Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Sony Ericsson Xperia Arc - fedt topprodukt (mobiltest)

Sony Ericsson Xperia Arc - fedt topprodukt (mobiltest)

TEST: Xperia Arc er den første Sony Ericsson-smartphone, der kan konkurrere med HTC’s topmodeller på Android.

Arc virker som en rigtig god og langtidsholdbar telefon.

Efter at have famlet sig frem de seneste par år, er det med Xperia Arc for alvor lykkedes for Sony Ericsson at producere et topprodukt, der kan konkurrere 1:1 med f.eks. HTC topmodeller på Googles Android platform.

Xperia Arc er konstrueret i plastik, og netop derfor er det lykkedes at holde vægten nede på 117 gram, til trods for, at den har en touchskærm på 4,2 tommer, der i øvrigt er en type med ridsefrit mineralglas.

Og selvom mobilen egentlig er en voldsom størrelse, virker den slet ikke kluntet. Måske på grund af, at den på de tyndeste sted kun er 8,7 mm.

Bagside-coveret knager lidt - men ikke noget der for alvor kan trække den samlede oplevelse ned.

En svær begyndelse

Sony Ericsson har lavet en ellers udmærket opstartsguide, hvor opsætninger til ens Gmail, Exchange, Facebook m.v. kan laves - men efterfølgende sker der ingenting. Det virker som om, at det ikke rigtigt virker.

Årsagen skal findes i, at den automatiske synkronisering af data som standard er slået fra. Brugeren skal altså selv finde ud af, hvor dette aktiveres (indstillinger + konti og synkronisering + autom. synkronisering).

Jeg ved godt, at mobilen holder strøm længere når data hentes manuelt - men så kunne man da i det mindste blive spurgt i guiden, om det skal aktiveres - således man ikke skal sidde og tvivle på, om opsætningen er udført korrekt.

Flot skærmen

Skærmen er ganske flot - men slet ikke i nærheden af de Super AMOLED skærme, der f.eks. sidder i Samsung Galaxy S.

Sony Ericsson bryster sig af, at skærmen har “Sony Mobile Bravia Engine”, hvad det så end betyder for mig? Men jeg kan konstatere, at selv i sollys er det let at se, hvad der står på skærmen.

Desværre manger Arc en lysføler, der kan styre poweren på skærmlyset, alt efter hvor meget lys, der kommer fra omgivelserne.

På konkurrerende telefoner er lysføleren med til at spare strøm på batteriet, hvorfor man kan undre sig over, at den mangler i Arc, da skærmen er noget af det mest strømforbrugende i en smartphone.

Note: Selvom Sony Ericsson officielt til denne anmeldelse har oplyst, at Arc ikke har lysføler må vi konstatere, at den tilsyneladende har denne føler - det fremgår blot ikke af indstillingerne.

Velfungerende i brug

Der er irritationsmomenter på alle telefoner - også i Arc. For mig er manglen på smartdial irriterende - og der er for mange tryk, når der skal søges i kontaktpersoner.

Det ændrer dog ikke ved, at Xperia Arc er yderst velfungerende i dagligdagen. Smidighed i interface og menu er “okay godkendt”, men Sony Ericssons fantastiske menuopbygning fra Xperia Mini-modeller er enestående.

Særligt muligheden for at lave “egen rækkefølge” og bestemme, hvor ikonerne i menu skal stå er lækkert - men den fedeste indstilling er nok “mest brugte”, hvor menuen hele tiden sorteres efter de mest anvendte apps og genveje.

Ikke bare Android

Sony Ericsson har generelt tilføjet deres eget look-and-feel til Android-systemet, der i nogen grad får mobilen til at fremstå som “sin egen” og ikke bare “endnu en Android-mobil”.

Særligt muligheden for at lave mapper til programmer er værd at nævne. Normalt hedder sådanne mapper i Android bare “Mappe”. Men Sony Ericsson giver brugeren mulighed for både at vælge et ikon til mappen, samt give den sit egen navn.

Også kontaktlister, SMS-app og opkaldsdelen er lækkert designet, men kalenderen halter. Den er ikke på samme facon blevet gjort til noget særligt.

I forhold til da Xperia X10 blev lanceret, er programmet MediaScape udgået og erstattet af en mere plain musikafspiller med tilhørende widgets. Programmet TimeScape, der er en total overflødig opfindelse, eksisterer stadigvæk i Xperia Arc.

Lækker til SMS og MMS

Xperia Arc er ganske god som SMS-mobil.

SMS’erne vises som samtaler, og små flueben angiver, om en besked er afleveret til modtagerens mobil. Hvis du afbrydes, mens der skrives en besked, gemmes automatisk en kladde i tekstfeltet, så skrivningen let kan fortsættes senere.

Modtager du MMS’er, så vises billedet stort og lækkert i oversigten, og ikke som små ikoner, sådan som det kendes fra HTC’s telefoner.

Arc kommer med dansk ordbog og dansk QWERTY-tastatur, men den har ikke T9-tastatur. Grundtastaturet er ikke nær så præcist at benytte, som de alternativer, der kan hentes/købes i Android Marked.

