Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   10 grunde til at droppe iPhone

10 grunde til at droppe iPhone

iPhone var moderne engang. Her er ti punkter, hvor iPhone halter.

Da iPhonen kom på markedet for to et halvt år siden, var Apple med til at give den etablerede mobilbranche et ordenligt velfortjent los bag i.

Nu er konkurrenterne ved at være klar til at svare igen.

PC World har netop sammensat 10 grunde til at droppe iPhone, og vælge noget andet.

Her bringer vi i kort form de ti bud. De komplette begrundelser kan du se hos PC World.

1. Multitasking
Apple iPhone kan kun køre ét program af gangen. Hovedparten af konkurrenterne på smartphone-området gør det let for brugeren at skifte mellem de åbne programmer.

2. Skærmopløsningen
Opløsningen på iPhones skærm er kun 320x480 pixels, som gør det sværere at overskue store hjemmesider. Flere af konkurrenterne kan præstere hele 480x854 pixels.

3. Widgets
Startskærmen på iPhone var smart for to år siden. I dag forventer brugerne, at skærmen kan tilpasses personligt med småprogrammer og genveje - kendt som widgets.

4. Browseren til nettet
Apple har med iPhone vist, hvordan internet skal virke på en mobiltelefon. Men flere konkurrenter klarer sig mindst lige så godt. HTC Hero er f.eks. et prisbilligt alternativ.

5. Afhængig af Apple
Har du en iPhone, er du dybt afhængig af Apple. Uden iTunes kan mobilen ikke aktiveres. Vil du synkronisere trådløst, kræver det et MobileMe-abonnement.

6. Ingen personlighed
Alle iPhones ligner hinanden. Muligheden for at lave et personligt cover eller få en speciel farve eksistere ikke.

7. Open Source
Apple skal have ros for, at deres produkter virker "out of the box" -men det betyder også, du er gift med firmaet. Flere konkurrenter har en åben platform, så det er lettere at installere programmer efter din personlige smag.

8. Oversigt over kommunikationen
Mange smartphones samler kommunikationen med dine kontakter, under den enkeltes kontaktkort i telefonbogen. Det betyder, du kun skal slå op ét sted når f.eks. opkaldslister, SMS'er eller Facebook-updates skal findes.

9. Foto og video
Kameraet i iPhone fungerer - men andre telefoner har bedre kvalitet. Nogle telefoner har endda mulighed for, direkte fra fotoalbummet, at uploade billeder til Facebook. Denne feature har iPhone heller ikke.

10. Ingen udvidelse
iPhonen er som den er. Du kan ikke tilføje mere hukommelse eller udskifte batteriet.


Apple iPhone 3GS 32GB - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mads 25-11-2009 10:08:08

Jeg synes det er 10 gode grunde - men er enig i, at der sagtens kunne opsættes lignende lister for enhver lignende device.
Lige siden jeg købte den originale iPhone kort efter lanceringen i USA har jeg beundret den for helhedsoplevelsen. Ikke mindst hvis man kombinerer den med en Mac er oplevelsen uovertruffen. Men de 10 grunde er meget godt ramt, synes jeg. Jeg har i hvert fald aldrig købt en dansk iPhone med abonnement til trods for, at jeg synes det er en fed device.
Har været igennem alt fra Nokia, Sony-Ericsson, Motorola, HTC, Vertu, HP, LG, Samsung og andre (har "desværre" et arbejde der fordrer brug af mange forskellige telefoner). Har prøvet alle gængse OSer.
Og det fascinerer mig til stadighed hvor meget iPhonen kan få blodtrykket op hos folk. Det er måske dens største styrke?
Lige nu bruger jeg en Sony-Ericsson W995 ud fra princippet om at "it's boxy but it's good" - og synes i øvrigt at den nye iPod Touch er det fedeste produkt siden man opdagede elektriciteten :-)

0 0
Daniel Jørgensen 24-11-2009 14:54:01

Sjovt nok smuttede jeg lige ind på denne artikel igen fordi jeg netop tænkte om der nu var startet en kæmpe diskussion :P

Men jeg har både haft en iPhone og en masse andre. Jeg vil aldrig have en igen, men dertil skal det så også siges at den gør det godt. Den fungere bare som den skal, men til mit behov er det bare ikke nok, for ærlig talt synes jeg ikke den gør ret mange nyttige ting! Også er den alt ALT for lukket! Se bare den ting at du som standard ikke engang skifte din baggrund på start skærmen er da dybt godnat - så meget for tilpasning! Hvilket leder mig over til manglen af widgets. Det er altså ret old school at der bare ligger en bunke ikoner på start skærmen er det ikke?

