Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Samsung Galaxy Tab 10.1 - en værdig iPad-konkurrent (produkttest)

Samsung Galaxy Tab 10.1 - en værdig iPad-konkurrent (produkttest)

TEST: Kan Samsungs 10-tommer tablet stå distancen som iPad-konkurrent? Her er vores vurdering af Samsung Galaxy Tab 10.1.

På nogle områder er det ikke så let at være Samsung, som med tabletcomputeren Galaxy 10.1 blev ramt af et søgsmål fra Apple, som mente, at tab’en lignede pad’en for meget. Personligt er jeg dog ikke enig i den påstand.

Ja, Galaxy Tab 10.1 har en sort kant og en touchskærm, men både det øvrige design og ikke mindst softwaren er MARKANT anderledes, end tilfældet er på iPad.

Alligevel er Tab 10.1 udråbt til at være en iPad-konkurrent, hvilket den faktisk klarer meget godt. Men Samsung har stadig udfordringer, hvis iPad'en for alvor skal overhales.

Samsung Galaxy Tab 10.1 (Foto: Mobilsiden.dk)
Samsung Galaxy Tab 10.1 (Foto: Mobilsiden.dk)

Super lækkert design

Da jeg pakkede Galaxy Tab 10.1 ud af kassen var jeg yderst overrasket over designet. Godt nok er enheden lavet i plastik, men den er stadig virkelig pæn og lækker. Det betyder også, at man gider have den med, lade den ligge fremme i hjemmet og i det hele taget vise den frem for andre.

Det kræver heller ikke bodybuilder-arme at bruge Tab’en, da vægten er nede på 565 gram.

Selvom iPad 2 også er godt designet, kan Galaxy Tab 10.1 godt være med. Lige præcis her er Samsung kommet helt op på niveau.

Jeg har tidligere testet Motorola Xoom, der i forhold til Samsungs design, fremstår som en slidt gammel traktor.

Samsung Galaxy Tab 10.1 (Foto: Mobilsiden.dk)
Samsung Galaxy Tab 10.1 (Foto: Mobilsiden.dk)

Samsung-tilpasset brugerflade med unødvendigheder

Grundsystemet er Android 3.1 Honeycomb, som er den tablet-computer tilpassede version af Android. På toppen har Samsung tilføjet deres TouchWiz-interface.

TouchWiz byder på nogle specialdesignede widgets og baggrunde, samt nogle af Samsungs egne ikoner. Samsung har desuden tilføjet en underlig genvejslinie til Android 3.1, som kan tilgås fra alle programmer.

Når linien kommer frem ligger den sig ovenpå det åbne program, og giver mulighed for let at åbne f.eks. musikafspiller eller lommeregner.

Det ser lidt underligt ud, da man ikke har valgt at nedtone det man ser bagved. I nogle situationer kan det være svært at se genvejene – som i bedste fald blot fremstår som en rodet tilføjelse.

Jeg har stort set ikke anvendt denne linie i hele testperioden, da jeg synes den er totalt overflødig.

Hovedskærmen på Samsung Galaxy Tab 10.1 (Foto: Mobilsiden.dk)
Hovedskærmen på Samsung Galaxy Tab 10.1 (Foto: Mobilsiden.dk)

Rør ikke ved noget der virker

Samsungs tilpasninger af Android går desværre også udover hastigheden i programmerne og brugerinterfacet, som i forhold til f.eks. Motorola Xoom, er sløv i optrækket.

Et godt råd til Samsung: Undlad at pille i noget, som rent faktisk fungerer fint.

Jeg håber Samsung er i fuld gang med en softwareopgradering, der for alvor kan sætte den speed i produktet, som det fortjener.

Retfærdigvis skal det siges, at Galaxy Tab 10.1 er fuldt ud funktionsdygtig, men det er stadig bare irriterende med en hastighedsnedsættelse, når den reelt slet ikke er nødvendig.