Blandt andet irriterer det, at man ikke kan få adgang til tal ved at holde et bogstav inde, som det kendes fra andre tastaturer.

Fantastisk kamera-telefon

Optikken er på 8,1 megapixels, mens kameraapplikationen byder på alle de features, du kan drømme om. Der er alt fra autofokus, touchfokus, GEO-tagging, ansigtsgenkendelse m.v., over til billedestablisering, støjundertrykkelse, direkte upload til Facebook og meget andet.

Tilmed har billederne en temmelig god kvalitet, også i mørke omgivelser.

Sony Ericsson har virkelig taget deres kameraerfaringer fra Sony med over på mobilen. Og en dedikeret kameraknap, gør det let at komme i gang med fotograferingen.

Billeder taget med Sony Ericsson Xperia Arc


Internet med Adobe Flash

Den store skærm gør internetbrug ideel på Xperia Arc. Og browseren understøtter Adobe Flash, hvilket iPhone som bekendt ikke gør.

Uden Flash aktiveret er internetoplevelsen i stil med den, der kendes fra iPhonen, blandt andet med mulighed for at zoome på en website, mens den flyttes.

Men med Flash aktiveret, nedsættes oplevelsen og indlæsningshastigheden.

Det ændrer dog ikke ved, at internet på Xperia Arc HELT bestemt er godkendt.

Tåbelig placering af stik

Designerne er efter min mening gået lidt for meget på kompromis, når det kommer til placeringen af tillslutningerne.

HDMI-udgangen i toppen sidder fint, men jeg begriber ikke, hvorfor stikket til hovedtelefoner (in-ear set medfølger) skal sidde øverst i venstre side, mens microUSB til opladning er placeret øverst til højre. Det giver absolut ingen mening!

Stikket til opladeren skal placeres i bunden mobilen, mens hovedtelefoner og HDMI-udgang skal sidde øverst på toppen, hvis mobilen skal være optimal at anvende.

Konklusion: Potent comeback

Sony Ericsson Xperia Arc er (aktuelt) ifølge Mobilpriser.dk prissat til lige under 4.000 kroner, hvilket jeg synes er en rimelig og fair pris for produktet.

Ikke alt er perfekt - men Arc er bestemt på niveau med både tilsvarende produkter fra HTC og Samsung. Og det er særligt lækkert, at Sony Ericsson (ifølge dem selv) har bygget softwaren i Arc, således det er let for dem, at opdatere den underliggende Android platform. Det tyder da på en vis fremtidssikring.

Batteritiden er rimelig på Arc. Den kommer fint igennem en arbejdsdag, men heller ikke meget mere end det. Arc er altså på niveau med markedets andre smartphones.

Sony Ericsson Xperia Arc er et yderst potent og konkurrencedygtigt comeback til fem ud af seks stjerner.

Læs også:

- Sony Ericsson Xperia Neo - Arc' lillebror
- Første indtryk: Sony Ericsson Xperia Arc

Få notikationer:

Kommentar

x

Opret bruger
Dan 25-01-2014 15:01:09

Hejsa
Skal lige høre om der er en der kan fortælle mig hvorfor min sony ericsson xperia arc lt18i skriver sikker tilstand på skærmen ? hvordan kan man få det væk ?

0 0
Søren Hvilshøj 02-04-2012 19:52:23

Mobilen kan ikke registrere at vi indsætter et microSD kort. Har prøvet med et par forskellige SD-kort, men mobilen registrerer simpelthen ikke at kortet indsættes. Kan ikke umiddelbart se, at vi skulle have slået noget fra. Det har dog tidligere virket...

0 0
BallonPedro 03-04-2012 12:08:05

Havde på et tidspunkt et lign. problem på min Arc. Søgte lidt rundt på nettet og læste at kortet skulle formateres med "SD Formatter".

Det hentede jeg og så virkede det, hvad det gør anderledes ved jeg ikke :)

https://www.sdcard.org/downloads/formatter_3/

0 0
Mobilsiden.dk 03-04-2012 11:37:56

Hej Søren,

Det lyder desværre som om, at din mobil er defekt.

0 0
kenneth 25-12-2011 21:54:05

hvor finder jeg flash, så jeg kan slå det fra ?

0 0
Linda R. Olsen 16-12-2011 16:19:52

Hej..

Jeg kan ikke få vejret til at fungerer på min Arc. Lige nu er der 37 grader :-/
Den kan ikke finde placeringerne, lige nu søger jeg manuelt på det område jeg bor i, men den kan ikke finde det. Den skulle jo gerne finde det automatisk. Hvordan indstiller jeg det rigtigt, så jeg kan se vejret..?

0 0
Simon 07-10-2011 16:29:29

Hej allesammen. Jeg skal snart have en ny mobil men ved ikke om det skal være Google Nexus s eller Sony Ericsson Xperia Arc?
Håber der er nogle der vil hjælpe mig :D

0 0
BallonPedro 07-10-2011 17:05:03

Kan varmt anbefale Arc'en og den kommer i en S version med 1.4Ghz i stedet for 1Ghz. Kan specielt godt lide deres UI.