Og Multitasking? Come on .. Det kan godt være at iPhone brugere kan leve uden multitasking, men det siger de jo kun fordi muligheden ikke er i deres elskede iPhone. De elsker den telefon og havde den ikke kunne ringe, jamen så havde de også bare sagt at de kunne leve uden det.

Og det med at den er let at bruge kommer altså også an på hvem man er. Jeg synes ikke den var lettere end andre telefoner, men det er sikkert også fordi jeg er vandt til en telefon der faktisk er lidt avanceret ;)

~D

0 0
Magnus 23-11-2009 22:37:06

Lad os nu bare blive enige om at være uenige.

Mobiltelefoner er en SMAGSSAG!. Apple's produkter har altid et stærkt brand, og det påvirker manges holdninger til produktet, også dem der aldrig har haft produktet i hånden.

Havde det været HTC eller LG der havde begået iPhonen tror jeg ikke på den havde solgt bare en tiendedel, af det Apple's dukse-mobil har.

0 0
Sven Bedsted 23-11-2009 20:25:31

Alle 10 indvendinger er småting. Sagen er, at iPhone er den ultimative mobil. Jeg har prøvet en masse, men skal aldrig have andre. - Og synkronisering? Den synkroniserer perfekt med exchange server. Der må jo være en grund til, at så mange har brug for at kritisere iPhonen. Hvilken? - Vh. Sven

0 0
SPN 22-11-2009 12:46:53

Du stak hånden i vepsereden(sekten) og det brød de sig sgu ikke om.
2 år er kort tid, men lang nok tid til konkurrenterne melder sig på banen, og der er flere gode alternativer på nuværende tidspunkt, samt de der kommer meget snart.
Afhængigheden til et produkt alene, er en gammel velkendt sag, og kan gøres på flere måder.
Det kan være stik, kommunikation o.s.v., så det er der egentlig ikke noget nyt i.
Det mest grinagtige var dengang alle PCer skulle have et mærke hvorpå der stod; IBM compatible, Men producerede IBM en serie selv der ikke var IBM compatible.

0 0
Rune 20-11-2009 22:13:55

Jeg har ingen iPhone, og jeg skal heller aldrig have en, men jeg købte en til min mor, som aldrig har brugt sin mobil til andet end at ringe fra. Med hendes iPhone bruger hun nu stort set alle af iPhones funktioner.

Sagen er den at alle kan bruge en iPhone, du kan kun gøre tingene på en måde, og det er stort set den samme hele vejen igennem.

Problemet for mig med iPhone, kan sammenlignes med Herstal, alle har præcis det samme. Derudover mangler den virkeligt widgets og normal fildeling.

0 0
erik 21-11-2009 00:32:24

Ja nogen foretrækker at køre i tog og andre foretrækker bilen. I sidste uge var jeg ude at køre med IC3 og det var bestemt en lækker oplevelse,som jeg delte med en masse andre passagere.

Hvad der ikke var så lækkert var de tre kvarters ventetid pga af endnu en forsinkelse, i et iskoldt utæt glasbur, og så jeg foretrækker alligevel min helt egen bil - også hvis jeg skulle vente 3 kvarter i en kø, for min bil er nemlig tilpasset præcis til mig..

Iøvrigt har jeg anskaffet mig et navigations anlæg, så jeg kører bare uden om køen og får en oplevelse ud af de.

