24. DEC.: The ”mobile” Julekalender

Så er vi nået til sidste låge i årets julekalender på Mobilsiden.dk – se hvad der gemmer sig bag lågen i dag.

24. DEC.: The ”mobile” Julekalender

Lågen for den 24. december har tit været lidt større end de øvrige låger på en ”almindelig” julekalender. Derfor gemmer der sig også bag lågen denne juleaftensdag en lille ting til Windows Phone, Android-enheder samt iOS-enheder.

Til alle Windows Phone brugere, som skal have den sidste søde ventetid til at gå, har vi fundet frem til en lille sød applikation som hedder ”Christmas Spirit”.

Med ”Christmas Spirit” applikationen får du et puslespil direkte på din Windows Phone med 21 forskellige julemotiver. Du kan vælge mellem tre forskellige sværhedsgrader og når du har lavet et puslespil kan du bruge det som Wallpaper.

Applikationen er gratis og kan downloades i Windows Marketplace.

Til Android-enheder har vi til dagens låge fundet applikationen ”Christmas Rush”. Det går i al sin enkelhed ud på, at børnenes gaver skal samles før jul. Og Julemanden har sovet over sig i år – så der er stress på.

Julemanden har fået en ny elektrisk kane, og alt du skal er at trykke på skærmen for at skifte spor. Skynd dig alt du kan og samle alle gaverne og undgå sten m.v. på vejen.

Jo flere gaver du samler – jo bedre er det. Applikationen er gratis og kan downloades i Android Market.

Er du iPhone eller ejer af en anden iOS-enhed, så kan du få de sidste timer til at gå med ”CupCake Slice Christmas”.

Det er sjovt, vanedannende og ja så snegler tiden sig måske ikke så langsomt afsted ellers. Så få den søde ventetid til at gå med det.

”CupCake Slice Christmas” kan downloades gratis i App Store.