Nexus'en kan jeg ikke sige noget godt/dårligt om da jeg ikke kender den. Men det er deres "egen" mobil, så opdateringer kommer hurtigere ud til den end andre.

0 0
Simon 07-10-2011 20:03:38

Okay tak for hjælpen. :)

0 0
Tim sodemann 16-06-2011 08:26:57

opdaterede min igår og den er genstartet midt i, at jeg skrev en sms. signalet er der ikke problemer med ...

min telefon bliver meget varm på bagsiden, under brug.. er der andre der har problemer med det?

0 0
jesper 14-07-2011 02:19:33

Det er vist et generalt problem med SE, minx10mini koger også en en keddel efter 20 minutters brug fx

Tror en af grundene til vi opfatter arcen mere var er den MEGET tynde design, alt indmad må ligge som store indvolde i en meget lille anorektisk pige - eller er det kun mig der har den teori

0 0
SteffenA 08-06-2011 23:48:22

Der står i anmeldelsen at man kan hente en T9 ordbog til en Arc på android marked, men kan ikke finde det nogen steder :/

En herinde der kan anbefale et, og eventuelt sende noget jeg kan søge på inde på marked? (:

0 0
BallonPedro 10-06-2011 13:49:55

Hentede også Smart Keyboard PRO til min Arc, men efter at have brugt det noget tid skiftede jeg tilbage til det org. QWERTY i mobilen.

Det er bedre, hurtigere og nemmere end Smart Keyboard PRO. Det er dog langtfra lige så godt som det T9 de havde i deres X10 mini, det savner jeg virkelig.

Eller Nokia N8 har også et lækkert T9 og så QWERTY når mobilen ligges ned. Burde SE lære noget af :)

0 0
Mobilsiden.dk 09-06-2011 14:22:13

Hej SteffenA

Du kan fx købe "Smart Keyboard PRO" og derefter hente "Danish for Smart Keyboard".

0 0
Tim sodemann 05-05-2011 13:22:59

er der nogle der kender nogle aps man bare skal have på sin arc?

0 0
charlotte 05-05-2011 10:24:11

Har nu haft min SE Xperia arc i en uge nu ca og må indrømme det er den værste batteritid jeg har haft på en mobil længe det er synd da det er en lækker mobil..

0 0
BallonPedro 05-05-2011 17:08:00

Batteritiden er ikke helt optimal, nej. Men sådan er det lidt med større mobiler desværre.

Min holder dog nemt en hel dag med en del mail, masser af sms, facebook, lidt opkald og roden rundt i forskellige apps. Den er endnu ikke bukket under for en enkelt dag, men den skal oplades hver nat f.eks.

Men det er jo ingenting i forhold til min fine ældre Nokia som sagtens kan holde i langt over en uge med opkald hver dag :-)

0 0
charlotte 05-05-2011 18:08:12

hehe ja det er rigtig troede den vil holde lidt længer end den gør. Men det er en lækker mobil, havde dog vrøvl med den første jeg købte så har fået den byttede så håber den kommer imorgen.

0 0
Lene Damm 04-05-2011 08:25:17

mange tak for dit svar!

0 0
Lene Damm 03-05-2011 20:31:46

Hej. Er der nogen nogen som har prøvet både Arc og mini pro. Hvilken er bedst?

0 0
BallonPedro 03-05-2011 21:59:41

Havde X10 mini (ikke pro) før min nuværende Arc og Arc er SÅ meget federe. Eneste minus er at den ikke som mini havde T9 tastatur (pro havde jo fuldt QWERTY tastatur).

Og den føles ikke stor i lommen og nem at få op pga. den glatte bagside. Der sad mini'en tit fast med den gummi bagside den havde.

0 0
01-05-2011 04:34:56

Jeg har haft min Arc i 4 dage nu, dejlig telefon indtil videre.

MEN MEN, hvordan overfører man billeder fra sin pc til telefonen?

Jeg har bakset med PC Companion og Media Go, fatter ikke en dyt... Er der et par venlige sjæle der kan fortælle hvordan man gør?

Det er min første smartphone ....

0 0
BallonPedro 01-05-2011 10:37:30

Det er bare sætte den til PC'en og så bruge stifinder som ved alle andre drev. Som regel popper der også et vindue frem ligesom der gør ved USBdrev.

Når du sætter den til spørger mobilen hvilken tilstand den skal bruge, og der hedder det vist medietilstand.

PC Companion er kun til at opdatere software på mobilen og vist noget sync af kontakter osv.

0 0
01-05-2011 14:01:45

Tak for det hurtige svar ...

0 0
Aalestrup 01-05-2011 08:32:18

Hej Jimi

Jeg mener at du bare sætter mobilen til hvorefter den melder sig på PCén lige som et USB stik?
På mobilen skal du vælge USB tilstand.

Det står forklaret på side 90 i manualen.