Lækkert tastatur

Undervejs i opsætningen, der i øvrigt fungerer glimrende, stifter man bekendtskab med onscreen-tastaturet for første gang.

"Tasterne" er uamindeligt gode at skrive på. Skærmen reagerer præcist, og der kan skrives hurtigt på det.

Som det fremgår af billedet, er de danske bogstaver ÆØÅ fremme fra starten, hvilket klart er en kæmpe fordel.

Samsung er på dette punkt, på fuld omgangshøjde med konkurrenterne.

Browser med Flash-support

Adobes Flash-teknologi nævnes ofte af entusiaster, som en absolut nødvendighed i en mobil-browser - og de har tildels ret. Særligt hvis man vil benytte websites og tjenester som er baseret på denne teknik.

Men bruger man blot helt almindelige websites, er Flash helt uden betydning. Men i modsætning til iPad, så kan brugerne af en Android-enhed selv vælge om de vil køre med eller uden Flash.

Jeg synes browseren, der også understøtter faner, er godkendt. Store websites indlæses hurtigt, og det er let at navigere rundt på dem. Dette sker med multitouch og der kan endda flyttes på billedet mens der zoomes ind og ud.

Den store prøve for mig, er altid om enhederne kan afvikle YouSee web-TV (Flash-baseret) i browseren. Og det kan Galaxy Tab 10.1 - men desværre følger billede og lyd ikke hinanden. Så på dette punkt er Motorola Xoom foran, hvor web-TV-delen afvikles stort set fejlfrit.

Perfekt til Googles tjenester

Der er ingen tvivl om, at værdien af en Android-baseret tabletcomputer kraftigt forøges hvis man benytter Googles tjenester som Gmail, kalender osv.

Håndtering af e-mails og kalender-aftaler kører simpelthen perfekt på denne tablet, og som nævnt er det gode tastatur klart med til at give en lyst til at anvende enheden aktivt.

Jeg vil sige at man klart snyder sig selv, hvis man i forbindelse med denne tablet, ikke som et minimum benytter Gmail.

På applikationslisten findes forresten også Google Maps Navigation der forvandler Galaxy Tab 10.1 til en kæmpestor GPS-enhed.

Også god til musik og billeder

På Samsung Galaxy Tab 10.1 medfølger Googles ret lækre fotoapplikation, som gør det let at se sine fotos på den store skærm - og her kører alt helt perfekt.

Det samme gælder for musikafspilleren der fint opfylder ens behov. I toppen af enheden sidder også et 3,5 mm. jackstik, så der kan tilsluttes hovedtelefoner eller musikanlæg.

Samsung har ikke gjort det muligt at hukommelsen kan udvides med microSD-kort. Dermed er det ikke muligt blot at sætte et kort i enheden med musik og billeder, uden det hele først skal passere en computer.

Samsung har desuden valgt at benytte sit helt eget tilslutningstik til computeren.

Derfor SKAL man have det originale USB-kabel i nærheden, hvis der skal nyt indhold ind på tablet’en. Hvorfor benytter Samsung ikke bare micro-USB som nu er standard i de fleste smartphones?

Dette specialkabel er virkeligt et irritationsmoment.

Samsung Galaxy Tab 10.1 (Foto: Mobilsiden.dk)
Samsung Galaxy Tab 10.1 (Foto: Mobilsiden.dk)

Langt mellem tablet-apps

Øv med øv på! Google har endnu ikke gjort det muligt at søge specifikt efter tablet-applikationer i Android Market. Brugeren skal altså kende til særlige apps der udnytter den store skærm, hvis de skal kunne findes.

Generelt er det da også sådan, at der er langt mellem disse apps. Og de almindelige smartphone-applikationer, er ikke synderligt pæne på en så stor skærm. Dertil kommer, at nogle apps, som f.eks. Facebook for Android, slet ikke kan hentes i Android Market, når man bruger en tablet.

Jeg har fundet et par enkelte tablet-apps, som kan anbefales. F.eks. "Stock Alert - Tablet Edition", "USA Today for Tablet", "CNN App for Android Tablet", "IMDb Movie & TV" og "AccuWeather for Honeycomb".

