Symbian er lidt... gammeldags/bagefter er nok den bedste beskrivelse der falder mig ind, så er E6 en fin telefon. Byggekvaliteten finder du næppe bedre. Den er bygget som en kampvogn. Der er intet der knirker eller rasler. Vægten er passende og den ligger godt i hånden. Tastaturet er et plus. Batteritiden er god og lydkvaliteten er bedre end gennemsnittet. Den er klar og tydelig. Selv kameraet overraskede mig positivt.

SMS vises i en tråd, hvor afsender og modtager har hver sin farve, eller du kan åbne mapperne med sendte og modtagne beskeder hver for sig. Det fungerer ganske fint, og det fysiske tastatur er en fornøjelse ved SMS-skrivning.

Ordforslag virker lidt op og ned synes jeg. Jeg har slået det fra, men det gør jeg normalt på alle mine telefoner.

Internet browsing på farten virker fint nok, men overvej om du kan leve med den lille skærm.
Browseren er klart forbedret i forhold til tidligere versioner af Symbian.
Den er ikke lige så hurtig som den i min LG Optimus 2X, men det er trods alt også kun en 600 Mhz processor der sidder i E6'eren.

Facebook er ikke den store oplevelse. Den Facebook-widget der er kan typisk kun vise 5-6 ord, hvilket ikke er meget bevendt IMO. Og selve Facebook-app'en er også noget skrabet.

Til instant messaging bruger jeg fring, da jeg også har mit fatnetnummer (IP-telefoni) på mobilen gennem fring. Alternativt kan jeg anbefale Nimbuzz

Skype virker fint på telefonen, men det virker ikke som om det er færdigudviklet. Fx kan jeg ikke få knappen til "glemt password" til at virke. Det er dog småting, men alligevel...

E6 er en telefon for dem der primært vil have en telefon til samtaler, SMS, e-mail og lidt internetsurf. Det er den god til.

0 0
Henrik 27-06-2011 15:55:09

Hej Shuja.

Jeg går ud fra at det er E6 du spørger til. For at svare på dine spørgsmål:

"..hvordan er det sms vinduet er på telefonen, er det ping-pong samtale vindue som kommer op eller sådan helt almindelig med hver enkelt fordelt sms?"

Begge dele understøttes. Pingpong finder man under "Samtaler" i SMS app'en.

- Internet browsing på farten

Browseren i Symbian Anna (den OS version E6 er født med), er ganske ok til det meste. Faktisk synes jeg den er bedre end den indbyggede i iOS, selvom det ikke er "hipt" at sige, så mener jeg det.

Alternativt kan man installere Opera Mobile eller Mini fra Ovi Store, hvis man bedre kan lide dem.

- FB

Der medfølger en Facebook og Twitter client kaldet "Social". Udover dette kan man naturligvis bruge browseren til FB.

- SMS

Ingen problem.

- instant messaging

Jeg bruger selv "Nimbuzz" (hentes fra Ovi Store), som understøtter mange forskellige chat-protokoller (MS Messenger, Yahoo, ICQ, osv.osv). Den fungerer rigtig godt.

- Virker Skype på telefonen?

Der findes en Skype client, ja. Bruger den selv, den fungerer udemærket. Den kan hentes fra Ovi Store.

0 0
Shuja 27-06-2011 20:43:49

Hej Henrik,

Nemlig, det var Nokia E6, jeg spurgte til. Er du glad for din Nokia E6? Er den værd at købe?

0 0
Henrik 28-06-2011 11:18:02

Jeg har ikke min egen E6. Den jeg har rodet med, er en test-model. Min egen telefon er en N8, men de fungerer næsten ens, bortset fra at softwaren er en lidt nyere version i E6'eren og så selvfølgelig QWERTY tasturet.

Men generelt er jeg ganske tilfreds med min N8, og E6'eren har givet mig et rigtigt godt indtryk. Jeg vil sige det på den måde, at har man prøvet en Symbian telefon før, f.eks. en E71/E72, så vil man føle sig hurtig hjemme i E6'eren, og endda få en del nye ting med i pakken, på den gode måde.

0 0
John G. Pedersen 27-06-2011 15:03:16

SMS'erne kan vises både som tråde (ping-pong) samt som enkelte.

Generelt synes jeg ikke X7 er værd at bruge penge på.

0 0
John 25-06-2011 23:58:05

Opdate til Ovi Marked:

Ovi Marked er ganske enkelt ringe i forhold til iPhone og Androids ditto.

Desuden kan E6'eren åbenbart ikke finde ud af at forblive logget på, selv om jeg har valgt at den skal forblive logget på, på denne enhed.

Derudover bliver den ved med at sige at der er to opdateringer, selv om jeg har hentet og installeret de foreslåede opdateringer.

Det er bare ikke godt Nok-ia :(

0 0
Henrik 26-06-2011 11:48:08

Forresten, mht. begrænset udvalg. Jeg har observeret at der er en del spil og apps, som ikke er tilgængelig til E6 endnu, men er der til de andre Symbian^3 enheder. Mit gæt er, at udviklerne lige skal have testet deres ting på E6'eren før de trykker på "release"-knappen til E6'eren.

Jeg gætter på, at udvalget stille og roligt vil rette sig op efterhånden som tingene bliver testet.

0 0
John 26-06-2011 12:19:34

Det tror/håber jeg du har ret i.
Det ændrer dog ikke ved, at selv med fuld adgang, halter Ovi Marked en del i forhold til Apples og Androids ditto.

0 0
Henrik 26-06-2011 13:17:17

Ifht. Apple's, halter både Android og Ovi. Men når det kommer til Android vs. Ovi, synes jeg at billedet er lidt mere broget. Jo, det er mere udvalg i Android Market, men der er også helt vildt meget skrammel, og f.eks. evnen til at søge/sortere efter ting er dårlig ifht. Ovi.

Ovi har mindre udvalg, men jeg synes faktisk funktionaliteten virker bedre end Android Market.

0 0
John 26-06-2011 14:26:40

Der er jeg så ikke helt enig. Bevares, der findes rigtig meget skrammel i Android Marked, men det gør der også i Ovi. Og vi må bare erkende, at rigtig mange danske apps kun kommer til iOS og Android, mens det sjældent er tilfældet til Symbian.
Men synkroniseringen mellem mobilen og markedet fungerer langt bedre ved Android end hos Nokia/Ovi. Fx at Ovi bliver ved med at sige at der er opdateringer, selv om jeg har hentet og installeret disse. Selv efter jeg så afinstallerede det pågældende program blev den ved med at komme med besked om at der var en opdatering til programmet.
En anden ting jeg savner fra Android Marked er muligheden for at afinstallere apps på telefonen direkte fra Marked.
Jeg havde lidt problemer med at finde det program den blev med at komme med opdateringsforslag til, da programmet hedder et i Ovi Marked og noget andet i listen over installerede programmer.
Desuden har jå fundet ud af, at man ikke kan deaktivere tastaturlåsen på E6. Den kan max sættes til 30 minutter, men så lyser skærmen også i 30 minutter. Det er godt nok ikke særlig gennemtænkt.

0 0
Henrik 26-06-2011 15:15:49

"Selv efter jeg så afinstallerede det pågældende program blev den ved med at komme med besked om at der var en opdatering til programmet."

Hmmm, underligt. Det problem har jeg aldrig haft. Hvad hedder de apps hvor dette sker med? (er nysgerrig)

Mht. afinstallering - når du er i program menu, kan du bare vælge Valg->Organiser og så holde fingeren nede på den app-ikon for app'en du ønsker at afinstallere (Vælg "Slet"). Så du behøver ikke at gå ind i "Program Styring" - ihvertfald kun i sjælde tilfælde hvor nogle apps ikke vil lade sig afinstallere direkte fra program menuen.