0 0
01-05-2011 14:00:38

Tak for det hurtige svar. Det hjalp, men skaleringen af billeder fatter jeg ikke. Må nok hellere hente manualen :-)

0 0
Troels 28-04-2011 18:52:50

Der er flere der kommenterer den 'tossede' placering af stik, men i samme nu roser den store skærm der omtrent fylder hele tlf ud. Man kan altså ikke både puste og have mel i munden. Sådan et stik går altså ret dybt i tlf, så ville skærmen blive tilsvarende mindre. Nej jeg syntes det fungerer fint med stikket, men invester i et knækstiksadapter hvis det er fordi du vil bruge dine egne 'super' høretlf til.

0 0
BallonPedro 28-04-2011 19:38:00

Kan godt regne ud at der er noget indvendigt der skal bruge en del plads. Men derfor er stikket nu udformet meget dårligt. Det er besværligt at få stikket i og det spærrer for led indikatoren, så man f.eks. ikke ser mail, opkald og sms'er når mobilen lader.

0 0
Troels 28-04-2011 21:50:14

jo men det er nu ens for alle nyere tlf med den type stik at det er besværligt at få dem i. kan da godt give dig ret i at LED indikatoren kunne være placeret mere strategisk...men igen tror jeg på at der er indgået kompromisser for at opnå så stor skærm som muligt. Jeg syntes det er en genial tlf.
Men syntes nu det er fjollet at den skal holdes op mod Iphone...den er langt bedre end en Iphone, men det er altså som at sammenligne heste og køer.

0 0
BallonPedro 28-04-2011 22:19:25

Ja, synes også den er genial. Har den selv og er meget glad for den.

havde en X10 mini før og der var stikket f.eks. en del nemmere at få i. Det var heller ikke helt samme type usb tilslutning der var på den.

Er dog stadig ked af det ringe tastatur til sms skrivning, der virkede det på X10 mini meget meget bedre. Eller Nokia N8 for den sags skyld.

0 0
Aalestrup 15-04-2011 20:05:44

Jeg er iPhone 4 bruger og har en forkærlighed til den, men nu har jeg købt denne mobil til min datter og jeg må sige at der har overraskede mig i positiv retning. Den fungerer jo 100% godt og der er i mange sammenhæng langt mere sammenhæng i denne mobil end der er hos iPhone. Min næste mobil bliver nu helt sikker ikke en iPhone... med mindre appel hiver en hvis kanin op ad hatten :)

0 0
BallonPedro 10-04-2011 15:07:57

Har også haft min Arc i lidt over en uge og må sige at det er en FED mobil :-)

Der er dog nogle mangler jeg kunne håbe SE retter i en fremtidig softwareopdatering.

Det ene er at man ikke hvis mobilen ringer kan slukke for lyden. Man kan enten svare eller lægge på. På X10 Mini kunne man trykke på et højttalersymbol og så ringede den videre uden lyd på.

En anden ting er ordbogen. Der kunne de godt ha' gjort ligesom Nokia N8 at der er T9 og QWERTY når man ligger den ned. Ordbogen i X10 Mini var simpelthen genial, ærgeligt de ikke har ført den med over. Har hentet en T9 fra marked, men er slet slet ikke det samme :-(

0 0
jesper 14-07-2011 02:13:32

oki, hent handcent sms, better keyboard og dansksprogpakken - så skal du nok blive lykkelig

0 0
BallonPedro 14-07-2011 21:15:50

Har prøvet handcent, det er virkelig dårligt :)

SmartKeyboardPro er okay, men alt får dårlig ordbog. Så er gået tilbage til det QWERTY der er standard :(

0 0
høns 10-04-2011 13:00:20

Min telefon holder batteri en dag. smser og ringer lidt og tjekker lidt websider og bruger lidt apps. Ikke det store forbrug.

0 0
høns 10-04-2011 12:57:13

Jeg har fået købt mig en Sony Ericsson Xperia Arc. Min første uges oplevelse er at alt er i top. Sammenlignet med iphones er eneste minusser at lyden er dårligere og touch skærmen reagerer langsommere forstået på den måde at man skal ligesom holde fingeren et øjeblik på skærmen for at den reagerer, og når man browser og vil scrolle fra side til side reagerer den også langsommere end en iphone ( testet ved siden af)

0 0
jesper 14-07-2011 02:12:11

Se den er nem.

I(diot)Phone har varmefølsom skærm... og er glas

SE trykfølsom.... og plast

Derfor den store forskel,

0 0
Rikke 09-04-2011 19:21:04

Hej..
Jeg har lige modtaget med Arc i går, og er overglad. Gået fra en Wildfire, så sikke en forskel.. :) Der er dog et par ting jeg savner, men nu da jeg ikke er den fødte konte inden for smartphones, håber jeg i kan hjælpe mig, og gerne snart :) :)
Jeg kan ikke finde ud af om den ikke kan, men på min HTC wildfire, stod fødselsdagene fra mine venner på Facebook, og kan simpelthen ikke se at Arc'en kan gøre det?? Tager jeg fejl..??
En anden ting som Wildfire kunne, var at den kunne låse en besked inde i tråden, det var til tider nyttigt, hvis der stod noget i en besked man skulle gemme. Kan den ikke det, eller tager jeg også fejl der?
Håber i vil hjælpe den uerfarne pige :) Ellers fed fon, i gamle dage havde jeg alle de Nokia'er der var på marked, og kunne ikke fordrage SE, men må tag mine ord tilbage..
//Rikke

0 0
Mobilsiden.dk 09-04-2011 22:48:20

Hej Rikke.