Google fremmer ikke ligefrem sin egen position på tablet-markedet, når de ikke gør opmærksomme på, at der rent faktisk findes tablet-apps til Android.

Når vi taler applikationer, er iPad derfor stadig LANGT foran alle andre tablets på markedet.

Samsung Galaxy Tab 10.1 (Foto: Mobilsiden.dk)
Samsung Galaxy Tab 10.1 (Foto: Mobilsiden.dk)

Konklusion: Værd at købe?

Samsung Galaxy Tab 10.1 er en forrygende god tabletcomputer og iPad-konkurrent. Designet er på niveau med Apples og klart MEGET bedre end på Motorola Xoom.

Hukommelsen er dog kun 16 GB og den kan ikke udvides. Dertil kommer den sløvhed, der på nogle områder præger styresystemet. Men jeg formoder, at Samsung retter dette i en kommende softwareopgradering.

Batteriet er på 7000 mAh hvilket giver masser af power til det meste. Jeg har i hvert fald ikke oplevet, at mangle strøm. Her skal man huske på, at hvor lang tid der går mellem opladningerne, klart afhænger meget af ens brug.

Samsung begår én kæmpe fejl. De glemmer, at iPad stadig som markedsleder sætter standarden på tabletmarkedet. Derfor kan man heller ikke prissætte produkterne ens.

Således koster Galaxy Tab 10.1 og iPad 2 (med wifi og 3G) begge omkring 4.600 kroner for 16 GB-versionen mens Motorola Xoom med 32 GB hukommelse fås ned til 4.000 kroner.

Samsung skal virkelig i forbindelse med denne tablet arbejde meget med prissætningen.

Jeg har selv haft stor glæde af Galaxy Tab 10.1, som jeg anbefaler over Motorola Xoom, primært fordi vægten er lavere og designet MEGET bedre. Men den er for dyr! En pris på 3.999 kroner ville have været mere passende.

Derfor ender Galaxy Tab 10.1 på fire flotte stjerner ud af seks mulige.

Hvis du synes en 10-tommer tablet er for voldsom, så kommer Samsung også med Galaxy Tab 7.7 og Galaxy Tab 8.9.

Se også video-indslaget om Samsung Galaxy Tab 10.1.

Eksternt link:
- Samsungs side om Galaxy Tab 10.1 

Kommentar

x

Opret bruger
Mikki G. Wa 07-01-2014 22:30:55

Jeg synes ikke rigtig den her anmeldelse nævner noget om pennen? Følger der en pen med, ligesom til Galaxy Note, og har den samme features med henblik på den?

0 0
Pernille 03-06-2012 21:27:11

Er der nogen der kan fortælle mig om man kan lave fx skoleopgaver på den? :)
Altså med Word eller et lignende skrive program. :)

0 0
Mobilsiden.dk 03-06-2012 22:03:27

Hej Pernille

Der findes en lang dække office programmer til Android. Blandt andet Kingsoft Office, Quickoffice og Polaris Office.

Så er det bare at prøve af, hvad du synes bedst om.

0 0
Jacob 24-10-2011 18:28:11

Jeg har haft min SGT i lidt over et måned nu og er rigtig glad for den, det er eneste jeg er lidt træt af, er dens lag.. tænkte på om der var nogen genier herinde der ved om der vil komme en opdatering fra Samsung med noget Touchwiz update eller noget for at reducere lag?? :-)

0 0
Troels 06-09-2011 08:26:06

Nogle der har erfaring med notatskrivning på galaxy tab med pen? Virker det?

0 0
kim schulz 05-09-2011 13:31:24

Ville bare lige nævne at der efterhånden findes en del forskellige android tablet apps oversigter som tilføjer nye apps når de opdager at de er gjort tablet venlige. Det "smarte" (nogen vil sige usmarte) ved android apps er nemlig at samme app let kan virke på både tablets og mobil telefoner hvor designet vil være vidt forskelligt. Man skal derfor ikke installere forskellige versioner alt efter om det er til tablet eller ej.

