|
Facebook
![]()
LÆS ALT OM...
Abonnementer Android Android Apps Bag om mobilbranchen Bibob BlackBerry Call Me CBB Mobil CoPilot Facebook Forbrug Gadgets Garmin Google GPS / Navigation HTC iPhone / Apple iPhone Apps LG Lumigon M1 MeeGo Mobil-tv Mobilt Bredbånd MWC 2010 Nokia Oister Ovi Marked Apps Salgstal Samsung Sikkerhed Skype Sony Ericsson Tablet computere TDC Telenor Teleselskabet 3 Telia Telmore Test & Anmeldelser TomTom Windows Mobile Året der gik
Mobildebat.dk
![]() I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
KONKURRENCE
![]() Vind Nokia N8
Ny powermobil fra Nokia! 12MP kamera og et lækkert design. Klik her og deltag... Tidligere vindere... |
Mobilsiden.dk
/ Anmeldelser
/ Sony Ericsson Xperia X10 mini pro - er bare pro (mobiltest)
Sony Ericsson Xperia X10 mini pro - er bare pro (mobiltest)Det er omkring en måneds tid siden, at vi anmeldte Sony Ericsson Xperia X10 mini til topkarakter. Nu er turen kommet til pro-udgaven, hvor der er enkelte ændringer, men også mange identiske ting.
Allerede under Mobile World Congress var Mobilsiden.dk MEGET imponeret over både X10 mini, men bestemt også X10 mini pro, der allerede som proto-type havde et mere end godkendt tastatur. Rent softwaremæssigt er der ikke forskel på de to mini'er. De kører begge Android 1.6 (Cupcake), men allerede nu er der lovet en opgradering til 2.1 i løbet af 3. kvartal. Xperia X10 mini pro ser måske lidt mere "pro" ud end den almindelige mini, da metalrammen i midten (tastaturet) giver et lidt mere eksklusivt look.
Designet
Rent designmæssigt, så er der ikke den store forskel på X10 mini og X10 mini pro. Den er udformet på samme måde, med den buede bagside. hvilket gør den ligger rigtig godt i hånden.
Slideren i X10 mini pro er rigtig god, og virker robust, og den øgede vægt telefonen pro-udgaven har gør, at den har et godt tyngdepunkt, når tastaturet er "skudt ud". Der medfølger ikke et ekstra cover til X10 mini pro, som tilfældet var med X10 Mini.
Brugervenlig opsætning
Selve opsætningen af telefonen er "piece of (cup)cake", det fungerer nemt og smertefrit, både med mailopsætning, Facebook osv.
I forhold til den store X10 har Sony Ericsson gjort det hele en smule lettere og mere intuitivt. Jeg har ikke oplevet nogen problemer, den er ligeså brugervenlig, som Sony Ericssons telefoner plejer at være. Overførsler til computeren sker også nemt og hurtigt via et usb-kabel.
Skærmen
Skærmen er en 2,55 tommer berøringsfølsomskærm (capacitive touchscreen), og den reagerer rigtigt godt ved berøringer.
Kun sjældent opleves "hakker" blandt andet ved scrolling i Timescape, men det er nærmest ubetydeligt, specielt når man ser på hvad X10 mini-modellerne koster. Selv i sollys kan man se, hvad der sker på skærmen uden problemer. Skærmen har også nogen rigtigt gode farver, og størrelsen på skærmen har jeg heller ikke oplevet som for lille.
Internet på mini'erne
Internettet fungerer rigtig godt og hurtigt på X10 mini pro, så her bliver du ikke skuffet. Nettet fungerer, som det skal, og zoom-funktionen er også godkendt. Her skal det dog lige nævnes, at X10 mini'erne ikke har Multi-touch (Pinch-to-zoom) - dette betyder, at man kan derfor ikke zoome med to fingre.
Det kan dog være, at der er håb forude, når der i tredje kvartal kommer opdatering til Android 2.1. Skal man bruge mail, så er dette ikke en begrænsning, da mobilen både understøtter Google Gmail og almindelig Pop3/Imap-adresser. Der er selvfølgelig også mulighed for trådløst netværk på X10 min pro.
Hastigheden er mere end godkendt
Jeg har brugt X10 mini Pro til internet, musik, opkald, sms, e-mail, GPS m.m. og indtil videre vil jeg sige, at processoren på 600 MHz er mere end godkendt.
Tidligere beskrev vi på Mobilsiden.dk under sammenligningen af HTC Legend og Desire, at sidstnævntes 1 GHz processor ikke udnyttes fuldt ud. Derfor ville en større processor på nuværende tidspunkt være unødvendig frås på Sony Ericsson mini modeller.
God musik og radio
Sony Ericsson har altid været kendt for, at lave gode “Walkman” telefoner, og på X10 mini pro fortsætter de med dette. Musikdelen fungerer bare, og selvom telefonen ikke er så stor - så vises der coverflow i musikafspilleren.