Tillykke med mobilen. Det lyder som om, at du allerede er glad for den :)

Jeg har ikke lige alle svar på rede hånd. Men prøv evt at tjek vores Android forum. Mon ikke der her er nogle med en Arc som kan hjælpe?

http://www.mobildebat.dk/forumdisplay.php?f=62

0 0
Rikke 10-04-2011 10:42:51

Jeg kan ikke logge ind der omme, hvad sker der

0 0
Mobilsiden.dk 10-04-2011 11:03:47

Det er ikke samme brugernavn/adgangkode. Det kræver en selvstændig brugerprofil.

0 0
PeterEistrup 05-04-2011 14:20:09

Rigtig god anmeldelse og fremragende mobil! Har haft den i en uge nu og er blæst væk over, hvor lækker den egentlig - på alle fronter!

Jeg har lige et spørgsmål til den widget, der er vist på billede nr. 8. Er den præinstalleret på telefonen? Jeg kan sagtens finde den widget, der hedder "Digitalt ur", men der kan jeg tilsyneladende ikke få vejret frem, som vist på billedet?

Nogle der har en idé til, hvad jeg skal gøre eller hvilken app der bliver vist?

På forhånd tak!

0 0
Jonas Rasmussen 05-04-2011 23:06:16

det er app'en der hedder fancy widget... har den selv, og den er virkelig cool!!!;)

0 0
Mobilsiden.dk 05-04-2011 22:26:14

Hej Peter.. Tak for dine pæne ord.
Jeg ved faktisk ikke lige, hvilken widget der er tale om. Billederne er nemlig nogle vi har taget på et tidligere tidspunkt i forløbet, af et demo-produkt. Derfor har jeg ikke lige et godt svar :(

0 0
Bjarke Hansen 31-03-2011 18:54:09

Hej John, hor længe har du testet mobilen?

for jeg var nede og se på den i 5min i en TDC butik, der var det da lunhurtigt at se at den har lysføler, da lysføleren sidder til venstre for højttalere og den kom jeg til at dække med fingere og så skruer den lynhurtigt helt ned for lystyrken. Så det kan jeg ikke helt se skulle være korrekt...! Desuden har x10i da også lysføler så hvorfor skulle arc da ikke også have det?

0 0
Mobilsiden.dk 31-03-2011 21:33:22

Hej Bjarke,

Jeg har talt med Sony Ericsson der har bekræftet, at Arc ikke har lysføler. Og muligheden "automatisk" fremgår heller ikke af indstillinger.

0 0
Rosa 03-05-2011 13:26:39

Du kan jeg prøve at tjekke den her video ud, og måske blive klogere ;-)


http://www.youtube.com/watch?v=2vmXsFgDUN4&feature=related

0 0
Bjarke Hansen 09-04-2011 20:06:58

Hej Igen John

Det er tilsyneladende ikke kun dig der har lavet fejlen, det er tilsyneladende grundet at de testmodeller der er blevet sendt ud ikke har haft lyssensor aktiveret i software...
http://www.gsmarena.com/sony_ericsson_xperia_arc-review-584p2.php

In our test we did observe a pretty strange behavior of the Arc brightness setting. As you drag the slider to the middle, the Arc loses about 90% of its brightness instead of the 50% you would expect. Fortunately, the black levels deepen with lowering the backlight so the loss of contrast isn’t too significant, but we would suggest sticking to a higher setting to avoid problems with sunlight legibility. Unfortunately, the XPERIA Arc doesn’t have auto-brightness control.
Update 04 April: Many of you confirmed that they actually do have automatic brightness control on their XPERIA Arcs. However hard as we tried (pointing flashlights at the spot where the ambient light sensor is supposed to be or covering it) we couldn't manage to make our unit to adjust its brightness. We suppose it's some kind of unit-specific issue that we had. We'll try to get another unit so we can double-check that.
Update 05 April: We were able to confirm that all retail XPERIA Arc units will indeed have auto-brightness control.

0 0
Mobilsiden.dk 09-04-2011 23:09:22

Hej Bjarke... Interessant læsning :)

0 0
pollute 01-04-2011 13:59:47

Jeg har lige kæøbt telefonen, og i telefonoversigten i manualen, fremgår det at der er en lysføler. Den har nummer 13 og er placeret øverst til venstre.

0 0
pollute 01-04-2011 14:00:27

Og forresten tak for den gode anmeldelse.