0 0
John 26-06-2011 18:30:54

Det var programmerne "IM for Nokia - Chat on the go", News - RSS Reader og AOK begyndte også med det.
Jeg slettede min Ovi-konto, og oprettede en ny. Det afhjalp problemet med at blive påmindet om de samme opdateringer hele tiden, til gengæld kan jeg jo så ikke længere se listen over "Mine ting" længere.
En anden ting jeg finder ugennemtænkt er, at man ikke kan slå tastaturlåsen fra. Man kan max sætte den til 30 minutter, og sætter man den til 30 minutter, lyser skærmen også i 30 minutter. Det er virkelig ikke gennemtænkt.

0 0
Henrik 26-06-2011 23:28:11

Ok dem må jeg lige prøve.

Mht. tastaturlås og skærmlys, ja det er ikke så smart, men jeg har godt nok ikke selv savnet det. Jeg har det som regel sat til rimelig hurtig timeout alligevel.

0 0
Henrik 26-06-2011 00:09:55

Mht. YouTube videoer i bedre kvalitet, så kan jeg anbefale YouTube Downloader som kan hentes fra Ovi Store. Den kan hente YouTube videoerne i 720p versioner og man kan gemme dem på hukommelseskortet, typisk i MP4 format.

0 0
Henrik 26-06-2011 00:12:28

Forresten, mht. mere video og film osv. Jeg ved ikke om du er klar over det, men man kan faktisk smide både XVid, MKV osv. (udover MP4) filer direkte over på telefonen og afspille disse også. Subs (undertekster) understøttes også. Meget rart hvis man er ude at rejse, og vil have nogle film eller serier med.

0 0
John 26-06-2011 00:19:56

Tak for tippet.
Har du også en løsning på problemet med at jeg konstant bliver logget af Ovi Marked, selv om jeg har valgt "Husk mig på denne enhed" - for det er da godt nok træls :(

0 0
Katron 26-06-2011 17:19:49

Ved ikke om du allerede har prøvet følgende, er dog heller ikke klar over om det løser problemet. Jeg har det ikke sel på min N8.

Men når du er logget ind på ovi marked, så under konto indstillinger, er der et faneblad, der hedder "husk mig". Tjek dette af, og så burde problemet være løst.

Når det er noget med personlige oplysninger, har nokia en mani med at man skal logges af alting som default. Disse indstillinger skal som regel ændres i hvert eneste program. Om det er godt eller skidt er en smagssag, men jeg kan godt li, at når jeg lukker et program, så er jeg også logget af både konto og net.

0 0
John 26-06-2011 18:20:54

Når jeg logger på Ovi Marked er der mulighed for at vælge "Husk mig på denne enhed". Men selv om jeg vælger dette, husker den mig ikke næste gang jeg vil på.

0 0
Henrik 26-06-2011 00:46:10

Desværre nej. Jeg har ikke selv problemet på min N8.

0 0
John 25-06-2011 23:05:27

Det skal måske lige nævnes, at jeg ikke på noget tidspunkt havde brug for at ty til manualen, eller på noget tidspunkt følte at jeg havnede i en blindgyde.

0 0
23-06-2011 17:05:26

@Christoffer Jeg er fuldkommen enig. May har givet sin mening til kende om Anna og X7, hun mener den er for langsom og reagerer for dårligt og at den ikke er på niveau med Android og iOS.

At folk ikke kan acceptere at folk kan have en anden mening end dem har de ofte bevist, jeg vil blot nævne Henrik og Jimi Flower. I skriver desideret svinsk, det er i orden i har jeres holdninger, men prøv at komme lidt nærmere kammertonen.

Og angående fejlene i artiklen, nu går jeg ud fra at May prøver flere mobiltelefoner end de fleste her, hvilket gør hende til en rutineret bruger( og tester). Hvis hun ikke kan finde ud af at bruge symbian/anna hvor store chancer tror i så andre har.

At funktioner er så svære at finde at selv en rutineret bruger ikke kan finde dem og dermed måske fejlagtigt konstaterer at de ikke findes, understøtter jo lige præcis den kritik Symbian har fået i meget lang tid(ovenstående artikel inklusive) nemlig at systemet ikke er intuitivt.

Så til Nokias fangruppe jo desto mere i bliver nødt til at forklare hvordan man få adgang til de enkelte funktioner, jo desto mere underbygger i Mays og andres kritik af Symbian.

Første gang jeg fik en Android telefon i hånden kunne jeg inden for et døgn bruge langt de fleste funktioner, dermed ikke sagt Android ikke kan blive bedre, for det kan det. Jeg gætter på at iOS er endnu lettere at lære. At symbian så giver mening for person der har brugt Nokia i årtier og derfor kender alle de kringlede genveje gavner jo ikke dem der mangler den erfaring(det svarer til at kritisere windows-generationen for ikke at kunne finde ud at bruge DOS). Dermed bliver jeres kritik af artiklen i endnu højere grad en kritik af Nokia. Hvis Nokia tror at brugere skal nå Nokia og ikke omvendt så er der noget de har misforstået, især i en verden hvor der er seriøse alternativer, modsat før 2007.

0 0
23-06-2011 18:05:30

Tak til Kim og Katron for at bekræfte min pointe.

Jeg vil i øvrigt uddybe min sammenligning af Symbian og DOS. Hvis man aldrig har prøvet DOS før og bare får det stukket i hånden så er man fortabt fra starten. Hvis derimod kender til DOS, så findes der ikke et styresystem som fx er meget hurtigere hvis man vil starte et program op(forudsat man kan finde et program til DOS). Hvis man kender alle genvejene i Symbian så er det sikkert ekstremt hurtigt, men ligesom med DOS så er det ikke intuitivt for nybegyndere og dermed henender det sig ikke til en bred gruppe, heri ligger Nokias problem indtil de kommer med deres WP7 telefon.

0 0
Katron 23-06-2011 17:38:07

Enig. Endda selvom jeg er nokia fanboy.

Synes ikke testen er helt så ringe, som beskyldningerne siger.

Godtnok er der mange usande facts om brugen af symbian, men jeg vil ikke kaste mudder på den konto. Jeg har været Nokia smartphone ejer alt for længe til at udtale mig omkring brugen af symbian, netop fordi det som ligger helt naturligt for mig, ikke nødvendigvis er lige ud af landevejen for en ikke øvet nokia smartphone bruger.
Vil dog gerne pointere, at hvis man tidligere har haft en nokia, så er netop symbians force, og desværre også manglende intuivitet, at alle funktioner og genveje, er bibeholdt gennem alle årene. feks power knappen til profilvalg, # tasten til lydløs o.s.v.
Desværre er det set at mangeårrige nokiaejere faktisk ikke kender alle disse fikse genveje, og for dem er Symbian virkeligt kringlet, også i symbian 3, og jeg vil gætte at anna updaten ikke ændrer det faktum.