Forstår man mon hentydningen ;-)

0 0
erik 19-11-2009 13:29:15

Ufattelig mange Android brugere kommer netop fra den gamle iPhone, mig selv inklusiv, og når rektionen (stadig) er så voldsom overfor Appels gamle smartphone skyldes det nok, at vi har erkendt hvor meget Apple havde hjernevasket os til at tro at deres produkt bare var det absolut bedste i hele verden.

Skuffelsen var da også så meget desto større, da vi opdagede hvad den hypede "nye" 3Gs havde at tilbyde ...

Kejserens nye klæder var det, og på det tidspunkt vågnede de fleste af os op op til virkeligheden.

Andre producenter viste det sig, kunne fremstille en smartphone bedre og billigere.

Fortryllesen var brudt !

Apples globale spindelvæv erkender jeg kan være svær at komme ud af, men det kræver at man ranker ryggen og ser sig omkring.

0 0
Sonni 19-11-2009 09:15:33

Det er jo den samme diskussion hver gang der står iPhone i en overskrift.

Enten har vi iPhone "fanboys" eller folk der per religion er imod iPhone, og ofte tydeligvis aldrig har afprøvet en iPhone.

Der er fordele og ulemper ved alting, det handler vel bare om perspektivet.

iPhone er jo ikke en uddøende race fordi den får konkurrence, den har jo stadig rigtig mange fans. Og fordi man er glad for sin iPhone burde man også kunne se at der findes andet i verden det kan gøre nogle ting bedre.

0 0
Simon 19-11-2009 08:58:52

At iPhone stadig skaber så meget opmærksomhed :P kan slet ikke forstå hvorfor i gider spilde tid og energi på at skrive det ene indlæg efter det andet om hvor dårlig den er ..
Jeg har selv en iPhone og jeg kunne ikke finde på at købe hverken HTC, SE eller Motorola .. så ka man skifte den ud hver halve år ..

Mange elsker at elske iPhone .. men folk der aldrig har haft den i hånden elsker tydeligvis at hade den ;P

Dog synes jeg stadig det er super grineren, at artikler omkring iPhone skaber så meget opmærksomhed..

Hold jer nu til jeres små Andriod telefoner og lad os andre være glade for vores iPhones.. værdien af den kan jo på ingen måde beskrives ud fra hverken hardware eller software .. det er bare helheden der er fantastisk..

0 0
erik 19-11-2009 00:06:23

Det er det som vi siger. Omkring Iphone handler det ikke om fornuft eller logik, men om følelser. Gammel kærlighed ruster som bekendt ikke og iPhonen er da også en fin lille designer sag omend den virker noget bedagedet og træt i sit udtryk.

Du tager fejl, hvis du tror at vi andre skifter telefon hver anden måned eller hvert halve år. Det gør vi ikke, og når vi vælger en Android smartphone er det simpelthen fordi det er klart at smartphones med Android OS er meget bedre, med uanede udviklingsmuligheder og til en pris som de fleste kan betale.

Det er da vist dokumenteret med al tydelighed, at det er sådan at tingende hænger sammen, ikk..

Alle andre påstande er kun for at aflede opmærksomheden fra det væsentligst, nemlig at
Apples tid som ene hersker simpelhen er historie.

Det værste er næsten at Apple ikke har tænkt sig at gøre en døjt noget ved det!. De har sit trofaste klientel, som åbenbart finder sig i hvad som helst, - igen er sammenligningen med B&O´s filosofi og produkter slående..

Hårdt presset - en Motorola Droid/Milestone vil godt kunne få mig til at skifte Hero ud hvis jeg en dag fik råd, men så er de fleste behov vist også dækket langt ud i fremtiden. Den fremtid som Apple ikke vil være en del af.

0 0
erik 18-11-2009 21:16:55

Beklager; Apples retro Iphone er ikke som jeg skrev ved en fejl 7 år, men ca 3 år gammmel, men kendsgerningen er desværre den, at føles meget ældre..