0 0
Bjarke Hansen 31-03-2011 21:37:04

Okay, men har du prøvet at dække området omkring højttaleren for at se om lystyrken ikke daler i små ryk?

det var da jeg holde telefonen vandret jeg fik dækket med tommelfingeren

0 0
David 30-03-2011 13:30:23

Dette var min første reaktioner da jeg havde leget lidt med min nye mobil :-) og hver gang jeg sidder med den får jeg et saligt smil på læben. Hold kæft hvor er den lækker, SE er tilbage med stil. Jeg syntes denne mobil er starten på en hel ny generation af touch mobiler. Den har efter min mening et virkelig flot design, og er utrolig tynd uden at virke skrøbelig. SE egen brugerflade på android 2.3 er meget flot med en del blæret animationer. Samtale kvalitet og medie afspilning er i toppen det samme kan siges om kameraet. Skærmen er også virkelig god, og fedt at den fylder så meget af front arealet på telefonen. Så det er bare med at komme ud i en butik og prøve en live model :-)

0 0
David 30-03-2011 13:32:52

Ps: Og den får Nexus S til at ligne et grimt stykke håndsæbe :-)havde første 2 defekte Nexus S mobiler i træk, valgte så ARC'en og det har jeg ikke fortrudt.

0 0
JitH 30-03-2011 09:53:10

Jeg savner at høre om SE har afskaffet deres tåbelige slider, for at man kan "tage" et opkald.. Er den der stadig på den nye Arc?

0 0
Troels 28-04-2011 21:54:22

nej de har ikke...meeeen den er da ikke tåbelig

0 0
BallonPedro 28-04-2011 22:21:51

Nej, den er skam fin nok. Eneste tåbelige de har afskaffet er muligheden for at slå ringetonen fra ved et opkald. Det kunne X10 mini'en. Der var et højttalersymbol oppe i hjørnet der kom frem ved opkald.

0 0
høns 29-03-2011 21:21:53

kan man ikke gemme android apps på hukommelses kortet ? Så løber de 512mb vel hurtigt op ???

0 0
høns 29-03-2011 20:50:08

Er den lige så god som iphone 4 - 16GB ? De koster det samme med abonnement hos call me / 3

0 0
Søren 30-03-2011 18:48:08

Det samme?
Arc - 1399,- 499,- i måneden
iPhone - 1899,- 499,- i måneden

0 0
David 30-03-2011 11:08:10

Det er jo 100% umuligt at svare på.. Kommer an på hvad du skal bruge den til. Hvis du f.eks. vile spille multiplayer spil med dine venner via Apple Game Center, så er den ikke lige så god. Men hvis du vil bruge Google Navigation er den meget bedre.

0 0
Niels Christiansen 29-03-2011 23:18:23

Jeg ville vælge Arc alle dage.

0 0
høns 29-03-2011 20:47:17

Er der MULTI TOUCH ??

0 0
Niels Christiansen 29-03-2011 23:18:03

Ja.

0 0
kleves 29-03-2011 20:32:24

Hejsa. I skriver den ikke har det. Kan man hente det nogen steder eller er det ikke muligt?

0 0
Peter 30-03-2011 21:53:00

Jeg bruger dialer2, den virke super godt, Synes faktisk den er bedre den den der er standart i HTC's.

0 0
BallonPedro 29-03-2011 20:06:14

"Programmet TimeScape, der er en total overflødig opfindelse, eksisterer stadigvæk i Xperia Arc."

Denne overflødige opfindelse er da noget af det bedste der er lavet? Ved ikke hvor meget bøvl timescape og mediascape laver på X10, men lyder til at være en del når man læser rundt på nettet.

Kan dog sige at timescape på min nuværende X10 Mini gør at jeg f.eks. sparer utrolig meget tid på lige at kunne rulle samtlige facebook status igennem. Det gør at jeg yderst sjældent behøver at bruge facebook på computeren :-)

0 0
Niels Christiansen 29-03-2011 23:17:51

Jeg har det langt hen ad vejen på samme måde da kritikken af TimeScape aldrig har været forståelig.

0 0
Skøtte 29-03-2011 15:41:41

Jeg er så heldig at have fået fingre i et eksemplar af Arc, og er indtil videre meget tilfreds.
Nu skrives der i testen at telefonen ikke har lysføler, det har min ihvertfald.
Og den er fin hurtig til at tage billederne. både med fokus og til at gemme.
Jeg har ikke oplevet lag endnu.
Hvad angår batteri tid så er jeg ok tilfreds, jeg kommer fra en Satio og vil sige det ca. er det samme, med at par dage hvis man selvfølgelig ikke "leger" med den hele tiden.
Hvis der er nogen der har spørgsmål, så skal jeg med glæde svare, hvis jeg da kan :-)

0 0
Tim sodemann 29-03-2011 11:55:17

det er flotte billeder den tager SE ARC. MEN hvordan reagere den når man trykker på knappen. med SE x10 skulle den bruge 10 sek. på fokus 10 sek. på at fange billedet og 1 min for at vise det på skærmen .. er reaktionstiden blevet mindsket?

0 0
Steffen 02-04-2011 12:39:07

Reaktionstiden er ca. 1 sek på fokus og 1 sek. på at tage billedet, så det kører ganske godt..