Fra musikafspilleren kan der også hurtigt og nemt fåes adgang til sange på YouTube og PlayNow. Her er telefonen også hurtig til at loade, så det bare bliver en god og flydende oplevelse for brugeren. Lydkvaliteten er bestemt også godkendt både i de indbyggede højtalere, samt i det medfølgende headset. Foruden musikafspiller er der også en god FM-radio i telefonen.
Timescape - giver godt overblik
Generelt set laver de fleste mobilproducenter de samme funktioner i telefonerne, og kalder det så lidt forskellige ting, og laver en lille forskel på detaljerne. Dette er Timescape et godt eksempel på.
Timescape er Sony Ericssons svar på HTC’s Friend Stream og Samsungs Social Hub. Sony Ericsson samler i Timescape SMS-beskeder, ubesvarede opkald, e-mails, Facebook og Twitter. Man vælger selv, hvor ofte den skal opdatere statusbeskederne fra vennerne på Facebook, Twitter og emails - SMS-beskeder og ubesvarede opkald sker helt automatisk. Man kan sætte telefonen til at opdatere manuelt eller automatisk hvert 15, 30, 60 eller 180 minut. Timescape er en service, der skal give dig hurtigt overblik over, hvad der er sket, siden du sidst kiggede på telefonen. Så med Timescape er du altid opdateret, også selvom du ikke lige sidder ved computeren osv. Timescape kan tilføjes “hjemmeskærmene”, som en widget, så der altid er hurtig adgang. Personligt synes jeg dog ikke, at det er så brugbart i hverdagen, da jeg synes, det er ligeså nemt at gå ind i “oversigten” i toppen.
X10 mini Vs. X10 mini pro
Selvom telefonerne er meget identiske, er der alligevel forskelle. Batteriet på X10 mini kan f.eks. ikke tages ud, det kan batteriet på pro'en. Så gør tastaturet og slideren også, at pro'en har taget 32 gram på i forhold til den almindelige mini.
Som nævnt i ovenstående, så er der heller ikke et ekstra cover med til pro-udgaven. Den kommer i farverne rød og sort på det danske marked. En anden lille forskel er, at der ved microUSB-porten er lidt beskyttelse på Mini'en, som der ikke er på Pro'en. Ligesom det også er rykket om på siden, hvilket giver en bedre skrivekomfort, hvis der er tilsluttet et microUSB-kabel.
QWERTY-tastaturet
En af de helt store forskelle på X10 mini og X10 mini pro er selvfølgelig det fysiske QWERTY-tastatur. Personligt har jeg aldrig været tilhænger af det, og derfor har jeg også benyttet mig af en god ven som lidt "ekspert" på X10 mini Pro - foruden jeg selv har testet løs.
I alle de år jeg har kendt ham, har han aldrig haft en telefon UDEN et fysisk QWERTY-tastatur, derfor mener jeg, han er berettiget til at vurdere, hvordan tastaturet er i brug sammenlignet med andre. Tastaturet var imponerende på tidlige prototyper - og vi har fortsat armene oppe her ved den endelige udgave. Tasterne ligger godt, har en god højde og god afstand og telefonen ligger rigtig godt i hænderne, når der skal skrives løs. Sony Ericsson har desuden fået plads til æ, ø, å direkte på tastaturet, hvilket efter min mening bestemt også er et plus. Tastaturet er rigtig godt at skrive på, og selv når man ikke er vant til et fuldt QWERTY-tastatur kan man skrive mails, sms-beskeder osv. hurtigt. Tastaturet gør dog også, at X10 mini pro er en lille smule større rent fysisk end X10 mini, dog ikke noget man opdager med mindre man har dem ved siden af hinanden.
SMS-beskeder og e-mails
X10 mini pro har et fuldt QWERTY-tastatur, som skydes ud på siden af mobilen. Men mini pro giver stadigvæk muligheden for, at skrive direkte på touchskærmen med T9-tastatur, som på X10 mini'en.
Selve følsomheden og “præcistionen” i skærmen er utrolig god. Selv med store fingre er det ikke et problem, at skrive beskeder i et ganske hurtigt tempo. Ligesom tastaturet også har en god trykfølsomhed, og der er lys i tasterne om aftenen. Så selv i mørke er det nemt og hurtigt, at skrive på Xperia X10 mini pro. Vælger man at benytte T9-tastaturet til at skrive beskeder med - kan man vælge imellem “multitryk” eller med “hurtigtekst”. Derfor kan man lynhurtigt skrive SMS-beskeder med T9 tastaturet også. Beskederne samles som 'samtaler' under kontaktpersonens navn, og ønsker man andre visningformer end den som er på telefonen fra start af, så kan der hentes masser på Android Marked.
Batteri og batteritid
Der har været store forventninger til batteriet på X10 mini'erne pga. den mindre skærm end vi normalt ser på avancerede smartphones.
Jeg har testet både X10 mini og X10 mini pro nu, og er jeg online 24/7 med opdateringer fra facebook, mail osv. så holder den minimum halvanden dags tid. Det skal lige tilføjes, at jeg sender en del sms-beskeder og ringer også en del.