Jeg er dog lidt ked af, at mobiltest, ikke kun nokia, tit bliver vurderet ud fra hvad man er vandt til. Jeg blev overbevist af en tidligere test her på mobilsiden, omkring HTC legend og købte sådan en. Det Android system drev mig til vanvid. Intet var som det plejede fra nokia, og intet lå naturligt. Man lærer dog at omlægge sine vaner, og selvom mange af mine daglige funktioner var bøvlede med android, så lærer man at omgåes det i hverdagen. Irritationer blev dog for høje, så derfor vendte jeg tilbage til nokia, da N8 kom på gaden.
Har af flere omgange haft en iphone i hånden, og må sige at rygtet omkring brugervenlighed, ikke var min første tanke. Min verden består nok for meget af filsystemer og struktureret opbygning, og der forvirrer IOS mig, med deres flydende og ikke strukturerede opbygning. Begrænsningerne huer mig heller ikke, specielt ikke hvad bluetooth angår, som jeg bruger til ufatteligt mange ting hver eneste dag.
Så Symbian til mig tak, og til dem der hader det, så fred være med dem, og jeg håber de er glade for hvad de har valgt som alternativ.

Når det er sagt, så til den del af testen som jeg kan bruge til noget.

Grundet denne test vil jeg ikke hovedløst suse ud og købe en X7. Jeg er lidt bekymret for responsen på skærmen. Selvom jeg slet ikke kan kende nogle af de nævnte fejl med hverken maps, ovi eller skærmrespons fra min N8, med eller uden anna, så har jeg aldrig haft en Symbian 3 mobil i hånden, med 4" skærm. Selvom opløsningen er den samme som på N8, vil jeg ikke afvise at Symbian på en 680 Mhz processor, måske får for meget at se til, med en så stor skærm. Vi oplevede det på SE X10 med android, og det er med android også set i tablet versioner, med endnu større skærme. Muligt at grænsen ved symbian, med samme hardware som N8, ligger ved 3.5". Skærmresponsen på N8 fejler ihvertfald intet.
Inden jeg køber en X7, tror jeg lige jeg vil have den i hånden engang, inden et køb, og viser det sig at May's test er meget fejlbehæftet, så fred være med det. Jeg var i det mindste advaret omkring mulige problemer, og er disse problemer ikke til stede, ja så har May ikke ret, og er der problemer, ja så må May have skulderklap for at have advaret omkring dette, og det må ses i øjnene at X7, måske ikke er hvad vi Nokia fanboys gerne vil have den til at være.

Men lad være med at skælde ud på May, selvom testen kan virke objektiv. Hvis der er noget May ikke ved om Symbian, så er det da os fanboys ansvar, at fortælle både May, og andre læsere af dette forum, at Symbian måske ikke er helt så firkantet, som det kan synes. Det kan man sagtens gøre, uden at latterliggøre en testperson, der måske kender til Symbian, men ikke er ligeså hardcore til det, som os fanboys.

Hvorom alt er, så ligemeget hvor god eller dårlig X7 end er, så ser den ualmindelig fed ud. Alene udseendet kunne friste mig til at købe den uden at have haft den i hånden. Så igen May, tak for advarslen.. Jeg håber du tager fejl, men nu finder jeg i det mindste ud af det, inden jeg køber den, så igen, tak.

0 0
Kim 23-06-2011 17:14:50

Jeg er, som jeg vist efterhånden også har fået nævnt et par gange her i tråden, fuldstændigt enig i, at det er et problem for Nokia at man skal kende genvejene for at få den fulde oplevelse.

Og så er det sådan set ligegyldigt, om den fulde oplevelse er orgasmisk - hvis Nokias forspil bliver for langt for begyndere, er det da klart at de finder (shhh) legetøjstelefon fra HTC.

0 0
David 23-06-2011 16:43:54

Efter min mening burde mobilsiden begynde at være lidt mindre flinke, og begynde at smide de tåber ud der kritiserer May og Lene personligt.

0 0
BonBon 24-06-2011 08:37:37

God idé lad os fjerne ytringsfriheden.

(Ironi kan forekomme)

0 0
Fenn3 05-08-2011 11:43:53

Åh gud.

0 0
Simon Kjær 23-06-2011 16:32:19

Hvad i alverden sker der for kritikken herinde?
Jeg skal da love for at der er en flok personer herinde der burde rende tilbage i det hul de kom fra, magen til uforskammethed.

Testen er gratis, mobilsiden er gratis... Hvis I ikke bryder jer om testen, så smut dog med jer for at sige det pænt. Det skriver nogle af jer også at I vil, selvom I næppe gør. Det ville dog skabe en bedre atmosfære hvis I gjorde, men ak.

Selvfølgelig sammenligner man sgu da med android og iOS? De er de 2 største spillere på markedet, intet giver da mere mening. Og har set 2 lignende konklusioner fra 2 andre sider, deriblandt phonearena som der bliver linket til lidt længere oppe. Så May er vist ikke helt galt på den. Det er nok nærmere jer der er så dybt begravet i jeres fanboyism at I har smidt de kritiske briller og har accepteret systemet. Så er det jo klart at det er nemt nok?!

Helt enkel opsummering af min post: Kan jer der er utilfredse ikke skrive hvad I er utilfredse med? I stedet for at rakke ned på testen uden konstruktiv kritik? Og jer der angriber May personligt... Jeg har ikke noget pænt at sige til jer. I er det typiske eksempel på de dårlige sider ved fora på internettet. Smålige folk uden noget bedre at tage sig til end at trolle/svine/etc velvidende at I sidder trygt bag jeres computerskærm og føler jer smarte eller hvad pokker der nu får jer til det...

For pokker da...

0 0
John F 23-06-2011 17:11:39

Hej Simon
Du har ret i noget af det du skriver, MEN din kommentar "Testen er gratis, mobilsiden er gratis... " er vist ikke gennemtænkt. Hvad tror du der genererer pengene til at drive det ellers udmærkede site ? Hvis alle holdt sig væk måtte det jo lukke. Ikke alle kommentarer er lige kloge, men de er også med til at holde liv i bladet :-)

0 0
Kim 23-06-2011 17:16:54

Arh John, com'on really? :)

Google er også gratis i almindelig forstand ik?

0 0
John F 23-06-2011 17:21:42

Hej Kim

Du har muligvis ret, men er ikke helt sikker på jeg er med. Hvad mener du helt præcist ?

0 0
Kim 23-06-2011 17:31:20

At det er nøjagtigt det samme der driver værket. Og naturligvis er det klart, at et site uden aktive brugere er en dårlig forretning. Derfor er det stadigt gratis for dig og mig at gøre os kloge her :)

0 0
Casper 23-06-2011 15:51:52

Kære venner.

Det er ikke nogen hemmelighed at X7 får dårlige anmeldelser.

Feks. fra Phonearena;
5 ud af 10.

PROS

Good 4-inch AMOLED screen
Solid build, unique design
Free voice-guided turn-by-turn navigation


CONS

The dated hardware slows down performance
Price is hard to swallow
Even with Anna, Symbian looks dated
Fixed-focus camera
Sub-par screen resolution


Det virker til at det har fået alle fanboys op af stolen. Jeg sværger selv til nokia, og skal ALDRIG have feks. en SE (selvom de måske har flere bedre modeller). Jeg tror bare Samsung, HTC og Apple har sat standarden for smartphones, og Nokia kan ikke følge med. Nokia har altid været bedst til de mindre håndsæt. Hvis jeg skulle have en smartphone istedet for min E52, så skulle det i hvert fald ikke være en Nokia lige pt. Venter spændt på N9.

0 0
Henrik 23-06-2011 16:25:37

Er enig i at X7 er for dyr, men at Anna er langsomt osv. er simpelthen noget vrøvl. Det virker bedre end tidligere versioner. Jeg har både Android, iPhone og Symbian, og jeg mener simpelthen ikke at kritikken af Symbian er rigtig eller rimelig.