0 0
Peter Andersen 29-03-2011 11:27:02

Nej, du er bestemt ikke den eneste, chriswon.
Er det kun HTC, der tilbyder T9-keyboard? For det har jeg godt nok været glad for på min Hero (tror den er 3,6" skærm), og vil da gerne fortsætte med et T9...
X10 mini har jo T9 - derfor troede jeg faktisk, at det også var en tilvalgsmulighed på Arc'en...
Jeg har ikke prøvet nogle af dem på Marked, men det kan være at der er andre, der har?

/P

0 0
BallonPedro 29-03-2011 20:02:38

Mangler bestemt også T9 på den, havde faktisk håbet på det T9 der sidder i X10 Mini og så evt. QWERTY når man vendte den rundt.

Sådan fungerer det f.eks. på Nokia N8.

0 0
jesper 14-07-2011 02:04:40

dette kan nemt ordnes med fx. appen better keyboard, den kører jeg selv med på min x10 mini

T9 ermig ligemeget men fx handcent sms kan med better keyboard og en dansk app klare det....

0 0
Christoffer 29-03-2011 18:46:49

Hero har kun en skærm på 3,2" og Samsung tilbyder også T9 tastatur.

0 0
chriswon 29-03-2011 00:29:35

på trods af idiotisk placering af stik er dette er uden tvivl min nye fon, men er jeg den eneste der synes t9 er uundværligt..? Kommer fra htc hvor sense var alt for nice (enig i at der er irriterende der mangler smartdial), nogen der kender gode alternativer der kommer bare lidt tæt på htc..? Har prøvet betterkeyboard bla., det er bare ikke helt godt nok...

0 0
BallonPedro 28-03-2011 21:46:21

Var nede i den lille lokale teleshop i dag, de havde kun en dummy stående. Men det var også mest for at se størrelsen og hvordan den ligger i hånden, havde stortset bestemt mig for Arc'en inden.

Så nu er den bestilt og skulle meget gerne dukke op snart :-)

Har også ventet læææænge på denne test, som jeg synes springer lidt for let over mange ting, bla. batteritid som nogle nævner.

0 0
ILC 28-03-2011 19:40:59

Jeg var inde i en TDC og lege med mobilen i længere tid idag og generelt havde jeg et positivt indtryk af den. Det er dog nogle enkelte ting jeg alligevel vil påpege.

- Selvom jeg synes den er pæn i designet (på nær de tre knapper forneden - dog en smagssag) virker den ret plastic fantastic.

- Jeg holdt den op til øret og synetes at den føles temmelig varm. Dette var efter blot 1-2 minuters aktivitet.

Dog var jeg MEGET imponeret over den nye UI, som jeg personligt klart foretrækker frem for HTC Sense. Menuerne er lynhurtige, dog ikke 100% flydende da jeg browsede. Kan evt. forbedres ved at slå flash fra.

0 0
Peter Andersen 28-03-2011 19:12:27

Hejsa!
Tak for testen, som jeg har ventet lææææænge på!

Min gamle HTC Hero kan snart ikke mere, og jeg trænger til en ny android-tlf...
Mit valg har - som så mange andre - været mellem Nexus S, LG O2X og Arc...
Jeg synes testen bærer præg af, at I skulle have artiklen færdig til i dag, hvor Arc'en skulle ramme de danske butikker - den er meget kort, og jeg er meget ked af, at batteritid ikke nævnes overhovedet?! Fx i forhold til LG, som jeg overrasker positivt mht batteritid?
Jeg håber på, at I opgraderer testen med bl.a. beskrivelse af batteritid..

Jeg kan i øvrigt fortælle, at min næste tlf nok ikke blive en HTC. Er ellers helt vild med HTC Sense, men trænger til noget, der ikke er en beta-mobil, og det har min Hero altid føltes som...

/P

0 0
JB 28-03-2011 17:59:56

Hej John

Tak for testen - den er fin, men meget kort i forhold til hvad vi tidligere har været vant til fra jer. Hvad er der blevet af jeres stortests, som I havde "i gamle dage"? :)

Hvordan er batteritiden? Hvordan er kvaliteten af videooptagelse? Hvor tæt er Sony Ericssons software på at kunne måle sig med HTC's Sense? Hvor godt fungerer e-mail funktionen / musikafspilleren / billedvisning? Er den hurtig i menuerne, eller halter den lidt?


P.S. Det system i benytter til fremvisning af billeder i jeres artikler (ikke Picasa, men de fem billeder øverst i artiklen) må kandidere til verdens ringeste. Jeg har været træt af det i lang tid, men i denne artikel fungerer det så himmelråbende dårligt, at jeg besluttede mig for at det var på tide med lidt konstruktiv kritik...
Boksen skifter størrelse fra billede til billede, således at det er et helvede at klikke sig igennem billeder... Hvorfor tilpasser billederne sig ikke boksen i stedet?
Først skal jeg scrolle ned på siden, for at trykke videre til billede 2. Så skal jeg scrolle op, for at se billede 2 og 3. Så kommer billede 4, som er kæææmpe og som gør at jeg skal scrolle ned, for at trykke videre til billlede 5. Til sidste skal jeg scrolle op, for at se billede 5.
Steve Jobs havde revet håret ud af hovedet på sig selv, hvis han var læser på mobilsiden... :)

KISS! http://en.wikipedia.org/wiki/KISS_principle

0 0
Jesper 28-03-2011 17:46:18

Tak for er fin anmeldelse.

