Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   250.000 Twitter-konti er hacket

250.000 Twitter-konti er hacket

Twitter har netop meddelt, at det er lykkedes hackere at skaffe sig adgang til omkring 250.000 af brugernes oplysninger.

Det sociale netværk Twitter har været ude for et hacker-angreb og det er gået ud over omkring 250.000 brugerprofiler. Det oplyser Twitters sikkerhedsdirektør Bob Lord, ifølge CNN, i et blogindlæg.

 - ”Dette angreb er ikke udført af amatører, og vi tror ikke, at det er en isoleret hændelse. Hackerne er ekstremt avancerede, og vi tror, at andre virksomheder og organisationer har oplevet lignende angreb,” lyder det fra Bob Lord.

Der er omkring 200 millioner aktive brugere på Twitter hver måned – og der arbejdes nu tæt sammen med de amerikanske myndigheder for at finde frem til, hvem der står bag dette hackerangreb.

De ramte Twitter-brugere har fået deres password nulstillet og modtaget en mail om, hvordan de laver en ny adgangskode.

Hackerangrebet mod Twitter kommer efter, at flere store amerikanske aviser også har haft uventede gæster. Onsdag i sidste uge blev The New York Times udsat for et hackerangreb – der menes at have forbindelser til det kinesiske militær. Torsdag var det så The Wall Street Journal, som blev der blev infiltreret af hackere – også her mistænkes kinesere at stå bag.

Twitter vil dog ikke spekulere i, hvem bagmændene bag deres hackerangreb er og om der er en sammenhæng før mere er undersøgt.


Læs også:
 - Mobilsiden.dk var lagt ned af hackere - men kører igen

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies