Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   10 tips: Bliv klar til vinterferien

10 tips: Bliv klar til vinterferien

Få et overblik over hvad du skal være opmærksom på, hvis du tager mobilen med på vinterferie.

Ikke nok med at du skal betale overpriser for hotel, fly og lignende i vinterferien - mobilregningen kan også gå hen og ødelægge budgettet.

Men du skal ikke kun have regningen i tankerne når du tager mobilen med på ferien. Overvej også konsekvenserne hvis du taber eller får stjålet den.

Mobilsiden.dk giver dig her ti tips til hvad du skal holde øje med, hvis du vil undgå en ulykkelig slutning på ferien.

10 gode tips til vinterferien

1. Opkald i udlandet
Det er vigtigt at huske, at man selv betaler en afgift for at modtage opkald i udlandet. Den pris kan variere meget, men som tommelfingerregel så husk, at al snak i mobilen koster.

Prisen for at modtage opkald er dog ikke lige så høj, som at foretage opkald.

2. SMS i udlandet
Sms koster også ekstra - også selvom du har ubegrænset sms i Danmark.

Teleselskaberne opfordrer dog til at man hellere skal sende en sms end at ringe, da man så bedre kan administrere prisen.

3. Data og automatiske opdateringer
Hvis du har en smartphone, så sørg for at slå alle automatiske dataoverførsler fra.

Det gælder blandt andet e-mail, vejret, nyhedsfeeds, applikationsmarkeder -og opdateringer, kalender og så videre.

Prisen for data kan være astronomisk, men flere teleselskaber har sat en grænse på 450,- kr. per måned. Tjek hos din udbyder.

4. Drop telefonsvareren
Ligesom med opkald, så koster det også dig, hvis der bliver indtalt beskeder på telefonsvareren. Husk at afbryde den.

5. Valg af netværk
Priserne i udlandet kan være forskellige i forhold til hvilket udenlandsk teleselskab man bruger.

Tjek priser og eventuelle samarbejder mellem dit teleselskab og teleselskaberne i landet du besøger. Vælg så teleselskab manuelt på telefonen når du ankommer.

6. Tyveri
Ikke nok med at du skal i gang med en politianmeldelse i et andet land. Du også melde den stjålet til dit teleselskab og dit forsikringsselskab.

Hvis du har en smartphone, skal du samtidig bekymrer dig om hvor mange personlige oplysninger du har gemt på telefonen. Tyve kan nemt hacke sig forbi dit kodeord, og få adgang til al data.

7. Få mobilen låst
Hvis uheldet er ude, er det vigtigt at du får meldt telefonen stjålet hos dit teleselskab, samt får den låst.

Nogle forsikringsselskaber har nemlig en selvrisiko på op til 8.000,- kr., hvis ikke telefonen er blevet låst.

8. Fugt, varme og kulde
I nogle situationer kan mobilen slet ikke holde til at være på ferie.

Sand fra en strand, vandsplask fra poolen, fugtige lommer i skitøjet og mange andre ting kan nemt ødelægge telefonen.

9. Arbejde og fritid
Overvej om der er andre forventninger fra arbejdet, hvis du melder ud at mobilen er med. Skal din chef, kollegaer eller kunder virkelig kunne få fat i dig?

Og rammer det din privatregning, hvis du lader arbejdsmobilen blive hjemme, og jobbet alligevel ringer til din private mobil? Nogle gange er det bare bedre, at melde fra.

10. Lad mobilen blive hjemme
Måske skulle man bare droppe mobilen helt? Skal alle kunne komme i kontakt med dig imens du står på ski eller ligger på stranden - og er det så virkelig en ferie?

Hvis du ikke kan undvære mobilen helt, så hold den eventuelt slukket hele dagen, og tænd den kun en enkelt gang når dagen er ovre. Så undgår du både stress og en overraskende regning.

God ferie!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

16-02-2011 12:06:21

Interessant læsning til evt. sommerferien.

I øjeblikket holder jeg vinterferie...herhjemme, da jeg har dyr som skal passes.

Vil ikke ligefrem påstå at vejrguderne er med mig - øv-øv.

0 0
Carsten 12-02-2011 10:45:06

Denne er kun relevant uden for EU. Det koster dog selvfølgelig stadig penge at aflytte de indtalte beskeder.

0 0
lsj 12-02-2011 15:25:56

Carsten har ret... husk mobilsvaren.. SLÅ DEN FRA HJEMME FRA... dvs på dansk netværk... slå den ikke fra i udlandet da det koster KR!

0 0

Om brug af cookies