Kamera
X10 mini er udstyret med et 5 megapixels kamera, og jeg synes billedekvaliteten er god og den stiller også ganske hurtigt i fokus. X10 mini pro har mulighed for at benytte geotagging.
Videooptagelserne er også i en rigtig god kvalitet, dog er lyden ikke altid så god som man kunne ønske. Men når man tænker på, at det er en telefon og den jo reelt set ikke er et “rigtigt” videokamera synes jeg bestemt det er mere end godkendt. Kameraet i X10 mini og X10 mini pro er ens - du kan se flere billeder på testen af Xperia X10 mini'en.
Konklusion - mini er det nye sort
X10 mini og mini pro er de Android telefoner jeg har haft i hånden, som er mest brugervenlige, og der efter min mening har lavet de smartest genveje. De fire hjørner på "startskærmen" er utrolig brugbare og gør bare oplevelsen af mini'en endnu bedre.
Og de bekymringer jeg havde både mht. Xperia X10 mini og mini pro, om de kunne leve op til mine forventninger, er gjort til skamme. Begge mini-modeller skuffer på igen måde. De fordele, der er ved det fysiske tastatur, opvejer bestemt den øgede vægt. Så det at Sony Ericsson har produceret mini'en i en almindelig og en pro-udgave gør virkelig, at de der synes mini'en havde mangler formentlig får det de vil i Pro'en. Sony Ericsson har med mini-modellerne også overbevist mig om, at mini er på mode og kommet for at blive. Mini-modellerne er de mindste Android mobiltelefoner på markedet, men jeg vil også gå så langt og sige, at de også er de bedste (i den prisklasse). Dog vil jeg også sige, at Sony Ericsson har personificeret Android så meget, så det bare er mere brugervenligt end jeg har set på andre producenters Android-modeller. Der er heller ingen tvivl i min bedømmelse, når jeg følger op hvor jeg slap med X10 mini'en. Sony Ericsson Xperia X10 mini pro er en rigtig god telefon og skaffer endnu engang fuldt hus til Sony Ericsson. Sony Ericsson Xperia X10 mini pro ender på 6 ud af 6 stjerner.
Gode ting:
- God slider - volumenknapperne på bagsiden måtte evt. gerne have været nogen der sad fast på telefonen istedet for på bagsiden - smiley’er (samt “slide”-funktionen når man skifter mellem tegn, bogstaver og tal i beskeder/mails) - størrelsen (og at den stadig kan så meget) Dårlige ting: - man ikke ligesom på mange andre Sony Ericsson telefoner, kan vælge om SMS-beskeder skal vises som indbakke eller samtaler. Se aktuelle priser på Mobilpriser.dk
Læs også:
Aktuelle priser fra Mobilpriser.dk
Se aktuelle priser på Sony Ericsson XPERIA X10 mini pro fra Mobilpriser.dk
![]()
Kommentarer til: Sony Ericsson Xperia X10 mini pro - er bare pro (mobiltest)
morten - Super fedt :D
Endnu en gang en vellykket test fra jeres side. :)
godt at i/ du er gået ned i detaljer med qwerty keyboardet (Y) før var jeg i tvivl, men nu er jeg sikker.. jeg SKAL ha' mini pro! - tak mobilsiden, jeg elsker jer ;)
Morten - Billeder af tastatur
I skriver, at der er direkte adgang til ÆØÅ på tastaturet. Kan i ikke tage nogle billeder af den testede telefon, så vi kan se, hvordan de har pladeret disse bogstaver.
Morten - Re: Billeder af tastatur
Inden andre kommer med kommentarer: På mit tastatur er d og c åbenbart byttet om. Jeg mener naturligvis "placeret" og ikke "pladeret".
mike_wendelin - Re: Billeder af tastatur
jeg syntes også det kunne være rigtig fedt hvis i ville ligge nogle billeder ind af den det ville være dejligt...
Lene Birkeslund - Re: Re: Billeder af tastatur
Der kommer billeder ind ihvert fald senest manda (måske før). Det er pga. sommerferie vi ikke lige har haft mulighed for det i dag :-) Beklager...
Men kan sige så meget, at hvis du tager tastaturet på compturen så passer det med de sidder hvor ;, :. og tasten ved siden af Alt Gr. er... Håber det var en hjælp indtil billederne er klar :-)
mike_wendelin - Re: Re: Re: Billeder af tastatur
er billederne kommet jeg kan ikke finde dem..?
Kirstine - Ridser
Tusind tak mobilsiden! I er simpelthen for seje! :D
Dog har jeg et spørgsmål angående skærmen. Får den let ridser? For der følger jo ikke sådan en beskyttelsesfilm med som på "mini'en".. :)
Lene Birkeslund - Re: Ridser
Skærmen på både X10 mini og X10 mini pro har jeg i testperioderne haft liggende i tasker, lommer osv. op og ned ad nøgler uden det ses...