0 0
Jesper 18-11-2009 23:15:30

Fjols, du hænger bare på vognen hvor man skal udskift mobilen hver ½år. Iphone holder ikke, bare fordi den ikke har det nyeste hardware?? hvad snakker du om. Den kan det den skal, og er faktisk den mest stabile mobil på markedet. før jeg fik min iphone var jeg ligesom dig erik, tvunget til at købe en ny mobil hver 3 mdr. det er lidt synd for dig, nå jeg skifter min iphone har du haft 4 forskellige HTC modeller. Så den høje pris kan du vist godt trække tilbage igen. jeg vil gerne beholde det jeg elsker, ikke skifte det ud for bagateller.

0 0
Sonni 18-11-2009 17:17:11

Jeg bruger selv i øjeblikket iPhone, og brugte tidligere Hero, så jeg kan bestemt sætte mig ind i begrænsningerne og de negative aspekter der fremhæves. På trods af dette foretrækker jeg dog indtil videre iPhone. MEN jeg savner dog alligevel nogle aspekter fra Hero, som der også fremhæves i artiklen.

Multitasking: Bestemt noget jeg savner - jeg kan ikke høre netradio, mens jeg surfer på nettet, og kan ikke have programmer kørende i baggrunden, mens jeg arbejder på andre ting. Det må jeg indrømme jeg savner. iPhone er heldigvis hurtig, så man kan gå fra et til andet uden store besværligheder.

Skærmopløsningen: Er god, hvis man ikke har anden reference. Men når jeg har brugt Hero, og går tilbage til iPhone, bliver jeg næsten nedtrykt - skærmen er slet ikke i nær så høj opløsning, hvilket relativt til Hero nedsætter brugeroplevelsen. Men skærmopløsningen er nu stadig god - men bedre på andre terminaler.

Widgets er uden tvivl noget af det jeg savner mest. Igen er den eneste trøst at iPhone er hurtigt, og man dermed hurtigt kan komme til RSS feeds, kalender og lignende. Men er desværre stadig ikke samme oplevelse, som at have rigtige widgets.

Browseren er god. Ingen ulempe her. Det eneste jeg savner er en bedre skærmopløsning til at browse og bogmærker fra Hero.

Apple og open source: Med udbuddet af programmer kan jeg leve med dette, men open source er jo nok at foretrække. Itunes kan være lidt at en lænke om benet, men det fungerer jo.

Ingen personlighed: Den er jo pæn, så fra mit synspunkt, ser jeg ingen problemer i dette. Brugerfladen ville jeg dog gerne have mere kontrol over - her igen med reference til Androids gode muligheder.

Oversigt over kommunikation er genialt, og er bestemt en ulempe at det ikke er i iPhone. Men kan jeg leve uden det? Indtil videre, ja.

Foto og video: Her er selvfølgelig mange ulemper, i forhold til iTunes og kamerakvalitet. MEN da jeg kan udnytte iTunes til Podcast osv. udligner fordelene ulemperne.

Ingen udvidelse: Tja, det er da vel til at leve med. Til mine behov gør det ikke så meget, har fin plads og ikke brug for at udskifte batteri.

Alt i alt, synes jeg da fordelene ved iPhone overskygger ulemperne. Men der er da plads til forbedring. Kunne man bare tage det bedste fra Iphone, Hero, HD2, batteritiden fra E71 og kameraet fra Satio, er man vel ved at være der?

0 0
erik 18-11-2009 21:42:57

Da jeg kan udnytte iTunes til Podcast osv. udligner fordelene ulemperne.

Du kan downloade til SD kort eller streame alle podcast via wifi ellet mobilnet trådløst ned på din Android smartphone,- også alle de danske fra f.eks DR.

Applikationen du skal bruge hedder Mediafly, Søg en podcast på udsendelsen titel f.eks "harddisken"

0 0
Sonni 18-11-2009 22:20:46

Har haft afprøvet forskellige programmer til Hero til podcast, musik og lignende, men desværre ikke noget der kommer op på siden af iTunes. Men med den hastighed Android har på, mht. vækst og udvikling, kommer det forhåbentligt i fremtiden :)

0 0
erik 19-11-2009 00:11:37

Udviklingen er kommet langt siden du sidst har set på Android!