Det er muligt at X7eren der er anmeldt her er i stykker, for mange af kritikpunkterne kan jeg overhovedet på nogen måde genkende hverken i E7 eller N8, overhovedet!

0 0
Kim 23-06-2011 17:06:42

Jeg mener, hvis den eneste forskel på X7 og N8 er kameraets Mpix, og lidt kanter på karrosseriet, så er den direkte unødig.

X7 er lavet til en anden målgruppe, med nogle andre primære funktioner end N8 - og dem har vi ingen garanti for virker.

0 0
Kim 23-06-2011 17:02:11

X7 med Anna kan jo godt være skidt; Selvom at N8 med Anna bliver konge.

0 0
Kim 23-06-2011 16:22:19

Enig, der lyder til at være rigtigt mange, der bare ikke tåler kritik af Nokia. Og det er da mere useriøst at forsvare en tlf man aldrig har rørt, men det er at komme med en kritik - til trods for at man ikke kender genvejene.

Umiddelbart kan jeg da netop også se et stort problem i, at man skal være mange-årig bruger, for at få det meste ud at en ny tlf.

Og lad nu være med at flame mig; Trust me, I'm a bigger Nokiafan than you are ;)

0 0
Henrik 23-06-2011 15:35:21

Det lyder seriøst som om at den X7 i har fået er defekt. Hele svadaen om video-afspilning og Maps, kan simpelthen ikke passe.

Nu har jeg ikke selv prøvet X7eren, men den har meget ens specs ifht. de andre Symbian^3 telefoner, og hvis der er noget som N8/C7/C6-01/E7 gør absolut suverænt (også ifht. iOS og Android), er det helt sikkert video og Maps - det simpelthen noget af det bedste. Så hvis dette ikke virker ordentligt på jeres X7, må den være i stykker.

0 0
Anderstoft 23-06-2011 15:22:58

Synes det er super ærgeligt, at så mange sviner May til i denne debat. Det er muligt, at hun ikke har ligeså stort kendskab til Nokia og alle deres genveje osv., men det ændrer ikke på berettigelsen til kritikken. Meningen med en anmeldelse er netop, at man tester et produkt (hvor man ikke har et decideret kendskab til det i forvejen), og derefter beskriver, hvor godt produktet føles. Både mht. det intuitive, genvejsfunktioner og alt muligt andet.

Jeg har selv en Android telefon (SE x10), og min mor har lige anskaffet sig en Nokia telefon (en nokia C6). Jeg er 100% enig i, at Nokia ikke føles intuitivt. Man skal trykke alt for mange gange, før man kommer derhen, hvor man gerne vil.

.. og det er netop sådan en bruger, der ikke har et kendskab til produktet, KAN opleve det - og netop sådan May har oplevet det.

Jeg synes artiklen er god, og det synes jeg generelt om mobilsiden.dk's artikler.

Derudover skal det også siges, at jeg synes det giver mening at sammenligne med iOS og Android, da de er de førende styresystemer på markedet lige nu.

0 0
Anderstoft 23-06-2011 15:24:52

.. og at det dermed ikke har noget at gøre med personlige præferencer.

Det kan ligeså vel skyldes, at Nokia "fanboys" føler sig angrebet, fordi de foretrækker Nokia frem for Android og iOS, da det tilsyneladende er en dårlig telefon, at i mener, at May foretrækker iPhones frem for alt andet.

0 0
JohnnyNr5 23-06-2011 15:09:02

De sidste gange jeg har haft fingrene i en nyere Nokia, har det også forbavset mig, hvor mange tastetryk de forskellige operationer har krævet. Symbian ER, imho, et bøvlet og ikke up to date os.

Der er i princippet intet i vejen med shortcuts, men i bund og grund oplever jeg dem primært som et udtryk for, at man ikke har formået at lave brugerfladen tilstrækkelig brugervenlig fra start af.

Jeg vil give skeptikerne ret i, at det virker som om den testede telefon er defekt. SÅ lausigt et produkt smider man vel næppe på gaden, i den vel nok mest kritiske prisklasse. Det ville undre mig. Der ud over er jeg på Mays side. Al respekt for at seriøse Symbian nørder kan en masse med deres shortcuts, men det har jeg dælme ikke tålmodigheden til at få sat mig ind i, og formentlig heller ikke hukommelsen til at rumme. Skidtet skal virke uden en kodebog tak.

...og nej. Jeg er ikke anti-Nokia-fanboi. Jeg har pt en Android fordi jeg ikke vil betale Apples ågerpriser og låses fast af deres for restriktive softwarepolitik, og ikke har tiden til at rode rundt i Symbian menuer. Ikke fordi det er en religion. Spar jeres fanboi argumentation på mig tak.

0 0
Kristian 23-06-2011 14:31:31

May vil du ikke PLEASE sige til John G at HAN skal lave en god anmeldelse af mobilen X7 og uploade den snareste muligt?

Kan altså ikke bruge dit symbian had til så meget.

0 0
John G. Pedersen 23-06-2011 14:47:38

Hej Kristian,

Jeg har også testet Nokia X7.
Jeg må sige, at jeg har samme oplevelse af den som May.... Den mobil er bare ikke god nok!

0 0
John F 23-06-2011 14:58:15

Hej John G Pedersen

Respekt for at du bakker May op, telefonen er iflg. de test jeg har læst ikke særlig god, men det er testen altså heller ikke, den viser en manglende indsigt i hvordan symbian 3 virker.

0 0
John G. Pedersen 23-06-2011 15:07:14

Vi har på redaktionen fuldkommen forståelse for, hvordan Symbian^3 virker. Men systemet har altså nogle åbenlyse problemer - desværre...

0 0
Kristian 23-06-2011 14:31:27

May vil du ikke PLEASE sige til John G at HAN skal lave en god anmeldelse af mobilen X7 og uploade den snareste muligt?

Kan altså ikke bruge dit symbian had til så meget.

0 0
John G. Pedersen 23-06-2011 14:45:09

Hej Kristian,

Jeg har også testet Nokia X7.
Jeg må sige, at jeg har samme oplevelse af den som May.... Den mobil er bare ikke god nok!

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 14:40:08

Hej Kristian,
John G. har også haft mobilen og er helt enig i kritikken, så jeg beklager, det får du nok ikke meget ud af.
I øvrigt hader jeg på ingen måde Symbian.
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
Dan Riis 23-06-2011 13:43:18

Nu holdt jeg langt hen af vejen med Lene da hun udgav sin blog ang Android, og jeg ville også gerne støtte dig May, men hvis vi skal tage dig seriøst, bliver du også nød til at sætte dig bedre ind i tingene. Det virker som om du havde sat dig for at nedgøre X7 inden du havde fået den i hånden? Symbian har sine mangler, men det har Android og iOS sandelig også.

Jeg kan ikke forstille mig at Nokia har smidt X7 på marked der virker så dårligt som du beskriver. Grundlæggende, er alle Symbian telefonerne ens om du har en N8,C7 eller X7 - det er lidt hardware der gør forskellen. Så virker din så dårligt, er den måske defekt? Har du prøvet en anden X7 for at se om det er samme billed?

Symbian ikke er som iOS og Android. Nokia går sine egne veje og gider man lige sætte sig ind i det, er der lidt logik i galskaben.

Fx er det supernemt at sætte sin telefon på lydløs. Lås skærmen op, og tryk 1 gang på sluk/tænd knappen - vælg hvilken profil du vil have !
Jeg har kun oplevet dette nemmere på min iPhone 4 fordi den har en knap til dette formål.