Jeg udsætter altid telefonerne jeg har til test for det samme jeg gør min egen private :-) Og ja - indtil videre intet at se :-)
mike_wendelin - JAAA
Super god anmeldese jeg er nu blevet endnu glader for at jeg har bestilt min pro...
Nygaard - Måske...
Måske jeg bare skulle droppe Desire og hoppe på sådan en fætter her.. Hverken X10 eller Desire har jeg været særlig glad for, når det kommer til at skrive beskeder. Faktisk er jeg begyndt at skrive langt færre beskeder, i den tid jeg har haft disse to dedikerede touch mobiler..
Jeg vil endda gå så langt som at sige, at jeg længes efter et fysisk tastatur igen!
Lene Birkeslund - Re: Måske...
Personligt er jeg heller ikke glad for sms-beskeder på hverken X10 eller Desire - synes ikke tastaturet ligger godt (til min fingre).. Men det er så meget smag og behag...
Tag evt. forbi en forhandler og prøv at se hvordan du synes tastaturet virker i dine egne hænder...
Martin - Re: Måske...
Jeg havde en Desire i 4-5 dage, så kunne jeg ikke længere holde ud at bruge den pga. det manglende tastatur. Jeg har i forvejen en Nokia E71 med et rigtigt godt QWERTY keyboard.
Faktisk vil jeg vove den påstand at touchtelefoner overhovedet ikke dur til seriøst brug, hvor seriøst brug i dette tilfælde er defineret ved
Martin - Re: Re: Måske...
Nå, fik sendt besvarelsen før tid!
... er defineret ved at skrive større tekstmængder. Fx arbejder jeg i en terminal på en fjerncomputer, og det var helt umuligt på Desire, slv om telefonen ellers i sig selv var rigtig god. Så jeg forstår godt at du længes efter et fysisk tastatur!
Martin - Kompas og accelerometer?
Er der kompas og accelerometer i Mini Pro? Har fundet enkelte referencer på nettet, men det er fx ikke nævnt på SE's egen hjemmeside...
- Re: Kompas og accelerometer?
Ja, det er et godt spørgsmål. På flere sider på nettet, så står der, at den indeholder både kompas og accelerometer (og sidstnævnte er vel en forudsætning for at man kan vende skærmen 90 grader...). Men mærkeligt, at SE ikke skriver et ord om det på deres egen hjemmeside. Ikke engang i deres brugermanual.
Kan indehavere af den opklare det?
CP - SKUFFELSE
Ja hvad skal jeg sige, den uhæmmede begrejstring i denne artikel kan jeg desværre ikke nikke genkendende til.
For 3 dage siden modtog jeg den nye X10 mini pro, en lækker lille telefon som lover så meget, men desværre indeholder så lidt. Desværre bliver den allerede imorgen sendt tilbage til leverandøren med ønsket om at modtage en seriøs telefon. Problemerne: 1. en rodet og uoverskuelig menustruktur - især når det gælder telefonens indstillinger, som i sig selv er utrolig begrænsede. 2. det er kun muligt at oprette én mailadresse på telefonen, hvilket gør det utrolig besværligt når man som mig har op til flere mailadresser. 3. telefonen formår ikke en så simpel funktion som at synkronisere med Outlook?!?!? 4. det er ikke muligt at overføre ens gamle sms'er til den nye tlf. - uanset hvilken model og mærke man i forvejen havde. Telefonen er lækker, den har et super godt tastatur og den er lille. Men når den ikke formår at udføre utrolig simple opgaver og ikke er særlig intuitiv...ja så kan jeg ikke bruge den. Tror jeg bestiller en Nokia E72 istedet.... SE X10 mini/pro er til teenageren og ikke til den voksne som har brug for at have en funktionel telefon med på farten med god kalenderfunktion osv. En lidt mere nuanceret anmeldelse ville have været rar.
Lene Birkeslund - Re: SKUFFELSE
Tak for din kommentar... Jeg vil sige, at nogen af de ting du pointerer i din kommentar ikke er Sony Ericsson's "fejl/mangler", men Android. Og at telefonen ikke har en god kalenderfunktion vil jeg bestemt heller ikke give dig ret i. Men Android er jo Google - og derfor fungerer den selvfølgelig optimalt med Google kalender.
casper krog rasmussen - Re: SKUFFELSE
hvis du vil havde en god og relativ billig mobil tror jeg at en htc wildfire ville være noget for dig den har både en god kalender men også en god menu
Jan - Re: SKUFFELSE
Punkt 1: eh ? ingen probs her
Punkt 3: har du ikke ret i. den er født med RoadSync app der er til MS Exchange server (dermed Outlook) Punkt 4: du kan overføre alt fra din gamle telefon, på http://www.sonyericsson.com
K. Soderberg - Re: Re: SKUFFELSE
Punkt 3 passer. Man kan ikke (uden store problemer) opdatere mellem X10 Mini Pro og outlook. Enhver virksomhed med respekt for sig selv har VPN tunnel til Exchange serveren, og eller SSL certifikat er påkrævet. Det kan X10 ikek køre. Derfor kan man ikke synce direkte med sin exchange server. Desuden er kontakt bogen MEGA begrænset.