Doubletwist (udviklet af DVD Jon) erstatter iTunes og app. MediaFly kan ikke blive ret meget hurtigere; Øjeblikkelig streamning eller 1-2 minuts download af en times udsendelse, klar til afspilning, altsammen trådløst direkte på din Android uden USB synkronisering og alt det der

0 0
erik 18-11-2009 21:36:49

Kan ikke lige forstå din konklusion. Du kritisere din iPhone (som os andre) sønder og sammen, iforhold til Hero som du benytter som reference,(som vel at mærke er kun er en mellemklasse Android smartphone), hvorefter du meget diplomatisk kommer frem til at Iphone har flere fordele end ulemper.

Det er da klart.

Ingen har jo sagt at iPhone er dårligt i forhold til det den kan. problemet er bare at den ikke kan ret meget! Iphone er idag ufattelig ringe i forhold til de nyeste Android enheder, feks flagskibet Motorola Milestone eller den kommende SE XPERIA X10, for ikke at tale om HTC Droid og det er vel også derfor artiklen hedder "10 grunde til at droppe iPhone"

0 0
Sonni 18-11-2009 22:18:02

Tja, nu kommenterer jeg jo også kun ulemperne, som nævnt i artiklen, og snakker ikke helt så meget om andre positive aspekter af telefonen.

Jeg er i dag hverken fuldt tilfreds med Hero eller med iPhone, men lige nu virker iPhone som det bedste alternativ - er dog på udkig efter HTC HD2, mens jeg venter på X10 og andet spændende.

Motorola Droid ser da spændende ud, men hardwaren virker ikke til at være optimal, men kunne da være spændende at prøve. X10 er spændende på papiret, men det var X1 jo også. Og sådan kan man blive ved - jeg afventer lige og ser til at tingene kommer på markedet, før jeg tager endelig stilling. Teori og virkelighed er jo, som bekendt, ofte forskellig.

Men selvom der kommer meget godt på markedet, synes jeg ikke man med det samme skal se bort fra iPhone. Det er altså en god telefon, men bevares, jeg synes da klart der er udsigt til bedre alternativer, og på mange punkter er Hero bestemt også en bedre telefon. Der mangler bare lidt "x-faktor" og bedre hardware, så skulle den være der :)

0 0
erik 19-11-2009 14:32:02

Havde samme overvejelser omkring Motorola Droid/Milestone, Var den nu også så god som det påstået men det ser ud til at der er fuld kontrol med tingene. Anmelderne og brugere er vildt begejstret Det er meget gennemført, selv helt ned i detaljen, og kritikken har været næsten ikke været til at få øje på.

Den eneste, men også en væsentlig fejl var desværre kameraet der ikke kunne fokuseret rigtigt, men det problem er lokaliseret til en softwarefejl (et tidsstempel) og og der er en opdatering på vej.(Ind til da da ændrer man blot datoen)

Når det er på plads, så har jeg svært ved at se hvad der skulle slå den af pinden de næste par år. Selv SE x10 med bedre kamera og flottere design er meget tvivlsom, da den jo har ikke noget tastatur, hvilket er et væsentligt konkurrence parameter

HTC HD2 er baseret på Windows Mobile 6.5 styresystem og derfor ville jeg nok ikke bruge penge på den, særligt ikke når vi ser producenterne alle som en vælger styresystemet Android som deres fremtidige platform hvor de selv udvikler videre.

Op til jul og i det nye år , vil det stå i Android tegnet og derfor er det også der at de nye spændende produkter/ applikationer vil blive udviklet til og der kan man ikke bruge Windows, (som jo er et lukket styresystem) til ret meget.

HTC Droid kan blive jokeren inde i det nye år, får de lavet en værdig efterfølger til HTC Hero? eller vil de prøve at gå efter Motorola?

Mit valg idag hvis jeg havde pengene var derfor klart Motorola Milestone, men hvad der sker inde i det nye år er spændende, men jeg tror ikke at det kan blive meget bedre end Milestone

0 0
erik 19-11-2009 15:12:38

Flere anmelder kommentarer er netop kommet til den Sony Ericson X10 med Android.
Alle var klar til at elske den men reaktionen fra de første prewiew viser at den ikke er så overbevisende, som først antaget..

http://www.androidcentral.com/sony-ericsson-xperia-x10-gets-hands

0 0
Lars 18-11-2009 15:00:35

Jeg har selv en iPhone og er meget glad for den.