Jeg ved godt det handler om brugeroplevelsen, men jeg er alligevel nysgerrig efter lidt specifikationer.

Hvor mange ram har telefonen? Jeg så lige at Desire S har 768, og jeg er af den opfattelse at Arc har under 512? Det har jo noget at sige om hvor hurtigt telefonen bliver tynget af mange åbne programmer.

0 0
Tobias Raun 28-03-2011 17:19:11

Mange af de videoer jeg har set, synes jeg at den lagger når man bladrer igennem sine home screens. Er der nogen der ved om det er blevet bedre?

0 0
Ronni 28-03-2011 13:12:54

Udmærket anmeldelse. Jeg er dog noget overrasket over, at manglen på intern hukommelse slet ikke nævnes. Man løber jo hurtigt tør for plads med 320MB. Det er endnu mindre end Desires, som folk brokker sig over har for lidt plads med 512. Ikke alle apps kan flyttes til sd kort.

Er det ikke en begrænsning I mener man ville støde på forholdsvist hurtigt?

0 0
ILC 28-03-2011 12:56:55

Det er en sikker vinder. Nogen der ved om der er fysiske butikker der har den på lager endnu?

0 0
Sang 28-03-2011 12:18:47

overall god anmeldelse af telefonen, dog lyder du meget kritisk i perioder.

det med email synk. Du skriver at det ikke virker, og er misvisende fordi det virker som om du taler om alle mail,facebook ikke fungere overhovedet. selvom det blot er auto sync der er slået fra. dog er jeg enig i at guiden nok skulle have spurgt om det, fordi det som standard er tændt hos konkurrenterne.

Flash, nedsættelse af oplevelsen, denne ville være smart hvis du sammenlignede det med andre mobiler, det virker som om du mener det kun er Arc.

du skriver at stikkene sidder dårligt, men ingen rigtig begrundelse for din mening. Ja sandt det ikke er normalt for HTC eller samsung at have den øverst. Men hvorfor har de så sat den øverst? mit umiddelbart gæt er at, hvis der er hdmi stik, skal det ligge øverst, derfor vælger de at placere strøm stik og mini jack stik på samme side, da det vil være dumt f.eks. at sætte det til tv'et, og mini jack til sine højtaler under telefonen. men det er mit gæt.

nå jeg skal ud og investere i optimus 2x :D

0 0
Lecter 28-03-2011 18:50:56

Problemet med stikket som jeg ser det, er at det sidder på siden af telefonen. Temmelig ubrugeligt, hvis man skal høre musik og have telefonen i en bukselomme :)

0 0
Sang 28-03-2011 22:02:29

det giver mere mening! grunden til jeg opfattede det anderledes var fordi han skrev øverst venstre side.. så skulle han ha skrevet i venstre side øverst ? eller er det bare mig der er dårlig til dansk xD

0 0
Lecter 28-03-2011 23:24:28

Jeg forstod det heller ikke først :)

Måtte lige kigge på billeder af telefonen for at forstå det.

0 0
Aaberg 28-03-2011 15:20:06

Glæd dig. Smid LauncherPro på den, frys LG Home og du har dig den bedste mobil jeg nogensinde har haft i hænderne.

0 0
28-03-2011 12:06:58

Nu er det uvist hvad Arc kommer til at koste i butikkerne, men hvis de 4000kr holder, stiller den sig i samme kø som andre nye mobiler, herunder Nexus S som er alt for dyre. 4000kr er alt for tæt på en mobiltelefon som LG OX2.

Med andre ord mener i så at SE Arc er lige så god som LG OX2 og Nexus S("den bedste Android mobil")? De ligger alle tre inden for samme prisleje og har alle tre inden for kort tid fået samme karakter og de kan vel ikke alle sammen være "den bedste Android mobil".

0 0
Alex 28-03-2011 11:41:45

Man kan da sagtens ændre en mappes navn i stock Android, ved bare at åbne mappen og holde fingeren inde på topbjælken hvor der står mappe :-)

0 0
MGApcPro 28-03-2011 20:05:39

ja, men du kan ikke ændre ikon'et på mappen, der skal man have en anden launcher fx ADWLauncher EX

0 0
Simon Larsen 28-03-2011 11:41:41

Hvordan er højtaleren i mobilen i forhold til Nokia N8? ;)

Lyder ellers til at hvis jeg skulle have en Android mobil så var dette mit valg! :D

0 0
Morten Jensen 10-04-2011 01:04:23

Telefonens højtaler er helt fantastisk! Helt på højde med Sony Ericsson Xperia X8 (som har en af de bedste højtalere på markedet) og jeg syntes at Arc´en spiller bedre end Nokia N8! Men dog er det medfølgende headset ikke nær så godt som på Sony Ericssons tidligere produkter, men de er godkendte.

0 0
x
Om brug af cookies