Nå men til oversigterne. Jeg bruger selv http://tablified.com/ som har omkring 600 tablet apps listet lige nu. Ja det er ikke mange, men siden er også rimeligt ny.

0 0
Lindberg 04-09-2011 22:16:20

Jeg synes I hænger gevaldigt efter med jeres videoanmeldelser. En gang kom de altid minimun samtidig med den skrevne udgave, men nu kommer de i bedste fald 1-2 uger efter, værste fald kommer der slet ikke nogen...

Fx. SE Xperia Mini

Skal der ikke rettes op på det?

0 0
vonGoldschmidt 04-09-2011 14:15:52

Du siger, at specialkablet er et irritationsmoment. Men siden du sammenligner med Ipad, så husk, at den bruger jo også specialkabel, så kan ikke se, hvor meget mere et irritationsmoment det skulle være.

0 0
Lars Hansen 03-09-2011 17:48:57

Kan i ikke lave et Review af Asus eee pad tranformer?

Det ville være fedt.

0 0
Henrikmand 06-09-2011 08:57:19

Unødvendigt! Kig i forummet, så kan du bare spørge løs. Transformeren har alt det, Samsung ikke har - lige bortset fra 3G.

0 0
René Sørensen 02-09-2011 22:26:08

Produkttest ... det er måske for meget sagt.

Hold da fokus på anmeldelse af produktet frem for den kliché-agtige sammenligning med Apple. Hvis det absolut er anmelderens interesse at sammenligne æble og droid, så hold fokus på de to forskellige principper, hvorpå de to vidt forskellige styresystemer er bygget. Det er da det mindste, man kan forlange af en anmeldeser. M.a.o. det giver ikke mening med en simpel sammenligning af denne art, uden at beskrive, hvilken type bruger, produktet henvender sig til.

Vi er faktisk nogen, der gerne vil have fordele/svagheder anmeldt, herunder fx innovation (honeycomb på tablet), funktionalitet, brugeroplevelse. Det blev lidt bedre i sidste halvdel af artiklen, men tilgangen til testen er vildt forstyrrende.

0 0
03-09-2011 12:10:08

Enig og en ting jeg altid har undret mig over når Android kritiseres for at være lidt sløv i optrækket er forskellen på Android og iOS. På æble kan man arbejde med ikoner på sine skriveborde og det er det. På Android kan man både benytte ikoner og widgets af mange forskellige slags.

Trendsættere køber Apple, hvilket må betyde at trendsættere ikke går ind for individualitet, men nærmere noget der minder om 1984. Android og Symbian brugere er ikke nødvendigvis trendsættere, men vi er nogle som foretrækker frihed.

0 0
Footiefan 03-09-2011 13:08:35

Hahaha, de sidste tre linier... Hjælp!!

0 0
Derdiyok 02-09-2011 18:15:35

Jeg er ikke enig med at billede og lyd ikke kører sammen fra yousee web-tv, jeg har haft Galaxy Tab 10,1 i ca. 8-10 dage og har næsten hver aften brugt den til at se web-tv fra yousee og den er perfekt synkroniseret.

0 0
02-09-2011 19:26:36

Du benytter ikke Applebriller, det gør hele forskellen

0 0
Dan 02-09-2011 22:21:00

Hehe for en kommentar :)

Dog ville jeg til mobilsidens fordel, lige indskyde at den her anmeldelse er en af de lidt bedre, uden det var et æble indblandet

0 0
02-09-2011 14:51:00

Til dem der "tør" investerer i en android tablet, selvom de er LANGT bagud, så er her en liste med "honeycomb" apps der løbende bliver opdateret.