Jeg er helt enig i, at det er ærgerligt, at man ikke kan få Flash til en iPhone og dermed er afskåret fra indhold på mange websites.

Men man kunne jo også vende argumentet om og se på om Flash ikke er lidt for udbredt på websites rundt omkring i verden? Det er næsten som om, at Flash er en eller anden de facto standard - og måske kunne man forestille sig, at alle på et tidspunkt kommer til at elske at hade Flash, på samme måde som mange har det med Microsoft i dag...

Om man vil anskaffe sig en iPhone er jo et individuelt valg - og denne artikel ser jo kun tingene fra en side, men sådan er det jo med det meste journalistik!

0 0
erik 18-11-2009 14:39:59

Nå ja så glemte jeg selvfølge en anden faktor som er meget vigtig. Prisen!

En PixiPhone med forældet teknologi koster det dobbelt af feks Android højteknologiske flagskibe, hvilket giver kraftige mindelser om B&O da det var værst.

Om det er prisen eller køber der er latterlig, kan man jo afgøre med sig selv.

Og så orker jeg iøvrigt ikke at høre mere om Apple, før de kommer med et produkt som er tidssvarende.. PixiPhone har haft sin tid!

0 0
erik 18-11-2009 14:30:55

Hvis man jailbraker sin PixiPhone, noget som Apple seriøst og effektivt forhindrer, så kan man vel ligeså godt købe en Android..


Iphone er efter 7 år en outdatet retro telefon med en Pixi brugerflade, som pga af indavlet tankegang hos Apple på kun 1(et) år med konkurence fra Android OS er kørt langt ud på et sidespor, hvor det iøvrigt bliver holdende.

Alene det at man ikke kan få Flash på en iPhone når 80 % af alle websider har flash elemneter siger faktisk alt . Adobe oplyser at der heller ikke i år 2011 vil være flash ti deres iphone dvs senest i 2012 vil Apple først kunne det mest elementære inden for browsing noget som Android naturligvis er født med.

FireFox vil i iøvrigt om ganske kort tid præsentere den mobile browser "PocketFox" til alle Android enheder, og så bliver det for alvor sjovt at gå på nettet.

0 0
onkeldunkel 18-11-2009 16:55:10

Jeg orker det næsten ikke, men føler alligevel jeg bliver nødt til at svare på dit indlæg. Dit sprogbrug hører til på mobil.nu - kald nu tingene hvad de hedder. Det er en iPhone og folk der har en iPhone hedder heller ikke iTards, ligesom folk der bruger WM heller ikke hedder WM tosser osv. osv. Det hele handler om personlige præferencer.

Jeg har, som du nok har gættet en iPhone, men den bliver nok snart skiftet ud med en HD2 - ikke fordi jeg er utilfreds med min iPhone og reelt savner jeg ingen af de ting, som bliver listet her. Jeg kan simpelthen bare godt lide at få ny hardware.

Kategoriske udtalelser som dine gør mig så træt.

Forøvrigt blev den første iPhone sat til salg i juni 2007, så helt 7 år er den vel ikke - den nærmer sig snarere de 3 år.

0 0
Bent 18-11-2009 14:00:25

JP Skrivar: "9. Foto og video
Der er sikkert mange telefoner som har bedre kamera, men bemærk lige at det ikke kun er et spm om megepixels. F.eks. har Droid flere megapixels men tager dårligere billeder. Og Ja du kan ikke uploade billeder til Facebook inden fra fotoalbumet, du skal godt nok åbne Facebook applikationen for at gøre det."

Billederne fra en HTC Hero er langt bedre end billederne fra en iPhone.
Både iPhonen og Hero halter når lysforholdene bliver dårlige
Og facebook upload er også meget lettere med en Hero.
Har selv både iPhone og Hero.