Det er en über fed mobil hvis man er teenager, men Proén er langt fra pro hvis man vil blot lidt ehvervsmæssigt med mobilen. Jeg er mega skuffet over den del, men generelt glad for en telefon med en fed touch interface. (kommer fra diamond2 så det kan kun gå den rigtige vej)
jesper w - Lækker Mobil
Jeg har nu en udgave af pro og jeg må sige at jeg er tilfredst med hvad jeg har nået at rode med pt.
Der skal nok lige findes de rigtige programmer til at få telefonen til at køre glat. men det er jo præcis en del af android. :O) Jeg oplever den som en god mobil. til CP. jeg vil sige at du må være lidt forkert i byen da du bestilte denne mobil. Det er tit jeg ikke kan overføre sms mellem forskellige mobiler. Men har fri sms så sender dem jeg evt vil gemme til en ven også tilbage igen. Det går nok. Indstillinger er da ikke slemme. Det som jeg skal vende mig til at er at jeg nu er på dansk, hvor jeg med Hero brugte engelsk, grundet mangle fuld oversættelse. Dette mener jeg ikke jeg har støt på endnu. Dette er en mobil til folk som ikke har brug for en stor klods. og Flere af mine "voksne" venner er nysgerrige for at se den. og de er positive. så din kommentar om den er til teenager er meget forkert. Aner intet om mail, bruger kun gmail og det virker bare.
Alberte - Dansk menu? (;
Jeg tænkte på om man kan få Sony Ericsson Xperia x10 mini pro med dansk menu, eller om den kun findes med engelsk menu. Eller er det noget som evt. kommer på et tidspunkt?
Jørgen Rokkedal Lausch - Marked
Har xperia x10 mini og pro udgaven adgang til android marked. Dette er vigtigt, da den især skal bruges til at kommunikere med en fra udlandet, nogle apps. på marked er derfor nødvendige for at spare en del penge.
jesper w - dansk menu og marked
Der er både dansk menu og adgang til marked. det er en android mobil og selvfølgelig kan de gå på marked.
Hans Paulin - Hvornår kan man forvente at Telmore får den hjem?
...jeg synes efterhånden at Telmore har skrevet "Midlertidig udsolgt" i flere uger... :o)
Kirstine - Re: Hvornår kan man forvente at Telmore får den hjem?
Har haft ringet og spurgt i tirsdags og svaret lød: sidst i denne uge eller starten af næste uge...
Men ved ikke om man skal tro på det.. :S
Hans Paulin - Re: Re: Hvornår kan man forvente at Telmore får den hjem?
Hæ hæ ;-) - tak fordi du ringede :-)
René - Re: Re: Re: Hvornår kan man forvente at Telmore får den hjem?
hmm, har lige fået denne mail fra Telmore til formiddag.. :-(
>Tak for din mail. >Jeg kan se i vores systemer, at vi forventer >at få Sony Ericsson X10 Mini >Pro på lager igen omkring den 2/8-2010. Det er godt nok lang tid at vente..
Henrik K - så er der billeder folkens! Tak Lene!
Den er sgu da for lækker... aflevér 3!!!
mike_wendelin - Den er bare pro
jeg sidder her med min nye pro og ifølge overskriften er den pro og det kan jeg på ingen måde være uenig i.. den fungere vildt godt med fysiske qwerty tastatur og den flyver frem og tilbage på nettet... den kan kun varmt anbefales.
morten - Skal købes
Jeg var idag i telekæden for at se om de havde den, det havde de ikke men de havde en model man kunne prøve :)
Den blev studeret godt, og har gjort op med mig selv, at det er sådan en jeg skal ha' næste gang :-
Queenspark - Den er bare så lækker
Jeg var på posthuset og hente min mini pro i dag (købt hos call me :-)) og jeg er bare sååå glad for den. Synes heller ikke den er så svær at finde ud af - og det kommer altså fra en, der kun kan kalde mini pro min 3. mobil. Qwerty fungerer super og det er hurtigt at bevæge sig rundt. Menuer synes jeg er nemt overskuelige. Kan kun tilslutte mig de 6 stjerner den har fået. KØB DEN!!
Hans Paulin - Re: Den er bare så lækker
"Mindstepris 2.537,-" :-/
Mass - Re: Re: Den er bare så lækker
Den kan købes i elgiganten for 2295,- med dansk menu
Mass - Problemer med bluetooth og gemme bilelder fra mms'er
Hej jeg har nu haft min SE x10 mini pro i lidt over 1 mdr og jeg er kanon glad for den.. den bedte telefon jeg nogensiden har haft.. men der er to ting som jeg er lidt træt af..
1. kan jeg ikke få mine telefon til at modtage eller sende ting via bluetooth, er det fordi den kun kan kobles til headset og andre tilbehør?? 2. når jeg modtager en mms med et billede i kan jeg ikke gemme billede i en mappe.. det eneste jeg kan med billede er at bruge dem som billede til en kontakt eller som tapet... er der nogle programmer men kan hente til det eller er telefonen bare så'n?? Men udover de ting så støtter jeg op om de 6 stjerner den har fået.. de er skam fortjent alle sammen....