Stavekontrollen? Med undtagelse af Android, staver min Nokia C7 langt bedre end nogen anden telefon jeg har haft i lang tid.
Prøv og slå den såkaldte stavekontrol til på en iPhone. Jeg var ved at smide min iPhone 4 ud af vinduet mange gange.
Jeg mindes ikke at have en Android/iOS telefon der er markant bedre at skrive sms på end min C7 - tværtimod synes jeg at sms delen i Symbian 3 virker godt.
Smileys laves nemt ved at trykke to gange på 1 derefter på * tegnet for at vælge de mest brugte smileys. Det kan ikke gøres meget nemmere. Jeg bruger aldrig smileys fra menu'en uden det er en speciel smiley jeg skal bruge.

Jeg har været iOS og Android fan i lang tid. Jeg har nægtet at købe en Nokia telefon siden N97, men da jeg stod af ræset og købte en Nokia C7 - ja så virker Symbian 3 sgu meget godt - ja det er anderledes end iOS og Android - og TAK for det.

Det lyder mere til at det testet X7 lider af nogle fejl. Jeg har ikke oplevet Symbian 3 som du beskriver - hellere ikke med Ovi Store.

Jeg kan hellere ikke kende til at Symbian 3 ikke vil vise filmformaterne - min C7 æder stort set det hele uden problemer.

Og at du trækker N8 ind i dette, er måske hellere ikke den smarteste samligning. Det er to forskellige telefoner der henvender sig til forskellige mennesker.
Ja N8 har bedre kamera, men den har lidt svært ved at konkurrere med X7s 4" skærm :-)

Jeg valgte fx min C7 fordi jeg er ligeglad med kameraet, men at gerne ville have nogle rigtig knapper til at lægge på og tage opkald.

Så May: Tag de neutrale briller på som jeg altid har oplevet John G til at gøre. Sørg for at sætte dig ordenligt ind i hardwaren og funktionerne på telefonerne.

Vi kan hurtigt blive enige om at Symbian 3 har nogle mangler i forhold til iOS og Android - men jeg kan godt hive en liste op af mangler og den direkte grund til at jeg er stået af mobil ræset og valgt mig en Nokia C7 - den er nemlig ikke på spec ræset - til gengæld har jeg ikke haft en telefon i MEGET lang tid, der har fungeret så stabilt, har haft så god batteritid, haft så god netdækning, haft så god samtale kvalitet og så gode højtalere.
Ting som alle mine Android og iOS telefoner har lidt under.

Nå lidt tuderi herfra - brokker mig normalt ikke - synes det er fedt nok at Mobilsiden har nogle piger til at se tingene fra andre vinkler - men hav baggrunden i orden for det, ellers har jeg svært ved at tage det seriøst ;-)

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 13:57:04

Hej Dan,
tak for din kommentar :)
Jeg er ked af du ikke oplever mig som objektiv - jeg er nok i virkeligheden den mest objektive anmelder man finder. Jeg har ikke nogen personlige præferencer, og skifter hele tiden mellem forskellige mobiler - da vi jo hele tiden skifter og tester forskellige modeller.
Jeg kunne aldrig drømme om at bestemme mig for at nedgøre en mobil, bare fordi. Hvorfor skulle jeg gøre det?
Jeg kan ikke udelukke, at X7'eren jeg har til test er defekt. Men jeg tror det umiddelbart ikke. Hvis vi, når vi tester en dårlig telefon, skulle vente på at få den ombyttet, ville anmeldelserne trække alt for langt ud.
Og ja, selvfølgelig er der forskel på skærmen og kameraet på N8 og X7.
Men tak for din kommentar, og for at du - trods alt - sætter pris en anden slags anmelder end man normalt ser :)
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
alpha10 23-06-2011 13:32:18

Som jeg skrev i de første indlæg så virker Symbian 3 fint, jeg har ingen problemer heller. Jeg tager dog ikke mobilsiden særlig seriøst, for gode tests går jeg altid til gsmarena.com, det er langt bedre.

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 13:39:45

@Alpha10: Dette er ikke en test af Symbian 3, men af X7 - ligesom vi ikke tester Android 2.3, men konkrete modeller.
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
alpha10 23-06-2011 13:43:13

Det ved jeg, men mange af dine punkter referer til Symbian 3 og ikke X7 specifikt.

Men titlen passer vel meget godt :-)

0 0
David 23-06-2011 13:29:04

Hvorfor brokker i jer så meget? Dt fremgår jo af artiklens overskrift at der er tale om en elendig mobiltest :p


Hvor mange af jer, som siger det er en elendig test, har egentlig haft en X9 i hånden og prøvet den selv? For man kan vel ikke give en retfærdig kritik af testen medmindre man har haft en telefon magen til og ikke bare en anden Symbian 3 baseret telefon?

0 0
Kim 23-06-2011 13:40:38

Jeg har efterhånden oppebåret et ry som værende voldsom Nokia fanboy. Men selvom jeg godt nok ikke selv har haft en X7'er i hånden, så vil jeg ikke være overrasket over at kritikken er berettiget.

For mig er Nokias menuer super-intuitive, men det handler jo mest om, at jeg har haft Nokia telefoner i små 20 år.
Der er (tror jeg) massere af shortcuts som May som "ny" bruger ikke kender, som ville have gjort det lettere at bruge telefonen. Men, det kan man ikke forvente at nye brugere ved, hvilket gør kritikken berettiget.

0 0
Mikkel 23-06-2011 13:16:40

Jeg har selv haft N8, og den var langsom, besværligt og skulle ofte genstartes for at virke. Symbian kræver flere klik end android og ios for at kunne finde rundt, og det er ikke altid logisk opbygget. Der er en årsag til, at Nokia ikke længere satser på Symbian.

0 0
Peder Alipio Thurøe 23-06-2011 13:05:28

Så forstår jeg bedre at der er så mange Nokia N8 tilsalg!!

0 0
Thomas 23-06-2011 14:53:50

En hurtig søgning på DBA giver 575 Iphons og og 87 Nokia n8... :-)

0 0
David 05-08-2011 15:26:30

Når man tænker på at der er solgt ca. 100 N8'ere i Danmark (ja der findes faktisk 100 Nokia fanboys som Henrik og Kim ;), så er det jo en ret stor procent del ;)

0 0
Henrik 05-08-2011 16:14:44

Jeg er ikke fanboy jeg påpeger bare når folk er stupide og ikke forholder sig til fakta.

Til oplysning kan jeg iøvrigt oplyse, at der pt. er solgt ca. 12 millioner N8ere og ca. 25 millioner Symbian^3 devices. Hvor mange der er solgt i DK skal jeg dog ikke kunne sige.

0 0
Peder Alipio Thurøe 23-06-2011 18:03:43

Men det kan jo nok være at der kommer rift om De tilsalgværende Nokia N8ere når folk nu får øjnene op for hvad "Anna" og "Belle" kan prestere.

0 0
Kim 23-06-2011 15:23:37

Min ironiske pointe ;)

0 0
Kim 23-06-2011 13:30:44

Ja det er jo nærmest umuligt at opdrive HTC eller Iphone!...

0 0
Thomas 23-06-2011 12:46:27

Hvem har lavet denne test? Symbian 3 pr.1.2 på min N8 fungere uden problemer, så jeg nægter at tro det pludseligt er blevet så slemt. Men den som tester er tydelig vis Android eller iOS bruger, som ikke rigt kan komme over sig selv.. Jeg satte min kærestes nye HTC telefon op igår, og her skal man da også lære alt forfra, sådan er det bare. Kom nu ind i kampen, og gør jeres arbejde ordenligt...