0 0
erik 19-11-2009 19:10:52

Dårligere billeder, ja præcis 24.5 dag af gangen! Det skyldes en en "bug" software fejl (fokus) som er lokaliset og som der er sendt fejlrettelse u på. I mellemtiden ændrer man bare datoen, os så tager Milestone det da absolut fremragende billeder.

http://www.androidcentral.com/motorola-droid-camera-test-vs-sprint-htc-hero-camera-test

0 0
Bent 18-11-2009 13:51:19

"10 grunde til at droppe iPhone"!
Det ville være meget nemt at finde 10 grunde til at droppe Nokia, Sony Ericsson, HTC, og alle andre mærker.
Lettest vil det dog være at finde 10+ grunde for at droppe Microsoft.

Har selv en HTC Hero, og den eneste telefon jeg kan sammenligne den med, på grund af brugervenlighed og funktioner, er iPhonen.

Hvorfor ikke komme med 100 grunde for at købe iPhone?

IPhonen er en fantatisk brugervenlig telefon med en masse af funktioner og den er Cool.

0 0
Peter Martensen 18-11-2009 13:25:31

Nu har jeg selv en Macbook og alt kører bare lækkert med mobile me.

Selv med de gamle mobiler jeg har haft, er der aldrig nogen der har syncet så lækkert som min iPhone...

Jeg kunne aldrig finde på at vende tilbage til de andre mobilproducenter

Hvis jeg vil tage nogen ordenlige billeder hiver jeg fat i digital kamera eller det gamle spejlrefleks. Mobilkamera er for mig kun et kamera hvis du lige hurtig skal tage et sjovt billede. Ellers ikke...

0 0
Jimmi Friborg 18-11-2009 13:22:37

Nogen er punkterne er spot on, som f.eks. punkt 10. Her skal man jo så bare istedet vælge den rigtige størrelse fra start?

Men hvad hvis man jailbreaker sin iPhone?
Og hvad med stabiliteten på iPhone fremfor stabiliteten på en Hero?

Jeg har både en Hero og en iPhone, og pt. hælder jeg mig mest mod iPhone, men venter dog spændt på Android 2.0

Det kan godt være iPhones opløsning ikke giver det bedste overblik over hjemmesider, men til gengæld kører den noget mere flydende end på f.eks. en Hero...

Jeg vil ikke helt godtage denne liste, ihvertfald ikke før der komme lidt tilføjelser, samt en liste over 10 punkter over hvorfor man f.eks. skal droppe Hero...

Vil lige sige det klart, jegh ar både en Hero og en iPhone, og pt kører iPhone bedst, men har intet imod at skifte når/hvis Android kommer til at køre bedre...

0 0
JP 18-11-2009 12:58:51

3. Widgets
Øh... tæller de 100.000 programmer fra AppStoren som alle kan installeres på startskærmen ikke?

5. Afhængig af Apple
* Du kan synkronisere trådløst med alle Google services

6. Ingen personlighed
* Du kan da købe masser af cover til iPhone

7. Open Source
* Øh Google Android er Open Source, men du må ikke bare installere de programmer du selv syntes. Det vil teleselskaberne ikke have.

9. Foto og video
Der er sikkert mange telefoner som har bedre kamera, men bemærk lige at det ikke kun er et spm om megepixels. F.eks. har Droid flere megapixels men tager dårligere billeder. Og Ja du kan ikke uploade billeder til Facebook inden fra fotoalbumet, du skal godt nok åbne Facebook applikationen for at gøre det.

0 0
erik 19-11-2009 19:24:12

Widget og en applikation er ikke det samme..

Når vi taler personlighed så taler vi om brugerfladen- ikke coveret..

iPhone er kun i stand til at arbejde med en brøkdel af de tjenester som Google tilbyder, og det kun pga Google tilgang til tingene - ikke pga af Apple!

Open Source handler ikke om hvad teleselskaber mener..

Prøv lige at tjekke Motoroda Droid/Milestone ud hvor fokusfejlen ikke optræder, det er sgu da billeder som er knivskarpe og med masser af farve!

0 0

Om brug af cookies