- Batteri
Kære alle indehavere af pro'en,
Kan I fortælle mig om batteriet - er der et reelt problem med batteriet, når 3G forbindelsen er tændt? Jeg har læst flere steder, at det skulle drøne batteriet i løbet af et halvt døgn, hvis bare det er tændt uden aktive synkroniseringer, osv.. Og kan det virkelig passe, at Telmore først får den sorte i beholdning i august?!
Michael1984 - Re: Batteri
Hey yeah!
Jeg har fået samme mail fra Telmore om at der først forventes nogen hjemme i både sort og rød den 2. august... Jeg vil dog også gerne vide med hensyn til batteriet, hvis nogen kan bidrage med info...
Mass - Re: Re: Batteri
Hey Yeah og Michale1984
Batteriet holder meget godt syntes jeg... jeg har dagligt tændt både fpr wi-fi og 3g nettet og den holder strøm et sted mellem 2-3 dage for mig, og hvis jeg spiller meget holder den strøm i 1½-2 dage.... og hvis i ikke kan vente til august med og købe telefonene kan den købes ved online forhandler nu og hos elgiganten...
Michael1984 - Re: Re: Re: Batteri
Tak for svaret... :-) - det lyder rimeligt...
Jeg har altid været godt tilfreds med mit teleselvskab og venter gerne de 2-3 uger der går før de har den hjemme... Det er nu engang billigere end at købe den uden ab. hos Elgiganten... :-)
Mass - Re: Re: Re: Re: Batteri
Jeg er selv kunde hos telmore og jeg har købt mobilen ved elgiganten da jeg stod og skulle ha en ny rimelig hurtig... og jeg gav 2300 kr for den....
Michael1984 - Re: Re: Re: Re: Re: Batteri
Ja, det kan også blive en afgørende faktor selvfølgelig... Elgiganten er os løbet tør nu ifølge hjemmesiden...
RAKL - FLASH
Understøtter mobilen flash eller ligger det først i Android 2.1?
Er meget i tvivl om jeg skal købe en X10 Mini Pro eller en Wildfire. Er der færre muligheder for at skræddersy X10 Mini'en som man vil end?
- Batteri
Hej Mass,
Tak for svaret - men lige for at følge op. Hvor mange aktive synkroniseringer har du kørende i baggrunden? Og er du sikker på, at den er på 3-nettet og ikke bare på det gamle 2g? Hvor har du abonnement henne?
Henriette - Opdatering af Android
Hej.
Er der nogen der ved, om det er muligt selv at lave opdateringen af Android til 2.1, eller er man nødt til at vente på den officielle fra SE?
Stephanie - Slette indgående/udgående samt ændre kamera indstillinger!
Hej.
Er der nogen der ved om man kan slette indgående og udegående opkald på tlf'en? Syntes nemlig ikke jeg kan finde nogen steder på telefonen at kunne gøre det :-( Og mht. kamera, er det ikke muligt at ændre kameralyd og/eller helt fjerne lyden fra kameraet?? Har lige modtaget den idag og syntes den er lidt svær at overskue :-) Er nok bare ikke så teknisk. Hehe. På forhånd tak!
Henrik K - Ikoner der er i vejen!
Hej! Er der nogen der ved hvordan man sletter demo/trail programmerne? Nogen kan selvfølgelig ikke slettes, men er der så nogen der evt ved hvordan jeg får ikonerne af siderne, så der er plads til mere relevant indhold, end de irriterende spil og ligegyldige programmer...
Mass - Re: Ikoner der er i vejen!
Hej Henrik K
Du går ind i menuen og trykker på indstillinger og så den der hedder programmer og derefter administ. programmer
Henrik K - Re: Re: Ikoner der er i vejen!
Ja, den kendte jeg godt, men demo/trail kan ikke slettes/afinstalleres, hvilket jeg undre mig stort over - der udover tænker jeg, at der må være en måde at skjule ikonerne på, således de ikke fylder i fanerne, HVIS de vitterligt ikke kan slettes... F.eks er der ikke mulighed for at slette Bejeweled (trail). Kan man skjule ikonet?
Pernille810 - Et par spørgsmål til de heldige indehavere af x10 mini pro:D
kunne virkelig godt tænke mig denne mobil, har desværre ikke mulighed for at se den i nogen forretninger, da der kun er demoer:(
men har lige nogle spørgsmål jeg håber i kan svare for mig. 1 - hvordan er beskeden menuen der i? kan se der er samtaleoversigt, men er der også indbakke, udbakke gemte osv? 2 - er det muligt at ændre temaer? og baggrund til et personligt billede? Tusind tak for hjælpen
Mass - Re: Et par spørgsmål til de heldige indehavere af x10 mini pro:D
Hej Pernille810
beskederne ligger som en samtaleoversigt, så alle de beskeder du skriver sammen med en person bliver gemt under det navn og sammen med dine svar os, så der er ingen, indbakke,udbakke og for at slette samtalerne trykker man på en knap under skamme med 4 små firkanter.... og man kan ændre tema og baggrund som man har lyst...