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 13:26:24

Hej Thomas,
jeg har skrevet denne test - og jeg forstår ikke rigtig din kritik - er der noget konkret du vil pointere? Som du kan se her: http://www.mobilsiden.dk/mobiltest/nokia-n8-n-som-naesten-perfekt-mobiltest,lid.13012/, anmeldte vi også Nokia N8 til en noget anden karakter - ikke dermed sagt, at den ville få den samme, hvis den kom på gaden i dag. Men X7 er bare et væsentligt dårligere produkt - efter min og redaktionens mening.
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
Thomas 23-06-2011 14:50:46

Hej
Nu er det vigtigt, at du ikke tager det personligt, men f.eks. de fejl som Simon, beskriver burde i have sorteret fra... Men lad det nu ligge :-)

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 14:58:01

Hej Thomas,
se gerne mit svar til Simon :)
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
Jøren 23-06-2011 12:38:07

Jeg har aldrig læst så dårlig en test af en mobil.
3200 er jo ikke dyrt, iPhone kostede 7000 kr. da den kom ud.

0 0
Fenn3 05-08-2011 11:12:04

Det er da sinssygt dyrt, eftersom det er 3200 kr ud af vinduet... Du kan købe en Samsung Nexus S ved 3 for 3000 kr, og de to telefoner kan ikke sammenlignes.

0 0
Henrik 05-08-2011 13:12:34

Her er vi så uenige. Selvom jeg ikke er specielt imponeret af X7eren (primært pga. prisen ifht. N8), så er jeg heller ikke særlig imponeret over Nexus S.

0 0
Christoffer 23-06-2011 13:25:32

ja, men husk at mange køber iPhones med abonnement derfor bliver prisen ikke så nem at spotte, men uden abonnement er jeg enig i at iPhone 4 burde have 2 stjerner og med abonnement er den 5 stjerner værd og iPhone 4 kostede 8500 kr. for den store med 32GB lige da den udkom :)

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 12:50:01

Hej Jøren,
for mange mennesker er 3200 kroner mange penge. Og det er uanset ikke prisen, der er den afgørende faktor i denne anmeldelse.
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
NK 23-06-2011 12:31:06

John til at anmelde andre telefoner med andet os end ios fremover.. det er den ringste anmeldelse i længe. May kan så holde sig til at anmelde Iphone. Hvis man har en forudindtaget holdning til at ting er ringe, ender det som regel også men den dårlig bedømmelse.

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 12:46:46

Hej Søren,
Vi får altid skudt i skoene, at vi er iPhone-, Samsung, HTC- osv. elskere, men bare lige for at slå det fast, så har jeg ikke en iPhone.
Anmeldelser er altid en subjektiv vurdering, og hvis du er uenig håber jeg du kan vende mine argumenter og bruge dem positivt i stedet.
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
John 23-06-2011 11:32:07

"Når Nokia N8 til sin tid bliver opgraderet til Symbian Anna, vil X7 ikke nå den til sokkeholderne."

Det giver da ingen mening, da N8 og X7 bruger samme model processor, så hvis processoren i X7 er for langsom til Anna, vil den sikkert også være det til N8. Så vil brugeroplevelsen være den samme.

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 12:48:56

Hej John,
processor-typen til side, så er faktum bare, at de to modeller fungerer langt forskelligt, og Nokia N8 vil blive endnu bedre med de flere funktioner, der ligger i Anna (forudsat, at opdateringen ikke sløver mobilen helt vildt - og det kan jeg ikke gisne om).
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
Simon 23-06-2011 11:30:34

Ja så må man på den igen.
Aller først vil jeg gerne sige at jeg er Nokia N8 ejer og er tilfreds med det.

Om man oplever styresystemet som godt eller skidt er meget subjektivt, men når der er direkte faktuelle fejl i artiklen, må jeg naturligvis reagere.

1) Der bliver sagt at profilerne i telefonen er nærmest umulige at indstille. Det er rigtig nok at det ikke fungere helt som på android, men derfor behøver det jo ikke være SÅ ringe. På N8 kan man nemt ændre profiler ved at trykke på power kappen, det skulle undre mig meget, hvis ikke det er en mulighed på X7. Og når du nu har fundet hele vejen ind til menuen, hvor man kan indstille profiler må det også være muligt at nævne ovenstående mulighed i anmeldelsen. Det med at indstille profiler via tænd knappen, har i øvrigt altid væren en mulighed på Nokia mobiler. Og da mange har haft en Nokia burde det være til at finde ud af.

2) Så er der kritik af stavekontrollen. Du skriver, at man hele tiden skal vælge det rigtige ord i en lille firkant. Det er også rigtig som udgangspunkt, men det kan ændres. Vælg tegnet med de tre streger på tastaturet. Tryk derefter på "intastningsvalg" og vælg "indstillinger" -> herfra kan indstillignerne ændres, således at det rettede ord automatisk indsættes i SMS'en. (Jeg vil give dig ret i, at det er underligt denne funktion ikke er standart. Men det er dog usandt at det ikke kan ændres)

3) Du skriver at sms tastaturet ikke kan ændres fra qwerty til T9. Det er direkte USANDT!! Få tastaturet frem på skærmen og tryk på tegnet med de tre streger. Her kan du vælge hvilket tastatur du vil have. OM IGEN MOBILSIDEN.

4) Så siger du at man ikke kan sende billeder direkte fra galleriet, men i stedet skal gå ind i SMS funktionen.. Øhhhhh har du slet ikke været inde i galleriet eller hvordan???? Når du har et billedet fremme på skærmen trykker du på kuverten og vælger "send via besked", herefter åbnes en MMS.

Kort sagt en elendigt test. Om telefonen er elendig skal jeg ikke kunne sige, men uanset hvor dårligt en telefon måtte, være skal man da give de rigtige informationer angående teknikken!??

0 0
Fenn3 05-08-2011 11:09:31

Det er da overhovedet ikke en elendig test. Af hvad jeg kan se fra dit indlæg, er de eneste faktuelle fejl punkt 3 og 4. Og ærligt talt, who cares? Nokia er jo stået totalt af, og at der er en lille kerne a die-hard, uber-nørdede Nokia-brugere som vil forsvare deres telefon, gør ikke Nokia til et bedre køb.

For mig er der absolut intet intuitivt over Nokia, og det samme for 95% af markedet. Som ejer af tidligere ejer N8, 3GS og nu Nexus S, taber Nokia på alle punkter med en enorm margin.

0 0
John F 23-06-2011 14:47:16

Ommer,læser ofte mobilsiden, da jeg synes der er meget godt, men uden nogen form for kendskab til symbian, nokia smartphones og Ovi store (og deres apps) bør man nok afholde sig fra at teste dem.

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 15:02:34

Hej John,
hvis vi skal tage den principielle diskussion, tror du så alle der køber en Symbian-smartphone kender noget til dem? En test skal meget gerne give læserne (som er mulige købere) et billede af, hvad det er de køber. Vi vil gerne råde brugerne til at finde en mobil, de bliver glad for.
Selvfølgelig skal der nok være nogen, der bliver glad for X7, men det er ikke en mobil, vi vil anbefale.
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
John 23-06-2011 16:56:04

Du kan da ikke sammenligne jer med hr. og fru Jensen, der ikke kender noget til det.
I bør have sat jer ordentligt ind i det i tester, og den her anmeldelse bærer tydeligt præg af at være lavet af en der ikke kender ret meget til Symbian og fra starten af ikke kan lide Symbian, fordi det ikke er som Android/iOS.
Tag gsmarena.com. Deres anmeldelser er grundige og de tilstræber at være objektive i deres anmeldelser. Det giver netop læseren gode muligheder for at forholde sig til det og sætte tingene op imod hinanden.
Den her anmeldelse er stort set udelukkende subjektiv og kan IMO ikke bruges til noget som helst, da anmelderen tydeligvis ikke kan lide Symbian og udelukkende kigger efter de negative ting der dukker op.