Vil også gerne snart se en anmeldelse af eee pad transformer :D

0 0
02-09-2011 17:06:27

Hvis eller når jeg på et tidspunkt investerer i en tablet så bliver det højest sandsynligt Asus transformer. Og der er allerede anmeldelser på youtube og andre steder på nettet. Men ja det ville være fint hvis mobilsiden også kom med en anmeldelse, den virker klart som det bedste pris/kvalitet valg.

0 0
kelddaug 02-09-2011 15:11:37

Ja, Transformer test tak, synes selv den er genial.!

0 0
05-09-2011 11:58:49

Den er mere end genial :D Og på nuværende tidspunkt kan jeg slet ikke forestille mig den uden flash :-o

0 0
Kasper 02-09-2011 14:21:57

Hej John

Når du skriver Motorola Xoom fås til 3999,- er det vel uden 3G? Galaxy Tab'en fås til under 4000,- uden 3G.

0 0
JP 02-09-2011 14:11:58

Selv baggrundsfarven i notesblok programmet er ståljet fra Apple... Godt at lovgivningen forhindre denne form for håbløse kopi produkter.

0 1
Zeb 03-09-2011 00:02:18

Øh... Det kunne måske skyldes at Apple og Samsung begge anvender en farve som folk forbinder med noter, nemlig en lys gullig som kendes fra Post-It sedler. Slap nu af med at skrige kopi af Apple alle steder - det er ikke altid at Apple har opfundet det der ligger til grund for design valgene

1 0
Kim Harder 03-09-2011 12:24:24

Alle kopierer efter hånden af efter hinanden og andre, også appels tablet er en kopi af en gl. e-reader, som retsagen netop kører på nu.

1 0
Tbv 06-09-2011 23:37:51

Det er ikke rigtigt at salget er stoppet i Tyskland, så sent som i dag har jeg set den i flere butikker, og de sælger dem skam

1 0
Lowkey 02-09-2011 15:54:23

Apple har stjålet udseendet fra utallige notesblokke, der bliver printet i den farve.
Herhjemme er vi vant til at papiret i notesblokke er vidt, men i USA eksempelvis, er det ikke ualmindeligt at papiret er gult.
Det er med stor sandsynlighed derfra at både Apple og Samsung er blevet inspireret, da det er et rimeligt almindeligt trick når man designer brugerinterface, at man efterligner hvordan tingene ser ud i den virkelige verden.

Så hids du dig bare ned igen. Det er hverken første eller sidste gang at vi ser den idé i design.

1 0
Jonas_a 02-09-2011 14:49:16

nå..nu har æblen måske begyndt at kræve patent på farver?
Nu har retten slået fast på at de ikke have patent på en flad plade med skærm på..og I blive ved med at tude..jeres hoveder rummer vist ikke mere end hvad der svarer til en æble.

1 0
JP 03-09-2011 19:57:56

Øh mener du at Galaxy stadig er til salg i tyskland? For det er den ikke..

0 1
Footiefan 02-09-2011 15:06:48

Hehe, I går helt amok alle sammen ;-)
Jeg siger ikke at noget er kopieret eller stjålet - men det er da sjovt at se at farven er helt ens på noget så sammenligenligt som notesblokken. Og det er jo netop (og kun) pga sagen mellem de to at det bemærkes.

Nej ingen har patent på farven, heldigvis, så rolig nu venner. Det er fredag og skønt vejr ;-)

0 0
02-09-2011 14:47:33

Haha kanon kommentar :D Men var det egentligt ikke apple der opfandt den gule farve på post it's ? :D

0 1
Kronow 03-09-2011 10:19:11

Det var 3M der opfandt Post-it og vel også dem der gav dem den gule farve.

http://en.wikipedia.org/wiki/Post_it

1 0
Ulrik 02-09-2011 14:20:16

Der er INGEN, der har eller skal have rettighed i at bruge en farve i et program. Alt andet vil være idioti!

1 0
Footiefan 02-09-2011 14:28:29

Rolig.... Tror mest det er en konstatering, set i lyset af sagen mellem de to tabs.

0 0
x
Om brug af cookies