Henrik K - Re: Re: Et par spørgsmål til de heldige indehavere af x10 mini pro:D
Med applikationen Handcent SMS fra Android Market, kan man se sms'er som i en indbakke :) Den er gratis!
Stephanie - Re: Re: Et par spørgsmål til de heldige indehavere af x10 mini pro:D
Man kan da kun ændre tapet'et (baggrund) og ikke tema!
Stephanie - Re: Re: Re: Et par spørgsmål til de heldige indehavere af x10 mini pro:D
Henrik, kan man også gemme beskeder i handcent SMS? Det kan man nemlig ikke umiddelbart på den nu nemlig!
Henrik K - Re: Re: Re: Re: Et par spørgsmål til de heldige indehavere af x10 mini pro:D
Det man kan, er at få vist sms'er i en overskuelig liste for de kontakter man har haft besked-kommunikation med, men så vidt jeg lige kan se, kan man ikke gemme indviduelle sms-beskeder, men de vil for så vidt altid være tilgængelige
Mass - Re: Re: Re: Et par spørgsmål til de heldige indehavere af x10 mini pro:D
ja det er så som man selv kalder det, for det som hedder tapet hvor man skifter baggrund kalder jeg jo for tema og så kan man jo selv vælge om man vil ha et billed som baggrund eller ej...
Stephanie - Re: Re: Re: Re: Et par spørgsmål til de heldige indehavere af x10 mini pro:D
Mass - Så er vi enige :-)
Henrik - Har været inde og hhente handcent sms, men man skal jo gå ind i applikationen hvergang for at bruge det. Kunne være fedt hvis det erstattede det andet :-) Beskederne er der vel ikke for "evigt" hvis jeg sletter beskeder fra den nuværende listei den originale sms mappe?
Henrik K - Re: Re: Re: Re: Re: Et par spørgsmål til de heldige indehavere af x10 mini pro:D
Jeg tror du bliver nød til at 'nøjes' med den måde den virker på :) Jeg tror Handcent sms synkroniserer med den originale sms-indbakken. Det vil sige, at når du sletter i den originale forsvinder sms'en helt
morten - Coverflow
hvordan får jeg coverflow på min mini pro ?
- PÅ FORHÅND TAK
Mikaelb - vibrator og sms
Hvordan slår man vibrator fra ved skrivning af sms?
syntes at det er lidt træls at det brummer i bånden når man skriver smser...
Lars - Erfaringer efter den første uge med X10 Mini Pro
helt igennem lækker lille telefon, men dog med et par tossede mangler.
1) Mail: Mail klienten er meget begrænset, f.eks kan man ikke ændre SMTP port og SSL indstillinger. Jeg kan derfor ikke konfigurere den til min mailkonto hos one.com I stedet har jeg downloadet K-9 mail fra Android market. Den virker fint, men er desværre ikke integreret i Timescape. Til arbejdsbrug bruger jeg Roadsync. Mail, kalender og kontakter holdes konstant synkroniseret med exchange serveren. Det virker perfekt, men er heller ikke integreret i Timescape. 2) Widgets er ofte små ikoner. Derfor er det fjollet at man kun kan plecere en enkelt Widget på hver skærm. Der er rigelig plads til flere. 3) Batteritiden kunne være bedre. Med push mail aktivt og lidt WiFi brug holder den mindre end en dag. Dog skal det nævnes at jeg her dårlig dækning, det koster naturligvis ekstra forbrug. Min gamle SE P1i hold uden problemer 4-5 dage, dog uden WiFi tændt. 4) Micro SD kortet sidder under battericoveret, men faktisk sidder det helt ude i kanten, så det er fjollet at SE ikke har lavet hul i coveret så man kan få kortet ud uden at åbne telefonen. Jeg har klaret det ved at file et lille hak i battericoveret. 5) Kameraet tager udemærkede billeder. I starten var jeg skuffet over at indstillingsmulighederne er meget begrænsede i forhold til P1i. Jeg har dog hurtigt opdaget at det er meget nemmere at betjene, og der er nem adgang via touch knapper i de fire hjørner til præcis de funktioner jeg har brug for. Jeg savner faktisk ikke de manglende funktioner. 6) Efter min mening er menu designet ret kedeligt, blå knapper overalt. Det ville være smart hvis man kunne skifte skin eller tema. Alt hvad man kan skifte er baggrundstapetet. I forhold til HTC ser det ret tamt ud. Kan du leve med disse små mangler er det en rigtig lækker lille telefon. Har man bedre dækning vil batteritiden helt sikkert være bedre.
K. Soderberg - Re: Erfaringer efter den første uge med X10 Mini Pro
Hej Lars.