0 0
Christoffer 23-06-2011 13:11:19

arh okay drenge slap nu af :)

i stedet for at svine denne anmeldelse til kan i jo fortælle May og mobilsiden på en pæn måde hvad der er forkert i denne her anmedelse, hvordan man f.eks. får T9 tastatur frem i stedet for at skrive på sådan en måde som rigtig Nokia fanboys.

i mener i giver jeres egen mening, men det gør i jo ikke i sviner bare mobilsiden og May til bare fordi hun har en anden mening omkring mobiltelefoner.

og grunden til May sammenligner X7 med Android og IOS er fordi de to systemer er rigtig gode og det her er altså 2011 come on Nokia burde havde lavet sådan en telefon i 2005 og så glem ikke prisen 3200 kr. det er 100 mindre end HTC Sensation og Samsung Galaxy S2 som er total suværene og X7 når ikke engang de to til sokkeholderne derfor bliver X7 sammenlignet med Androiud og IOS når den er så dyr hvis den nu kostede 1500 kr. ville det være en anden snak:)

0 0
Christoffer 23-06-2011 13:13:08

1000 kr mindre* :)

0 0
Christoffer 23-06-2011 13:16:00

og når ja når vi så kikker på hvad en HTC Desire S koster så koster den faktisk også 3200 kr. derfor bliver Nokia X7 også helt overflødig at købe, jeg håber at N8 kommer til at blive en fed mobil når den får Symbian Anna X7 minder lidt om N97 som også var en svubbert :)

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 13:06:10

Hej Simon,
tak for din konkrete feedback.
1) Det er rigtigt, at man med power-knappen får adgang til en række muligheder, nederst at ændre til lydløs m.m. Jeg skriver ikke, at de er umulige at indstille - blot at det gøres anderledes end på de tre andre platforme: iOS, Windows Phone og Android. For mig er det et minus.
2) Det jeg kritiserer er ikke, at ordet kommer som popup. Det er i og for sig rigtig fint. Problemet er, at man ikke kan få lov at vælge det, der står i popup'en, fordi skærmen ikke reagerer.
3) Her har du ret. Jeg har været inde i 'Indstillinger', 'Telefon', 'Sprog', hvor man kan ændre andre indstillinger på tastaturet, blandt andet ordforslag. Og her findes den mulighed ikke. Men det betyder ikke, at man ikke kunne finde T9 ad en anden vej, kan jeg forstå.
4) Hvis du har taget et billede og trykker på del-ikonet kommer der KUN muligheden for at dele med Facebook op.

Du har ret i 1 ud af 4 klagepunkter, og den vil jeg gerne undskylde for. Det er ændret i artiklen.

Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
Simon 23-06-2011 22:05:56

Hej May. Ja det var så mig der startede dette vandfald af kommentar. Aller først vil jeg gerne tage afstand fra de personer som angriber dig og andre personligt. Det hører ingen steder hjemme, vi snakker jo kun om mobiltelefoner ;). Du siger jeg har ret i 1 ud af fire kritik punkter. Jeg vil nu mene det rigtige tal er 3 af 4. Mest fordi jeg har måske har misforstået kritik punkt 2. Men det med at det rettede ord er svært at ramme, kan altså afhjælpes med mit råd :) kritikpunkt 1 er jo rigtig nok. Det sidste du skriver omkring billeder der ikke kan uploades til fx en MMS, er altså ikke korrekt! Når du har taget billedet trykker du på valg og trykker send :) man kan mene det er ulogisk bygget op, men muligheden foreligger altså :). Med det vil jeg endnu engang understrege, at det ikke har været min mening at kritisere dig som person, jeg forsøger altid at komme med konstruktiv kritik som er underbygget og sagligt.

Læs mere: http://www.mobilsiden.dk/mobiltest/nokia-x7-helt-sin-egen-men-elendig-mobiltest,lid.16010/#comment_box#ixzz1Q8DNeNZP

0 0
Simon 23-06-2011 20:15:55

Hej May. Ja det var så mig der startede dette vandfald af kommentar. Aller først vil jeg gerne tage afstand fra de personer som angriber dig og andre personligt. Det hører ingen steder hjemme, vi snakker jo kun om mobiltelefoner ;). Du siger jeg har ret i 1 ud af fire kritik punkter. Jeg vil nu mene det rigtige tal er 3 af 4. Mest fordi jeg har måske har misforstået krtik punkt 2. Men det med at det rettede ord er svært at ramme, kan altså afhjælpes med mit råd :) krtikpunkt 1 er jo rigtig nok. Det sidste du skriver omkring billeder der ikke kan uploades til fx en MMS, er altså ikke korrekt! Når du har taget billedet trykker du på valg og trykker send :) man kan mene det er ulogisk bygget op, men muligheden foreligger altså :). Med det vil jeg endnu engang understrege, at det ikke har været min mening at kritisere dig som person, jeg forsøger altid at komme med konstruktiv kritik som er underbygget og sagligt.

0 0
Tommy 23-06-2011 15:14:00

1) lydindstillinger kan ændres ved powerknappen som er blevet skrevet, men også på den primære forside hvor du fx har uret. Du trykker på "normal"(hvis det er det der står), så kommer der en pop-up menu frem med de profiler der er.

4) Hvis du trykker på dele knappen(socialt) er der facebook, hvis det er sat op. Hvis man som jeg har twitter er den også til stede.
Hvis du trykker på konvolut-knappen kan man sende til besked, e-mail eller bluetooth.

May, en personlig note her. Jeg tror folk reagerer så kraftigt (jeg selv inklusiv) fordi du skriver meget bombastisk og uden nuancer - altså meget sort og hvidt hvor der ikke tages forbehold/gives plads til folks personlige preferencer.
Personligt er min primære telefon en N8 fordi systemet virker nemmere for mig samt har de funktioner jeg har brug for. Jeg har også op til flere android telefoner, men de ligger i skuffen og samler støv fordi den ikke virker "intuitiv" på mig - ligeledes havde min 3gs også gjort hvis ikke jeg havde smidt den ud pga konstant flækkede skærme.
Hardwaren tror jeg også tiltaler mange, mig selv inklusiv fordi Nokia kan det der med at lave holdbare telefoner.

Et godt tip til næste gang du laver en anmeldelse, så indsæt hist og pist ord som måske, kan have, burde(i stedet for skal) og så videre. Ord der ikke efterlader et intryk af en absolut sandhed - disse skriveteknikker du burde også have lært i gymnasiet.

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 15:33:51

Hej Tommy,
tak for din kommentar - det giver helt sikkert stof til eftertanke. Jeg forsøger egentlig at forklare i teksten, at den selvfølgelig er subjektiv - ved at indsætte sætninger som "efter min mening" og "den slags er en smagssag". Men jeg vil i fremtiden indsætte endnu flere af den slags, så det ikke lyder så bombastisk :).
Mht. 1), så står det også beskrevet i testen, og mht. 4) har du ret i, at hvis man står i billede-oversigten er dét en mulighed - men altså ikke, når man er inde på selve billedet, man lige har taget.
Tak for konstruktiv kritik :)
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
Robert 23-06-2011 12:15:59

Ja så er der dømt øretæver til May igen. Det forekommer mig lidt underligt at man kan være så kritisk når man aldrig har haft telefonen i hånden. Hovedkritikpunktet er jo trods alt, at telefonen er alt for langsom til at trække den nye Symbian version.

0 0
Henrik 23-06-2011 13:28:04

...hvilket er løgn. Jeg har prøvet Anna på N8, og det kører hurtigere end ældre versioner. Så "tung" argumentet holder ikke.

Testen er iøvrigt pisse elendig, at man ikke som minimum sætter sig lidt ind i tingene før man skriver, kan undre.

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 13:37:19

Hej Henrik,
Har du noget konkret, du mener er "elendigt"?
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
John 23-06-2011 12:46:09

Det ændrer da ikke ved, at anmeldelsen er fyldt med faktuelle fejl.

0 0
Jim Flower 23-06-2011 12:28:48

Jeg tilslutter mig gruppen (igen) og er endnu en gang uforstående overfor valget om at ansatte May og ikke mindst Lene - jeg er klar over at det er pga. personlige relationer, hvilket jeg ingen respekt har tilovers for, når man driver en professionel mobilside.

Anmeldelsen er til at lukke op og skide i...!

0 0
David 23-06-2011 12:49:47

Hvor er jeg glad for at der skrives artikler af personer som May, og ikke fanboys som dig Jim. Jeg har lige sluppet ud af et længere varende helvede med en Nokia N8, og jeg kan sagtens genkende de ting der bliver nævnt her, man vænner sig bare til at ting fungerer på en en bestemt måde. Jeg er kommet over på en iPhone 4, og det er jo helt VILDT så meget rarere den er at bruge i hverdagen. Jeg forstår ikke din kritik, det er jo rigtigt hvad der bliver skrevet i artiklen.

0 0
Jim Flower 23-06-2011 12:53:23

Well... Jeg er ikke den eneste der finder anmeldelsen ringe. Jeg er gammel Symbian mand og jeg forstår ikke at alt skal måles i "i-forhold-til-android-og-ios".

0 0
John 23-06-2011 13:07:11

Jeg synes det er fair nok, at man sammenligninger med hvad der ellers er på markedet, også når det kommer til OS. Man kan fx uden problemer lave en sammenligning af browseroplevelsen og se på om det kører flydende ect.
Jeg er da også enig med May i, at Symbian på en række områder ikke er særlig intuitivt, eksempelvis at justering af ringestyrken ikke er muligt med volumenknapperne i Symbian.

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 12:42:56

Hej Jim,
jeg forstår ikke du bliver ved med at hænge ud her alligevel :)
Og nej jeg har ingen personlige relationer til John eller andre på Mobilsiden.dk, som du mange gange har påstået, så lad os lukke den ned nu.
Ha' en dejlig dag!
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
Jim Flower 23-06-2011 12:54:52

Tak for dit svar, May. Jeg bliver hængende af mangel på bedre. Jeg har været fast læser på mobilsiden i mange år - lige siden mobilsiden blot var en side med en oversigt over de gængse modeller samt specifikationer. Det skærer i mit hjerte at se en ukyndig person som dig, lave den ene ringe artikel efter den anden. Og jo, der er en årsag til at du er blevet ansat - og det er ikke på baggrund af din faglige kunnen indenfor mobilverdenen :-)

Ha' en endnu dejligere dag!
Knus og kram, din.

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 13:35:29

Hej Jim,
du må ha din mening om mig og min person for dig selv, men jeg vil bede dig holde dig til saglige kommentarer herinde - lad os gerne diskuterer mobiler, præferencer og den slags. Men der er ingen grund til at blive personlige, og komme med antagelser/beskyldninger, som intet har med mobiler eller artiklerne at gøre.
Hvis du har konkrete og konstruktive inputs, så kom gerne med dem - det ville være et godt pust af frisk luft :)
Men godt at høre, at du bliver hængende uanset hvad :D
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
peter 23-06-2011 11:59:19

Jeg kan så heller ikke være meget mere enig. Igen igen igen har May lavet et (undskyld mig) elendigt stykke arbejde. Det er simpelthen så farvet en anmeldelse at det gør helt ondt. En rigtig stor del af konklusionerne i ovenstående test er at fordi man ikke gør det på samme måde som med iOS/Android så er det dårligt. Det er simplethen ikke godt nok!

Jeg er ikke i tvivl om at X7 ikke er en telefon for de fleste og heller ikke for mig og derfor fortjener den helt sikkert ikke topkarakter, men testen bør i det mindste være objektiv. Så fuldstændig som Simon vil jeg sige: OM IGEN MOBILSIDEN.

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 12:40:56

Hej Peter,
Min anke er ikke, at den ikke ligner iOS eller Android - det roser jeg faktisk ligefrem for. Mit argument er, at det ikke er intuitivt.
Jeg forsøger at teste som en "normal bruger", da det er dem, vi skriver anmeldelser til. Og ikke dem, som allerede ved bedre.
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
Bjarke Hansen 23-06-2011 13:46:24

Jeg står lidt af i starten af testen, hvor volume og profil funktionen beskrives.
Lige netop den funktion på android hvor man skruer ned for ringevolume osv er JEG mega irreterende over. Der synes JEG at Nokia er meget mere gennemtænkt. Det med at sætte telefonen på lydløs på firkant, har exsisteret på alle Nokia´er i 20år eller fra start. Det er netop smart, og det bare sige at maj nok ikke har været vandt til Nokia. det med at trykke på "firkanterne" for at vælge profil er jo netop også gennemtænkt da det er let at ændre for programeret lydprofiler. Nokia har nok ikke ændret på dette, da det netop virker efter hensigten :-)

0 0
Thomas 23-06-2011 12:51:15

Noget kunne tyde på, at du er en af dem som ved bedere... :-) come on, du har sgu ikke været grundig nok, for mig er Symbian meget intuitivt... i det mindste mere end Android.

0 0
John 23-06-2011 12:50:55

Det er da et ringe argument. Man må da forvente at I som seriøst anmeldersite (hvis I da ellers vil opfattes som et) sætter sig ordentligt ind i tingene og har styr på det I anmelder. Det er jo tydeligt, at du ikke aner ret meget om Symbian, og åbenlyst heller ikke har gidet sætte dig ind i det.
Jeg må tilslutte mig koret af kritikere der dropper mobilsiden.dk som seriøs kilde til anmeldelser af mobiltelefoner.

0 0
John 23-06-2011 11:36:21

Enig. Det er simpelthen ikke godt nok. Min gamle mor, der ikke ejer en mobiltelefon, kunne have lavet denne test lige så grundig.
En ting er, at man ikke kan lide Symbian, det er subjektivt, men at lave så mange fejl som i den her anmeldelse er bare ikke godt nok.

0 0
alpha10 23-06-2011 11:26:32

Hvorfor skulle N8 blive bedre når den får Symbian Anna? Det er jo samme styresystem? Jeg har selv en Nokia C6-01, jeg genkender ingen af de problemer der bliver nævnt her, har installeret flere APPs som er meget større en Angry Birds uden problemer, og OVI store kører fint på min. Eneste jeg egentlig savner er QWERTY keyboard vertikalt, men det kommer jo med Symbian Anna.

0 0
May Frederiksen 23-06-2011 12:51:42

@alpha10, der ligger nogle flere muligheder og funktioner i Anna, derfor kan man formode, at Nokia N8 vil blive bedre med opdateringen - forudsat, at den ikke sløver mobilen.
Mvh. May, mobilsiden.dk

0 0
x
Om brug af cookies