Kan du fortælle mig hvordan du fik din kontaktbog i outlook synced med X10. Jeg har fået min One.com IMAP klient på telefonen, men endnu ikke min exchange. (mangler et kodeorde fra vores adm.) Anyway. Har kæmpet som en gal med adresse bogen og lykkedes først med sim kopi (som er begrænset) og derefter med Dejaoffice som så lagde det hele dobbelt og ikke holdt mobil numre som mobil numre osv osv.
Erik M - Re: Re: Erfaringer efter den første uge med X10 Mini Pro
Hej Lars og K.Soderberg.
Jeg har lige fået x10 mine pro og undersøgte forinden ikke, om jeg kunne synkronisere som i min gamle SE c903. Jeg har bøvlet frem og tilbage med sync, og overvejer at droppe den til fordel for min gamle tlf. Jeg har forsøgt med dette program http://www.android-sync.com/ kan dog ikke få det til at virke.. Kan se det er en måneds tid side, at I skrev her. Har I fundet en løsning? Mvh Erik M
camilla - kan man sende ting via bluetooth?
jeg vil helt vildt gerne vide om man kan sende ting via bluetooth?
camilla - hvordan ændre man tapet
hej allesammen jeg har i dag fået x10 mini pro og det er en fantastisk mobil men min far skulle så lige tage et billede og vælge det som tapet og nu ved jeg ikke hvordan jeg får billedet væk fra tapeten igen hjælp mig tak :D
karin - synkronisere
Kan man synkronisere ordbogen med den gamle mobil ?.
Det er nok det værste når man får en ny mobil , at man skal til at stave hele tiden. Vh Karin
Musse - Covers?
Følger der ekstra covers med som det gjorde til SE x10 mini?
Mikkel F - SE X10 mini eller SE X10 mini pro?
Jeg hører forskellen, ikke er så betydelig stor. Og det er prisen heller ikke. Men hvilken ville I anbefale? X10 mini pro, eller bare den normale X10 mini?
Mange vil nok sige pro, men uddyb gerne lidt. På forhånd tak. Mikkel F
mette ss. - Egne høretelefoner?
... Er der nogle der ved, om man kan bruge sine egner høretelefoner til telefonen? :o)
Hans Paulin - Re: Egne høretelefoner?
Jup :-) - det ka man (hvis de har et standardstik på 3,x mm.) :-)
Ida - Leveringsrapporter??
Lyder til der her er folk der har styr på den lille telefon. Jeg synes det med samtaleoversigten ved sms'erne virker fint, men hvordan kan man se om en sms er afsendt? Har aktiveret leveringsrapporter, men ved ikke hvor man kan se dem? HJÆLP
- Re: Leveringsrapporter??
Jeg bruger både det originale sms-program samt "Handcent": i det originale sms-program er der et hvidt "v" i det blå felt ud for modtageren (hvis du har vinget "Leveringsrapport" af under indstillinger); i "Handcent" er der ligeledes et hvidt "v" i en grøn cirkel ud for afsenderen (dig) når beskeden er modtaget :-)
Allan - t9 / antenneforhold
Hej jeg har en x10 mini pro og er utrolig glad for den men ville hører om der er nogen som ved om man kan få t9 ordbog på nar man skriver sms på tastaturet? og så lige et minus har oplevet at folk ikke kan ringe til mig for der er ikke forbindelse til mobil selv om den 3 streger ud af 4 :-( er det kun min der er sådan eller er der andre som har det problem ?
- Re: t9 / antenneforhold
Umiddelbart ser det ik ud til at der er t9 når du bruger det fysiske tastatur :-/ - personligt bruger jeg det dog aldrig til sms'er...
Har aldrig oplevet at nogen ikke kan ringe til mig, men har heller ikke modtaget mange opkald i den korte tid jeg har haft mobilen :)
CorWen - Bluetooth
Hej.
Jeg kan se der er flere der har spurgt mht. bluetooth, men der er endnu ikke blevet svaret. Jeg kan ikke få min X10 mini Pro til at modtage/sende filer via bluetooth. Kan det virkelig være rigtigt at det ikke er muligt at bruge blurtooth, når nu det er på telefonen???
Hans Paulin - Re: Bluetooth
Kommer vist først med opgraderingen til android 2,1 - 2,2
hanne - Re: Bluetooth
Hejsa
Du kan gå ind i marked og downloade bluetooth file transfer. Det har jeg gjort så nu kan jeg sende via bluetooth
Hans Paulin - Re: Re: Bluetooth
Ang. bluetooth file transfer: er det billeder og lyde (men ikke sms'er)?
CorWen - Kamera
Hov glemte lige et spørgsmål...Jeg kan ikke få mit kamera til at zoome? Nogen der ved hvor man gør det henne???
Hans Paulin - Skriv din overskrift til artiklen her..
Skriv din kommentar til artiklen her..
![]()
![]()
uge
| måned
| år
![]()
|





Modtag nyhedsbrev



(99)










Og QWERTY-tastaturet er jo den HELT store forskel fra den almindelige mini - så derfor skulle der jo fokus på det :-)